Om Flying Superkids – en anbefaling

(Inviteret, men ubetalt, ægte begejstring)

For nogle år siden var vi inviteret til Flying Superkids show, og jeg skrev her om det.  Kort efter fik deres far at vide at han havde kræft, og børnenes store ønsker om at gå til springgymnastik blev nedprioriteret, og til sidst glemt.

I går var jeg med til forpremieren på Flying Superkids shows i København, medbringende to 9 årige, to 12 årige og en 14 årig (tre af mine, og to kusiner), og nu er gymnastikdrømmene blevet skruet helt op på max igen, og jeg har brugt morgenen på at undersøge gymnastikklubber i nærheden, mens mindsteungen og mindstekusine har underholdt mig med et udvalg af hulahop og kolbøtteopvisninger.

Det var nemlig SÅ fedt stadig, det show – endda bedre end jeg huskede, og jeg var ellers også positivt overrasket sidst.

Området på pladsen foran, fyldt med trampoliner, forhindringsbane og andet sjovt fik mindstekusinen begejstret til at sige:”selv hvis showet ikke er godt, så har jeg allerede givet det tre stjerner bare for det her!”, og også de store smed hæmningerne og hyggede sig voldsomt.


Vi fik en rundvisning backstage, og et indtryk af hvordan det er at være 26 gymnastikunger på tur sådan her. “Det er ligesom det allerbedste ved en lejrtur – og så bare med nogen der klapper af en hver aften!” opsummerede mellempigerne det misundeligt, og det var præcis det indtryk jeg også havde: at det først og fremmest er megahyggeligt.

Og samme indtryk gør sig gældende for forestillingen og er hele charmen ved det: det er ikke kunstigt showagtigt, men ægte glæde, kammeratskab og glæden sig over andres succeser, der løfter hver eneste flot udførte nummer op til noget man bliver glad i låget af at se på.

For ja – de er dygtige, de børn. De kan synge og danse, springe, hoppe, fjolle, stompe og hulahoppe imponerende godt og velkoreograferet, men de ældste piger og jeg var enige om at det var følelsen af hvor hyggeligt de havde det, der gjorde forestillingen ekstragod.

Mindstepigerne, på ni år, stod ivrigt i kø til autografer bagefter, helt overvældede af imponerethed., og fantaserer begge om at lære at snurre 120 hulahopringe, ligesom en af de seje superkids kunne.

Mine unger opsummerer det sådan her, direkte citater:

De to ni årige, nogenlunde i kor:” Altså: ALT var godt! Jeg kunne bedst lide der hvor de lavede en pyramide. Og der hvor ham den store dreng løftede de små. Og også der hvor de sådan kastede sig over en stang allesammen. Og hulahopringene med lys! De var SÅ dygtige! Og legepladsen var SÅ sjov! Vi prøvede forhindringsbanen 100 gange måske.” De giver forestillingen 5/5 stjerner

De tre store kunne godt lide tanken om hvordan det må være at rejse rundt med shows på den måde; og at have kammerater i alle aldre, og talte om det hele vejen hjem. De blev enige om 4/5 stjerner, og syntes børnene var virkeligt dygtige og showet var konstant underholdende.

Så ja – dette er sådan set bare en ægte og meget dybfølt anbefaling: sidder I og keder jer i sommervarmen, så er det her en oplevelse børnene vil kunne mærke længe! En biograf eller tivolitur er hurtigt glemt igen, hvor det her er noget der inspirerer på en helt anden, længerevarende, måde.

(Man skal bare kunne leve med den ret store sandsynlighed for at man er nødt til at finde en gymnastikklub bagefter til de børn man har med!)

(Visited 305 times, 1 visits today)

2 thoughts on “Om Flying Superkids – en anbefaling

  1. Jeg kan ikke huske hvor du bor, men mener at det er i Københavns området ik’? Jeg vil bare lige tippe dig om en forening der hedder ‘Krumspring’. De har ret mange forskellige hold på forskellige ugedage at vælge imellem og så er det ikke rasende dyrt. Mine børn har gået til springgymnastik i et par år nu, og det passer rigtig fint til vores ambitionsniveau; det skal først og fremmest være sjovt og give lyst til at bruge kroppen. Men om man kan nå flying Superkids niveau der, kan jeg måske godt have min tvivl omkring;-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *