Anbefalinger af lidt af hvert – April 2019

Her lidt blandede ting jeg har fundet fede i April måned, og gerne vil dele. Indeholder adlinks, men er ikke betalt reklame, bare anbefalinger:

Biograffilm: “Dronningen”
Trine Dyrholm spiller rystende godt, i denne fremragende danske film. Anne har et godt liv, med mand og døtre i lækkert hus i skoven, og et job hvor hun hjælper unge piger, der har været udsat for overgreb.

Alligevel forfører hun sin mands unge søn, der kommer for at bo med dem, uden at tænke på konsekvenser.

Simpelthen en utroligt god film – omend meget lige på og barsk!

Shopping: sommerkjoler
Yes: lige om lidt er der lys og sommer, og man kan bære vilde mønstre igen. Jeg har lige gennemrodet udsalgskategorien hos  King louie og Superlove for blomstrede kjoler, og er godt oppe at køre over de her to nye forårskjoler:

Jeg tror man skal være heldig for at finde lige de mønstre stadigvæk, men modellerne laves i andre mønstre også, og sidder begge godt. Den med kirsebær hedder “Cecil” og er lidt casual i faconen, den grønne hedder “cross dress” og er lidt mere festlig i det – ret udringet.

Aktivitet: at lave stop motion film med sine børn

Nana Torp har skrevet den fuldstændigt fantastiske Stopmotion lab, (adlink)der er en virkeligt grundig, sjov og nem guide til hvordan man laver sine egne stopmotion film.

Jeg har simpelthen aldrig læst en gør-det-selv bog der er så gennemarbejdet og inspirerende, og vi har foreløbigt brugt mange, mange timer på at konstruere scener, lave figurer og optage små film selv, ud fra bogen og Nana Torps gode videoklip på youtube (søg på “stopmotion lab” der). Jeg har også lavet forløb i min billedkunstundervisning ud fra bogen, og det var en mindst lige så stor succes der.

Der er noget vildt tilfredsstillende ved at se sine færdige film bagefter, og det med at lægge lydeffekter på er noget så skægt – der er noget for børn i alle aldre, og så er det en mulighed for forældre for at være med i en leg/fælles projekt. 5 store stjerner herfra, både til bogen og til hele konceptet med at lave stopmotion film selv.

Hudpleje: eksem creme’ fra La Roche-Posay

To af mine piger har døjet meget med børneeksem, med blødende knæ og albuebøjninger, og tørre arme og ben, og vi har prøvet stort set alle produkter på markedet. Det hjælper med fedtcreme, men tager det ikke helt. Da jeg blev spurgt om vi ville prøve nogle eksemprodukter fra La Roche-Posay havde jeg ikke de store forventninger – men hold da OP hvor er det effektivt! Nu skal jeg skrive at det er sponsoreret (vi modtog cremer i gave), men jeg skriver altså kun om det fordi det virkeligt er det bedste vi har prøvet: vi vasker dem med den til højre og smører med den anden bagefter, og begge deres eksem er stort set forsvundet – mindre end nogensinde før!

Virkeligt anbefalelsesværdig, til eksembørnehud!
Jeg er blevet inviteret til et spændende foredrag omkring La Roche-Posay og solbeskyttelse i næste uge, og glæder mig personligt til at finde ud af om den serie er lige så effektiv som eksem-serien! Er der nogle af Jer I har spørgsmål til La Roche-Posay, som jeg skal stille for Jer? Så bare skriv dem her, eller i en mail.
Eksemprodukterne kan iøvrigt købes  her billigere (adlink).

Tv-serie: “the O.A” på Netflix
En ung kvinde, der forsvandt for syv år siden og dengang var blind, dukker pludseligt op igen. Nu kan hun se igen, og har også andre mystiske evner. Hun rekrutterer fem fremmede til en hemmelig mission, og afanit for afsnit fortælles hendes gribende og mystiske historie om hvad hun har været ude for. Ret kringlet, men virkeligt spændende!

(Visited 280 times, 1 visits today)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *