10/21/19

Om ting der har undret mig i oktober

Ting jeg har undret mig over den sidste tid:

1. Hvem malede hunden?

Fandt Winston sovende i sin kurv, en morgen hvor jeg mødte senere end resten af familien. Nogen havde malet en dekorativ lyserød kant mellem det sorte og det hvide i hans nakke – alle børn benægter hårdnakket kendskab til udåden. Undrer mig meget over at jeg slet ikke kan aflæse deres pokerfjæs. Har endda overvejet om han har gjort det selv?

2. Uglers fødder

Det her billede er for syret! Jeg har altid tænkt at fugle havde korte ben, men at ugler gemmer på ben længere end mine er superskræmmende.

3. Navne på kager

Det mest mindeværdige fra vores lille tur til Helgenæs i efterårsferien, var opdagelsen af at franske snegle hedder “øretæver” der. Som om man tør gå ind i en bager og bede om at få en øretæve? Delte det på Instagram, og blev her yderligere oplyst om at samme kage hedder grammofonplade i Korsør og lokumsbræt på Bornholm. Får mig til at holde endnu mere af den sukrede lille sag.

4. Ting børn tager fotos af

Gik aftentur ved stranden i sommerhus, medbringende tre børn der tog fotos af lidt af hvert. Kunne forstå hvis det var lysene ovre i Århus der var smukke at fotografere, men nej: nærbilleder af sand og vand er åbenbart hit-motiver i mørket.

5. Frøer

Ældstebarnet er ved at male et billede, der skal forestille et grønt område med skøre frøer på. Foreløbigt har hun bare baggrunden klar, den ser sådan ud:

I sin research efter gode frøer at tegne efter, har hun fundet en overvældende mængde af fotos af frøer der sidder på bænke:

Jeg anede ikke de kunne det, og har været helt færdig af grin over flere af dem.

10/17/19

Bøger til efterårshygge

For første gang nogensinde, er vi taget til Helgenæs i efterårsferien, i lånt sommerhus. 21 gange har vi holdt sommerferie der, men det er første gang vi er der om efteråret, og det er helt surrealistisk at se de velkendte udsigter iklædt helt andre farver end de plejer.

Blæsten rusker det lille hus og regnen trommer på ruderne, men der er ild i pejsen, og te i kopperne – og allervigtigst: vi har pakket bøger nok til os alle fem.

Så dette indlæg handler om gode bøger at læse foran pejsen, for hele familien:

Stephen King “Anstalten” var egentlig en bog jeg pakkede til Ninjaman – der sjældent læser, og derfor skal have noget med meget action i. Jeg nåede dog at læse den før ham, lynende hurtigt, da den er voldsomt spændende! Man følger drengen Luke, der er exceptionelt begavet. Når han er ophidset kan han flytte ting en smule ved tankens kraft, og det er denne evne der en sen nattetime får ham kidnappet. Luke vågner op på “anstalten”, i et værelse der er en kopi af hans eget. Her er andre børn med særlige evner, ligeledes også kidnappede. Der udføres eksperimenter på børnene, med medicin og tortur, og efter noget tid overflyttes børnene til baghuset – hvor ingen vender tilbage fra.

Jeg har altid virkeligt godt kunne lide Stephen King, der er meget mere end bare gys. Han skriver detaljeret og levende, og jeg elsker hans måde at opbygge personer på. Denne bog er ingen undtagelse: både onde og uskyldige personer beskrives godt og gennemarbejdet, og historien er umulig at slippe.

Mine stjerner: 4/5

Tomas Lagermann Lundmes “en rigtig kærlighed” er en poetisk og rørende fortælling, om to mænd der mødes, forelsker sig stormende og etablerer et parforhold, med kat og naboer og gåture. Det er følelserne og det indadvendte der fylder, og selv voldsommere hændelser er underspillede og sart beskrevet. Hvis man er i humør til at fordybe sig, er denne fine lille bog et hurtigtlæst valg.

mine stjerner 3,5/5.

“Grydeklar – godnathistorier der får børn til at smile i søvne” af bl.a Helle Joof og Nikolaj Stockholm er en samling højtlæsningshistorier, far og storesøstre har læst højt for mindstebarnet. De er af lidt varierende kvalitet, men rigtigt mange af dem er gode og sjove. Mindstebarnet og hendes far grinede sig særligt igennem historien om den nærige mand og den om drengen med den store numse. Jeg har ikke selv læst mere end to for hende, så dette er hendes anbefaling:”de er rigtigt sjove, historierne, og jeg kan godt lide tegningerne! Der er mange bandeord, og det er sjovt. Den kan man godt læse for sine børn!”

Hun giver den 4/5 stjerner.

“Arlo Finch”-trilogiens andet bind har vi ventet utålmodigt på herhjemme, næstyngsten og jeg, og vi er halvvejs i læsningen af den. Vi var fuldkommen vilde med første bind, om Arlo, der med sin mor og søster flytter til en øde bjerglandsby og bliver medlem af det mystiske spejderkorps, hvor de lærer magiske ting og krydser over til “de lange skove”, der er en slags magisk parallelverden. De er virkeligt spændende skrevet og vi gav første bind 5/5 stjerner, og denne tegner til at være mindst lige så god. Hvis man har læseglade børn i alderen 11-15 er det her altså godt!

“Valhalla i nye hænder – 40 års jubilæumsalbum” er nok for fans af Valhalla. Det er der flere af os herhjemme der er, men særligt den næstyngste og jeg selv. Vi har læst de fleste af tegneserierne sammen, og fangirler lidt over tegneren Peter Madsen – som vi knapt nok turde spørge om autograf da vi mødte ham. Nå, men dette album er tegnet af forskellige danske og udenlandske tegnere, og der er både historier om hvordan Valhalla serien blev skabt, nye historier med de kendte figurer, og humoristiske nytolkninger. Det er ikke en højtlæsningsbog for nybegyndere, men for os der allerede er fans er det sjov læsning.

 

10/12/19

Om “tre gode ting” lister

Dengang min ældste pige startede skole, havde hun en periode hvor hun kun fortalte de negative ting, når man spurgte til hvordan dagen havde været. Hun kunne have haft en hel fin dag, men det hun valgte at dele, var de to minutter hvor hun havde skullet lave en kedelig opgave. Det smittede af på mellempigerne, så de ligeledes kun fortalte alt det sure de havde oplevet, og vores aftensmåltider var altid en lang gang brok, så man rejste sig nedbøjet fra bordet.

Derfor indførte vi konceptet “tre gode ting”, hvor alle fortalte tre positive ting fra deres dag mens vi spiste, og så måtte brok og tristhed være noget man fik luft for efterfølgende. Faktisk virkede det så godt, at al brok ofte bare forsvandt undervejs, og vi har gjort det i mange år – men ikke længere hver dag.

Tre gode ting” går helt enkelt ud på at alle på skift kort nævner tre ting der har været gode – eller i det mindste ikke-dårlige. På en god dag kunne det være noget a la:”vi havde en god leg på legepladsen; min madpakke var vildt lækker; jeg blev glad for at blive hentet tidligt”. På en dårlig kan man stadig finde nogle positive ting, som:” jeg har ikke slået mig i dag; selv om det regnede blev mine sokker ikke helt våde, der var kun nogen der drillede i det lille frikvarter, ikke i det store”.

Nå, men jeg kan godt mærke at jeg selv er inde i en periode for tiden, hvor jeg skal blive bedre til at minde mig om de gode ting. Det er ikke fordi der sker decideret dårlige ting eller ikke er små åndehuller af gode ting, men jeg føler at jeg har så forbistret travlt at jeg slet ikke når at sanse dem. For travlt på arbejde, for travlt med teenagebørn, og for travlt med hele den hale af møder/særmødet/arrangementer der hører til at have skolebørn, og for tiden både hober sig op og giver lyst til at brokke sig.  Er typen der på skift falder tungt i søvn foran fjernsynet eller ligger og glor op i loftet hele natten.

Så… nu skal jeg til at minde mig selv om de gode ting, så de ikke drukner i farten. I dag tager vi til Helgenæs i regnvådt sommerhus, og forhåbentligt er det det der skal til for at lande i mig selv igen. Bare lige lidt blødt nærvær, gåture og tid. (Og ikke for mange tanker på hvad ældstebarn og hunden laver alene hjemme i huset imens…)

Og ugens “tre gode ting”:

1. Jeg så en stump video, hvor min halvandet årige nevø, Knud, filmer sig selv, og med en smisken og en pegende finger konstaterer at “der er Gud!” Vild med den udtale af eget navn – og med selvtilliden.

2. Glemte at mindstepigens skole lukkede samtidig med at jeg har fri om fredagen. Troede jeg kunne nå at hente hende, men hun ringede grædende og kunne ikke forstå hvor jeg blev af – lyder ikke som en god ting, men det endte med at jeg fik hende gelejdet ind på en cafe for at vente, og her endte vi med at spille kort og drikke kakao i halvanden time, istedet for at tage hjem til pligter. Det var rart.

3. Fandt denne her orm i skoven forleden. Den bliver til en ufattelig grim sommerfugl, men den hedder “bøgenonne”, og både navnet og det at den har et lille ansigt, gjorde min dag vildt meget bedre.