Om orme

Den sidste måned har vi udkæmpet en hård kamp mod mel-møl. Altså – sådan nogle små flagrende sataner, der er kommet ind i huset i fx en pose mel, og nu flakser rundt i skabet, laver spind i poser med nødder og mel, og værst af alt: har små kravlende larve-unger der kryber hen over loftet i køkkenet. Vi har smidt ud, puttet ting i bøtter, støvsuget som gale, og langsomt er der ved at komme færre og færre af de ækle kryb.

På det tidspunkt hvor det var værst, startede vi morgenen med at støvsuge 10-12 kravlende larver ned fra loftet, og samme antal når vi kom hjem fra arbejde.

Mindstebarnet iagttog mig undrende mens jeg gjorde det en dag, og stillede et spørgsmål der gav mig lidt for livagtige billeder i hovedet:” Kan man fjerne alle orme med en støvsuger? Også børneorm?”

Kan alt for levende forestille mig scenarier, hvor man støvsuger børnenumser – og krydser fingre for at det ikke er noget vi får raget til os.

Det mindede mig iøvrigt om dette skilt, som jeg så på et fritidshjem for mange år siden og selvfølgelig måtte fotografere:

(Visited 472 times, 1 visits today)

9 thoughts on “Om orme

  1. Selvom børneorm er mere smitsomme end melmøllarver (eller, de er åbenbart også ekstremt smittende for køkkenskabenes indhold), har jeg hørt, at børneorm er super gode for immunforsvaret. -Hvilket jo så ikke betyder, at man bare skal lade børneormene være….. men tænk, hvis man bare kunne støvsuge dem væk.. forjættende tanke.

    Det er da også ærgerligt, at I ikke stadig har jeres fedthalemus. Den ville sikkert blive enormt begejstret for melmøllarve snacks.

    Jeg opdagede engang nogle snudebillelignende insekter i vores køkkenskab. Det viste sig, at de havde mæsket sig i en pose vildtfuglefrø sommeren over, og efterfølgende havde de udvidet reservatet og taget bo i hele skabet. Da havde jeg også en vældig fest med at tømme alle skabe og skuffer i køkkenet, smide ud og støvsuge.

  2. Fantastisk billede. Eller … Jeg er pt. også ved at udrydde mel-møl i køkkenskuffen. Og min søn har lige haft børneorm. Vil overveje støvsuger, hvis en af delene kommer tilbage …

  3. Det må vist være møl-sæson.Jeg har lige udkæmpet en længere kamp mød melmøllene, men har vist vundet for nu.
    Jeg indså, efter nogle uger, hvor jeg ikke kunne forstå, hvorfor i alverden de også var i entreen, at sådan nogle melmøl selvfølgelig også elsker hundefoder. Og det var der nok noget smulder nederst i skuffen med hundens ting (bor på 42 kvm, så der er ik så langt fra entré til køkken…) Sjovt at jeg slet ikke havde overvejet, at hundens foder også kunne være melmøllarvelækkerier…

    Men efter grundig støvsugning af lige netop den skuffe er de sgu væk. Så tip givet videre, hvis I nu heller ikke har lagt 2 og 2 sammen, når det kommer til hundefoder og hundesnacks…

    • Har ikke tjekket – men hunden foder er i en stor plastbeholder, så jeg tror det er sikkert.
      Men vores nabo tippede os om at de kan lide at lægge larver i de små huller man sætter hylder i inde i skabene – det hjalp gevaldigt at tape dem til, og vi fandt ganske rigtigt også et par larver i dem. Så klamt!

  4. Jeg læste et sted, at man skulle lægge sine melprodukter i fryseren i et døgns tid, efter at man har taget det med hjem. Men jeg ved ikke, om det virker.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *