Om nytårsforsætter og liv der går for hurtigt

“Man skal passe på med ikke at leve sit liv sådan, at det bare føles som om årene tager hinanden, og tiden er noget der bare bliver overstået” sagde en af mine veninder henkastet i en samtale lørdag formiddag, hvor jeg drak kaffe med hende og nogle andre veninder.

Hendes ord har rumlet rundt i mit baghoved lige siden, for det er lidt på den måde mit liv føles for tiden – og har gjort det længe. Og jeg ved ikke hvilken bremse det er man skal hive i, for at få tiden til at gå langsommere. Eller bare sanse at den går, så det ikke kommer bag på en.

En anden veninde beskrev, hvordan hun i ferien havde tudet ned i en kasse fyldt med tegninger hendes 16 årige havde lavet som lille; lamslået over hvor hurtigt “jeg-elsker-dig-mor!”-tegningerne var blevet erstattet med “du-forstår-ikke-en-skid-mor!”-sms’erne.

Sådan har jeg også haft det længe: den intense trang til at tude over tabt tid, når jeg endnu engang faldt over at foto fra noget der føles som kort tid siden, men hvor mine ranglede teenagebørn overraskende nok er yngre end min yngste er nu.

“Næste år bliver bedre!” har jeg tænkt længe “næste år går tiden langsommere, og jeg forsøger at være mere tilstede i nuet! Næste år vil jeg lave flere ting af lyst end af pligt!”

Jeg startede 2019 med at kaste nattens alt for mange coctails op, med en sådan kraft at jeg tissede i bukserne… Eddermaneme ikke et særligt godt udgangspunkt for et mere zen-agtigt og nærværspræget nyt år…

Det tog flere dages zombietilstand at blive menneskelig igen, og jeg vågnede først helt midt i hverdagstrummerummet, hvor tiden strammer over skuldrene, og bilen/vaskemaskinen/køleskabet alle er ved at gå i stykker.

Jeg lider over det selvmodsigende i både at være sådan en der har et stærkt behov for at være utroligt velforberedt til det jeg skal præstere på arbejdet, og være sådan en der har virkeligt svært ved at tage mig sammen til at forberede mig.
Får generelt velforberedt 80% af mine ting, men de sidste rester uforberedthed giver tankemylder og søvnløshed, og mine nætter bruger jeg på skiftevis at få fantastiske ideer til ting jeg gerne vil skrive i min fritid; ønske at tid kunne skrues tilbage og bruges bare lidt mere optimalt; love mig selv at være en mere opmærksom mor, kæreste og veninde; og gå i panik over det at være søvnløs igen.

Nå, jeg er normalt ikke en der tror på nytårsforsætter, men sådan et rent nyt år kalder alligevel på at man forsøger at forandre noget.

Mine forsætter er derfor:

1. Forsøge at få pligter grundigt og hurtigt ud af vagten, så jeg ikke behøver panikke over det.

2. Lave noget mere af det jeg reelt har lyst til.

2,5:…. Bortset fra hvis det jeg reelt har lyst til, er at drikke så mange cocktails at jeg pisser mens jeg kaster op.

3.glo noget mere på mine børn, så det ikke kommer bag på mig hvis de pludselig er flere år ældre.

Hvordan er jeres nye år startet? Har I nytårsforsætter eller andet inspirerende at dele?

(Visited 846 times, 1 visits today)

35 thoughts on “Om nytårsforsætter og liv der går for hurtigt

  1. Ingen nytårsforsætter her?
    Startede året ud med en ribbensnerve satte sig i klemme , har efterfølgende fået hold i nakken og ondt i ryggen.
    Var så sløj igår, så da jeg puttede mindstebarnet kom jeg til at slå en prut da jeg bøjede mig ned og kyssede godnat, hvilket resulterede i at jeg sked i bukserne ???

  2. Den dårlige nyhed er, at tiden går hurtigere jo ældre vi bliver. Det er der både en biologisk og filosofisk forklaring på. Så det er fakta! Dog vil tiden gå langsommere igen, når vi bliver tussegammel. Men det er fordi, vi venter på døden, så med denne opløftende (I know) kommentar vil jeg forlade kommentarfeltet igen 🙂 Godt nytår!

  3. Okay, jeg må bare akut-elske Gitte, der sked i bukserne! Gør vi ikke alle det, ind imellem? Og ER akut-elske overhovedet et ord? Anyways, jeg er lidt bange for, at uanset hvor meget vi nedstirrer vores afkom, så kommer chokket alligevel med et bagholdsangreb på et eller andet tidspunkt. Jeg tror det. Jeg tror også, at enkelte har held til at undgå at dagene spiser hinanden ved at stoppe op og holde meningsfulde pauser. Men HVORDAN man gør det, det har jeg til gengæld ikke den fjerneste idé om. Tager på jordomrejse? Eller i Tivoli?… Jeg har vitterligt ikke den fjerneste idé, andet end at jeg også gerne vil trække i håndbremsen – nej, nødbremsen. Både hvad angår børn og liv.

  4. Jeg vil forsøge at arbejde med at være mere nærværende. Jeg har bestemt mig for en tv-fri aften om ugen (med min mand), jeg vil læse en bog om måneden, og jeg er netop gået i gang med at læse bogen ‘Sluk’.

  5. Jeg får bare lige, med henvisning til det med at være velforberedt, lyst til at spørge om du har læst Liza Marklunds “Der findes et særligt sted i helvede for kvinder der ikke hjælper hinanden”? Det har du sikkert – men hvis ikke, så gør det. Alle kvinder bør efter min mening kende den bog 🙂
    Selvfølgelig er det fedest at være velforberedt på job, men for mig gav bogen det perspektiv der skulle til, for at tage det (mere) afslappet når det hele ikke går op i en højere enhed – og det gør det jo sjældent i det her hæsblæsende samfund vi lever i. mvh Fie

  6. Det er ikke et nytårsforsæt, men en del af en lang proces vi er i. Men vi arbejder hårdt på at vende de der “skal” og “pligt” – for vi kæmper også med at have tid nok, og især tid til de ting vi har lyst til, og tid nok til at gøre tingene ordentligt. En dag for ikke så længe siden så Stodderen et lys i tågerne, og nu taler vi i stedet om at nogle gange gør vi ting af kærlighed og andre gange af nødvendighed. Men aldrig af skyld. Og det hjælper.

  7. Mit nytårsforsæt er at jeg vil ned i tid! Jeg vil se hvor vi kan spare så det kan lade sig gøre og så er jeg gået i gang med at rydde ud, sortere alle vores ting. Jeg vil ikke købe så mange ting mere men blive mere bevidst om hvad vi bruger vores penge på.
    Jeg er så bange for at gå glip af tiden med mine børn på 6 og 8 år og jeg gider ikke have en trav hverdag. Den 16. januar skal jeg til foredrag hos Majmy og det håber jeg sætter skub i nogle ting. Følger du hende? Hold nu op hvor hun sætter ord på mange af mine tanker 🙂
    Synes i øvrigt at det er så fedt at I laver så mange krea ting, maler og bager osv. Det virker som om I formår at bruge tiden på en virkelig god måde 🙂

    • Maj my kender jeg meget perifert, og har fulgt længe. Hun giver mig altid lyst til at leve mit liv forfra❤️. Men min mand har aldrig kunnet lokkes til den slags liv (jeg plag3de også om at flytte 8 kollektiv engang), og teenageungerne gider slet ikke. Men drømmen om tiden – åh!
      Og tak fordi du siger det med krea osv – det glemmer jeg at regne med: at vi faktisk får lavet den slags sammen, flere gange hver måned – det må da opveje lidt for al resten af det mentale fravær. Og så er det hyggeligt.

  8. Mit nytårsforsæt er at blive mere positivt egoistisk – forstået på den måde at jeg skal blive bedre til at passe på mig selv og gøre gode ting for mig selv for at jeg kan have overskuddet til at gøre gode ting for andre.
    Noget af det der har hjulpet mig til at blive mere nærværende og få mest muligt ud af nuet er at meditere. Jeg bruger app’en Headspace hvor jeg først lærte at meditere og nu stille og roligt får guidede meditationer med fokus på det der er vigtigt for mig lige netop nu. Jeg er vild med den app! Jeg har prøvet at meditere tidligere uden den store succes men den måde man stille guides ind i at bruge meditationen har været et super redskab for mig.

  9. Åh nej, sig ikke at børnen går så hurtigt fra “jeg elsker dig, mor” til “f*ck af, mor” fasen ?? Jeg er lige midt i den første fase, og jeg (prøver at) suge hvert sekund til mig.

    Jeg gør det sjældent i nytårsforsætter, fordi det gør alle andre, og SÅ forudsigelig vil jeg heller ikke være ? Men min generelle livsindstilling må være at jeg – med TV-2’s ord – vil “elske lidt med livet”. Jeg er på en eller anden måde sluppet ud af Skærsilden med alle dets halsen efter tid, job, pligter, skal-ting osv. som alle gerne vil væk fra. Bevares, tid, job, pligter mm. er der stadig, men nu fyldt med meget mere livsglæde og overskud til at nyde livet, mens det sker. Med plads til forbedring, altid ? Så mit forsæt må være at det fortsætter.

    Godt 2019 til dig ?

    • Ja nyd dem! Det er den bedste tid – omend de gode stunder aldrig udebliver helt, heller ikke midt i al surheden;) Det ER jo stadig ens egen avl, og de er også søde;)

  10. Whau! Det indlæg ramte spot-on og satte simpelthen ord på alle de tanker og fornemmelser der ellers bare var inde i mig!
    Inklusiv det dér med egentlig ikke at tro på nytårsforsætter, men så alligevel…
    Det om at tisse, prutte og skide i bukserne, fik det nemlig til at gå op for mig at mit nytårsforsæt er at lave de *#@##** knibe-øvelser – i håb om aldrig mere at gense den gamle hæmoride-ven, der kom på besøg henover julen.
    I øvrigt – med mindre det var ment i overført betydning? – så vil jeg altså mene det ikke er normalt at skide i bukserne, hér vil de skide(!)-irriterende knibeøvelser nok også være til gavn 🙂

    • Årh ja – knibeøvelserne… men Hey: hvem af os kniber ikke nu, hvor vi har læst ordet? 😉 tak for din fine kommentar

  11. Mit nytårsforsæt adskiller sig lidt fra de tidligere, men handler også om at få mærket og levet tætpakket ungerne mens tid er. Jeg vil dele sol og vind mere lige mellem børnene i 2019. Jeg har helt ærligt og oprigtigt ikke et yndlingsbarn, men deler interesser med det ene og pludselig ser jeg tilbage på et 2018, hvor jeg har været mere engageret og tilstede i den enes (fritids)liv end den andens og kender den enes venner bedre end den andens. Så 2019 skal jeg mere på fodboldbanen og mindre i stalden.

  12. Vores store ( netbaby mødregruppe, så ved det) fylder 18 i år. 18!!!!! Hvornår ind i biiiib blev de næsten voksne?

    Jeg startede året med at tjekke hvor meget dyrere det vil gøre min bilforsikring når N får kørekort.

    2019 bliver året hvor min yngste skal tilbage i skole. Sygemeldt 1 1/2 år. Det betyder også året hvor jeg ikke er på 24/7.

    Tror jeg vil prøve din cocktail løsning, selvom du ikke anbefaler den helt fantastisk. Men at slå hjernen 100 % fra og gøre noget ikke mor agtigt. Det er højst på min 2019 liste

    • Sjovt vi har været i netgruppe sammen – kan desværre ikke helt huske så meget længere, kun at det var hyggeligt!
      Hvad hedder din 18 årige? Så kan jeg måske huske det. Og ja – det er VILDT de er så gamle! Synes mkn store er selvstændig og cool, men opfatter hende også stadig som et mindre barn, jeg godt må bestemme over. Giver det mening?
      Jeg giver gerne en cocktail en dag, lyder som om du trænger til det…❤️

      • Jeg har en creepy hukommelse, ingen delete knap. Var klart mere akavet før jeg gennemskuede det ikke er helt almindeligt ( nogen anelse om hvor meget folk gentager sig selv? )
        Kan så til gengæld ikke huske fødselsdage, telefonnumre, pinkoder eller om jeg købte mælk i går eller ej. Det havde jo været brugbart.

        Min er Nicklas, der ligesom S var fra December.

