06/27/19

Vind en valgfri kjole, fra fantastiske Mondo kaos

Konkurrencen er slut. Vinderen blev @stinemariemollie, der havde deltaget over Instagram. Tillykke!

Sponsoreret indlæg.

En af mine yndlingskjolebikse, er den stemningsfyldt Mondo Kaos på Nørrebro. Jeg har en veninde med samme passion for kjoler som jeg, og et par gange om året mødes vi derinde og prøver hele butikken. Verdens sødeste ekspedienter, der altid gerne finder andre størrelser frem, og et virkeligt stort udvalg af kjoler og andet i smuk retrostil.

Se lige hvor fint der er i butikken:

Bor man ikke i nærheden, er deres netbutik usædvanligt gennemført og nem at gå til. Alle kjolerne har omhyggelige mål og beskrivelser, og gode fotos. Bestilte varer kommer hurtigt, og fint indpakket i silkepapir – det er ALT for fristende, og virkeligt, virkeligt anbefalelsesværdigt!

Konkurrence:

Sommerens absolut allerbedste konkurrence kommer her: en af Jer kan vinde en valgfri kjole (eller en anden valgfri vare) fra Mondo Kaos.

Hvordan deltager du i konkurrencen: gå ind på deres hjemmeside, og se på det fantastiske udvalg af fine retrokjoler og andet. Vælg det du allerhelst vil vinde; kopier linket og skriv det her under blogindlægget.

For en ekstra vinderchance, kan du også deltage under billedet på min instagram @hverdag – følg også gerne @mondokaos inspirerende profil – det er fint at deltage begge steder!

Der trækkes  en vinder d. 14-7.

Mig, i ny Ava kjole fra The House Of .Foxy


Interview med Ditte Lindemose, 
kvinden bag Mondo Kaos.

Ditte er en inspirerende ildsjæl, der i dag bor i Los Angeles, og følger godt med i butikkens liv, trods afstand.

Hvornår åbnede du butikken?

Jeg åbnede butikken i 2006 sammen med min daværende kæreste. Vi gik desværre fra hinanden ikke så længe efter åbningen, men heldigvis lykkedes det mig at få butikken op at køre selv. Jeg havde ingen erfaring omkring det at drive en butik / virksomhed, og arbejdede de første år fuldtid på en døgninstitution for unge (er oprindelig uddannet social pædagog) ved siden af at jeg knoklede med at få butikken op at køre, så det var “learning by doing”. En hård omgang, men selvfølgelig også sjov, spændende og meget lærerigt.

Hvad er det der sælger mest?

Vores bedst sælgende varer er uden tvivl vores sortiment fra The House Of Foxy. Vi er eneforhandlere af mærket i Danmark, og vi har et meget tæt samarbejde med Clare der er kvinden bag mærket. Clare’s designs er virkelig flatterende til langt de fleste kropstyper, og derfor har vi nogle af hendes design fra størrelse xsmall op til 5xlarge, da de bare fungerer!

Der ud over sælger vi efterhånden også rigtig mange sko, og særligt fra mærket Miss L’Fire. Det der er helt fantastisk ved deres sko er at pasformen er virkelig god, og så er de samtidig i virkelig god kvalitet. De laver oftest deres modeller i forskellige farver, og vi får altid lavet mindst en sko hver sæson i en eksklusiv farve til Mondo Kaos.

Hvilke mærker er du selv gladest for? 

Til daglig brug er det stykke tøj fra butikken som jeg klart har brugt aller mest vores højtaljede stramme jeans fra Lady K Loves. Jeg elsker jeans og disse er de bedste jeg nogen sinde har haft! Jeg er nok mest vild med den klassiske mørkeblå, men synes også at de er super fede når de bliver godt slidte.

Er det til mere festlig brug elsker jeg kjolerne fra Stop Staring!. Jeg er mest til de figursyede kjoler, og her kan de noget med deres draperinger (fx Billion Dollar Kjolerne) som jeg synes fungerer rigtig godt på min figur.

Billede af smukke Ditte:

Jeans fra Lady K Loves, Tshirt fra Atomic Swag og sko fra Miss L’Fire.

Foto credit Ploug Fotografi

Hvad ser du efter, når du vælger tøj til butikken?

Vores kunder er i alle størrelser og alle aldre og det vi først og fremmest kigger efter er gode snit der passer den “almindelige” kvinde. Jeg er ikke af den opfattelse at man skal klæde sig efter sin alder, hvormed sagt at der er tøj man ikke længere kan gå i hvis man fx er 40+, for jeg synes ikke at garderoben skal blive mere kedelig med alderen. Men det er klart at de fleste os ikke ligner hvad vi gjorde da vi var 25 og der er det bare rigtig skønt stadig at kunne hoppe i fx. en tætsiddende kjole og stadig føle man ser godt ud!. Her er det vigtigt tøjet er i snit og materialer der fremhæver det bedste, og skjuler det vi måske er mindre glade for. Og netop det kan langt det meste af det tøj vi sælger i Mondo Kaos.

Hvad er det bedste ved at have den?

Noget af det bedste ved at have butikken er at opleve kvinden der kommer derned for første gang efter måske at have fået et par børn, eller af anden grund ikke rigtig har prioriteret sig selv længe – og vi så får lov til at hjælpe med at klæde denne på. Og pludselig er kvinden et stort smil og føler sig som “sig selv” igen! Det er en helt fantastisk følelse!

Vi har også rigtig mange stamkunder der er kommet hos os i årevis, og det er super hyggeligt at få et personligt forhold til vores kunder.

Nu hvor jeg bor i Los Angeles kan jeg godt savne butikken rigtig meget. Men jeg har nogle super gode medarbejdere i Stine som er butiksbestyrer samt Kirstine som har arbejdet i butikken i 7 år. Begge er mine rigtig gode veninder, og de er begge exceptionel dygtige til at klæde kvinder af alle kropstyper på, og jeg ved at vores kunder er i de bedste hænder hos dem. Og det gør mig tryg og glad nu jeg sidder så langt borte.

Det får jeg også dagligt bekræftet via positive tilbagemeldinger i form af anmeldelser samt søde mails fra kunder, og det er bare super dejligt!


Mig, i slå-om kjole fra Seamstress of Bloomsbury

Nå, hvad venter I på? Ind på Mondo Kaos og find sommerens nye yndlingskjole!

06/24/19

Om effektfulde beskrivelser

Mindstebarnet – ophavsbarnet til den helt særlige disciplin “kokasse-solo”, gav en koncert med sit band til skolens sommerfest i fredags.

For en ordsamler som mig, er det ret fascinerende at opleve mennesker der ikke rigtigt er opmærksomme på ord. Min mindste unge er svært glad for at fortælle; beskriver godt; og er meget energisk når hun fortæller, men detaljer som nye ord er knapt så spændende.

Således rundede hun en lang fortælling om hvad de skulle have på af tøj ved optræden; hvem der var med i bandet og hvordan deres indbyrdes relationer var; hvordan de havde fundet på sangen og hvilke rekvisitter de skulle bruge, af med erklæringen:”og ved du hvilket instrument jeg spiller? Larmende cirkel!”

Det tog mig meget, meget lang tids udspørgen at finde ud af hvad betegnelsen “larmende cirkel” dækkede over, for ordet havde hun helt glemt.

Kan I gætte det? Det giver virkeligt god mening, og jeg vil fremover aldrig kalde den andet selv.

06/17/19

Om tømmermænd og festdrømme

Den ting jeg ærgrer mig mest over ved at blive ældre, er tømmermændene. Shit, altså: hvis man troede den slags er slemme når man er i tyverne, kan man virkeligt se frem til at være i fyrrerne!

Det er nu mandag; jeg skal på arbejde om et par timer – og har teknisk set stadig tømmermænd fra fest i lørdags. Bare lige sådan et nydeligt strejf af kvalme, iblandet ømme dansetæer, og trang til at æde et eller andet voldsomt fedtet.

Dagen i går gik ellers med at ligge i fosterstilling på en madras i skyggen, mens jeg lyttede til mindstebarnet og nabopigens leg, og på skift fik lov til at ligge og kramme på mellempigerne. Det er ikke den dårligste måde at have tømmermænd på, men det ville nu have klædt mig at være oprejst, bare lidt.

Jeg har fødselsdag på fredag, men kommer ikke til at holde noget festligt, grundet andre arrangementer: 40 års skolejubilæum på de mindstes skole; afslutning på efterskolen og en middag. Weekenden efter rejser mindstebarnet og jeg til Madrid, på aleneferie, så der bliver det heller ikke. Og selv om min lever nok er voldsomt begejstret for at der ikke skal festes mere lige foreløbigt, så ærgrer det mig.

Det var vores søde naboers kobberbryllup vi fejrede i lørdags, og HOLD nu op – det var sjovt! Og helt vildt gennemført, med 1920er-tema, ca 50 udklædte gæster, og gode drinks (kvalmelyd).

Der var både et guld og glitterpyntet telt, med gamle møbler og ting, champagnetårn og cocktailbar, og så et hemmeligt telt med smugkro, hvor fadølsanlægget var gemt i en halmballe, og man drak “moonshine” af syltetøjsglas.

Helt genialt, og meget stemningsskabende – og det giver mig virkeligt lyst til at holde noget stort. Næste år! Og med et tema, der kan være med til at give stemning. Den slags tager sikkert også et helt år at udtænke og fremstille pynt til, så det er nok fint at vente et år.

Er der nogen af Jer, der har gode forslag til hvilke festtemaer der er sjove, og nemme at få folk med på? Så vil jeg rigtigt gerne høre!

 

06/11/19

Om superheltes mindre kendte kendetegn

”Se lige mig!” Sagde fremmed ca 6 årig dreng, jeg mødte på arbejdet, til mig i sidste uge “jeg er Spiderman!”

Umiddelbart kunne jeg ikke se nogle spor af superhelte på ham – bare almindelige shorts og tshirt, men synes ikke at hans henvendelse skulle gå ignoreret hen, så jeg begyndte at tale om hvor sjovt det var at gå og forestille mig at man var Spiderman eller andre helte.

Her afbrød han mig overbærende, med et:”jamen, det er ikke indeni jeg er Spiderman! Det er udenpå. Se selv!” Og så flashede han lakerede fingernegle, skiftevis i rødt og blå:”se! Spiderman-negle! Og i næste uge skal jeg have Batman-negle – sorte og gule!”

Fandme nuttet, at gå og føle sig som en superhelt på grund af neglelak!

Jeg vidste slet ikke det var sådan man genkendte Spiderman?

06/10/19

Om listige løsninger

Da jeg gik i anden klasse, og løste opgaven:”skriv et digt om vejret”, fik jeg en reprimande af min lærer for udførelsen.

Alle de andre havde skrevet sider fulde af detaljerede beskrivelser af solskin, blomster og skyer – min var begrænset til en enkelt sætning:”udenfor er det dejligt vejr, så hvorfor sidde og digte her?”

Det var ret akavet at opleve sin egen genialitet falde til jorden i en sky af pinlig tavshed, og det er nok derfor at jeg stadig husker det så tydeligt.

Æblet falder ikke langt fra stamme, opdagede jeg forleden hvor min næstyngste fortalte om en engelsk stil, hun netop havde afleveret.

”Den skulle være på mindst 300 ord, men jeg kunne ikke finde på noget, så til sidst skrev jeg, at han faldt over en sten, og sagde:”ouch, ouch, ouch, ouch, ouch, ouch, ouch, ouch, ouch, ouch, ouch, ouch, ouch, ouch, ouch” – og så ramte jeg præcis 300 ord!” erklærede hun tilfreds “ og min lærer synes sikkert det er sjovt!”

Det tænker jeg også han gør – han har heldigvis meget humor.

Et billede der passer til har jeg ikke – men her er et pladecover jeg fandt i en genbrugsbutik, og har haft det lidt for sjovt over siden. Det vækker SÅ mange spørgsmål: “hvis det her var det bedste foto, hvordan så de kasserede sådan ud?”, “skal han tisse?”, “HAR han tisset?”, “hvor festlig er musikken lavet af en festlig fyr som ham?”, “tænkte han selv:”yes, der var den! Det er præcis det udtryk jeg gerne vil have på min plade!”

Hvad tænker I?

06/5/19

Om festivitas og ordmangel

Nå, men de der fire fridage i træk i sidste uge, hvor alle andre jeg kender slappede af, og sov længe og lavede ingenting? Dem brugte vi på et tætpakket program af fejringer: en konfirmation, en barnedåb, en omgang gæster og en børnefødselsdagsafholdning.

Jeg har det svært med kalendere der ser proppede ud – uanset hvor hyggelige det der propper dem, lyder til at blive – og har sparet på både ord og nattesøvnstimer op til.

Unødvendigt, viste det sig: fantastisk hyggelige dage, trods den tætte pakning. Der er noget ganske særligt over at fejre både dem der står sidst i barndommen og dem der lige er ankommet, og jeg var grådlabil/glad over både fejring af vores venners dejlige konfirmationspige og min søster nuttede dåbsdreng.

Særligt når søskende tør stille sig op og demonstrere kærlighed hiver det i mine tårekanaler, og jeg måtte snøre dem hårdt, både da konfirmandens storesøster sang en hjemmeskrevet sang på en “Oh land” melodi, og da dåbsdrengens storesøstre holdt taler, om hvor glade de var for at have fået en uventet lillebror.

Her er et bevis på hvor populære efternølere bliver i en familie med to storesøstre og fire kusiner:

En skov af kærlige pigehænder, til at hjælpe ham videre.

Helt udmattede efter flere dages dejlig festivitas, stod vi søndag morgen tidligt op, og bagte boller og pustede palmetræer op, til mindstebarnets børnefødselsdag. Hun havde inviteret hele klassen, da hun både leger med drenge og piger. Hendes tre søstre har alle haft en enkelt sød og livlig drengeven hver, så vi tænkte at vi var godt klædt på til at håndtere sådan en flok, trods manglende erfaring med drengefødselsdage.

Ha! Drenges livlighed i flok er åbenbart et gear over det gear de bruger enkeltvis, og mens alle pigerne og to af drengene hyggeligt byggede en Playmobil landsby, mandsopdækkede Ninjaman og jeg resten af flokken, og måtte til vores overraskelse sige sætninger som:”nejnej, i må da ikke jage hinanden med en økse!”, “læg den grensaks, og lad være med at klippe store bidder af hækken!” og “det er IKKE i orden at jage naboens kat med en kæp!”

Heldigvis endte alt godt, og jeg tror at både gæster og fødselsdagsunge syntes det havde været en god fest – trods den manglende lov til fri leg med haveredskaber.

Resten af juni byder på fester de fleste fredage og lørdage – bl.a vores naboers stort anlagte “Gatsby fest”, som jeg går og småpanikker over kostume til – men jeg har mere ro i maven nu, og forventer ikke at bruge alle ord op inden.

Skal lige op på hesten rent blogmæssigt igen dog, så hvis I har spørgsmål eller inspiration til indlæg, så bare smid dem i denne retning!