Min næstyngste gav min søster en hjemmelavet glimmerpenis til juletræet i værtindegave juleaften:
Min søsters baby er for lille til at have lavet gaver til nogen, men gav til gengæld hele familien opkastsyge i hele den efterfølgende ferie. Meget generøst!
Vuggestuebørn er giftige – godt de er så nuttede, at man tilgiver dem smittefare… Jeg plejer at kunne surfe elegant udenom sygdom, men ikke denne gang, og det er først nu, snart to uger efter at jeg begynder at føle mig ovenpå igen. Derfor blogstilhed – jeg skal lige ind i en skriverutine igen.
Nytårsaften var så festlig, at jeg stadig kunne mærke det da jeg kørte på arbejde den anden januar. En af de mange glæder ved at blive ældre er at tømmermænd er noget der kan minde en om festlige aftener i dagevis efter – og uanset hvad, var det fedt at have en aften med fest i, efter stilstand og bræk.
Nå, men min hjerne er som sagt stadig delvist ferielandet, så ingen pointe eller rød tråd herfra lige nu.
Til gengæld kan jeg imponere med dette kunstværk som jeg fandt på en væg på et toilet i dag – bare lige for at blive i lidt diller-tema:
Jeg er meget imponeret over placeringen af nosser, og tænker det er tegnet af en person der ikke selv er i besiddelse af et sådant vedhæng.
Måske er det ikke en diller, men derimod en næse med briller på og så er stregerne noget lyd, der kommer ud af en mund ???
Du har nok ret – jeg ser generelt dillere overalt;).
Meeeen – der stod “pek” på en af de andre vægge, så måske det var rigtigt nok;)?
Mek Pek må jo være kommet op i årene efterhånden. Måske en læsebrille?