        • Haha – det er sejt med den hukommelse, jeg har en ret stor paratviden og husker sjove historier og anekdoter jeg får at vide, men gentager mig selv alt for meget, og vi,me virkeligt ønske jeg kunne være lidt mere fokuseret. Det er jo virkeligt irriterende når folk gør det, særligt for dem som dig der husker?;)
          Nicklas husker jeg godt. Børnenavne er altid nemmere athuske end voksne;)

          • Indimellem. Troede I mange år folk var ubehøvlede og ligeglade. Demostativ overfladisk small talk så trak mig fra venskaber. Det fik så mig til at virke snobbet. Det har smadret en del venskaber.
            Nu omgås jeg mest med folk der kan fortælle mig når jeg bliver sær ( f.eks siger tillykke med 7 års jubilæet på jobbet eller hundens fødselsdag) og jeg kan sige hvornår de er kedelige ?

  13. Kender du Ryder Carrolls bullet journal-metode? Det har ændret mit liv, overblik, overskud, ro, bla bla bla enormt.

    Der findes massevis af måder at bruge og tilpasse metoden på. Nogle er meget kreative og bruger øjensynligt sindssygt meget tid på det. Andre holder sig strikst til den simple form.

    Så – lad være med at google det. Du får bare stress. Se i stedet hans introvideo på linket her og tjek bulletjournal.com ud.

    ❤️

    https://youtu.be/GfRf43JTqY4

      • Jeg (det er ikke mig der har skrevet 1. Indlæg. Så det er bare mit input) har brugt bullet journal sidste år og startet igen i år.
        Jeg bruger den bare som jeg synes og trackere sidste år ikke noget men jeg prøver i år og det hjælper mig med at holde fokus at jeg noterer hvor meget jeg gør noget bestemt. Ellers bruger jeg den til at notere ting i emner i stedet for kontinuerligt som en dagbog men jeg har også et afsnit hvor jeg skriver hvad vi har lavet. Ellers har jeg emner om hver af ungerne hvor jeg uden en masse udenoms kan skrive sjove ting de har sagt, ting de bøvler med osv. (Måske vil de engang synes det er sjovt). Jeg har sider til tanker om at være mor, arbejde, hvilke kreating vi har lavet osv.
        Jeg er IKKE organiseret som privat person bortset fra det man er nødt til at sætte i system med små børn. Så dette er en let måde for mig at fastholde de ting jeg synes er spændende. Fordi jeg har inddelt i emner behøver jeg ikke skrive en hel masse indledende og de at bruge 15 min søndag formiddag på at reflektere over hvad vi har lavet osv. Hjælper mig dels til at reflektere over det men også at opdage hvis ugen bare er smittet uden jeg fik holdt fast i de gode ting. Jeg ændre små ting af gangen og ikke det hele i en stor omgang til nytår. Sidste år kunne jeg se at ud af de første 12 uger var nogen i husstanden syg (heldigvis ikke alvorligt) i 8 af dem…så er det ikke mærkeligt at det føltes som om vi var omgivet af snot og feber hele tiden..og så er det lettere at acceptere. Modsat kan det at notere det også gøre at man ser det ikke er så slemt som det føles og så kan man arbejde med at slippe følelsen i stedet for at råbe ungerne skal tage strømper på ?

          • Det var så lidt. Der er mange der også bruger det som kalender men det fungerer ikke for mig. Min mand og jeg har en fælles på tlf. Og det fungerer bedre for os.

  14. I 2018s hæsblæsende travlhed og rutschebaneture af oplevelser, fik jeg faktisk glemt hvor meget jeg elsker at læse med her hos dig. Og så sad jeg i dag og læste gamle blogindlæg igennem hos mig selv og faldt over en af dine kommentarer, som mindede mig om din blog.

    Det er befriende at læse at hverdagen ofte er lige så rodet hos andre, som den er hos mig selv.

    Nytårsforsætter? njahhh, nej, måske og så alligevel ikke. Det nærmeste jeg kommer det, er at planen for 2019 er at tage tingene som de kommer, uanset hvad de så bringer med sig. Det i sig selv, for mig, er en ret skræmmende tanke, at vælge ikke at planlægge fremtiden, men bare se hvad der byder sig til og så nyde nuet.

    • Tak for din dejlige besked. Håber jeres 2019 bliver fantastisk – og nu med baby, det er dejligt!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *