Herhjemme har jeg altid smurt tykt på med magi, og givet den fuld gas med nisser, påskeharer, tandfeer og alt der er sjovt og magisk.
De tre store fandt sådan drypvist ud af at det bare var noget vi legede, men beholdt lysten til at lege med, for deres yngre søstres skyld. Mindstebarnet er nu 8, og har ikke stillet spørgsmålstegn ved noget som helst endnu, af alt det magiske. Hendes 4-5 bedste venner har også nisser hjemme i julen, og tror lige så fast på dem som hun, så selv om hun er en lidt stor nisse-fan, så er det heldigvis ikke pinligt.
De sidste år har drillenissen Jan Kalle boet på hendes værelse i julen, og hendes søstre går op i det med liv og sjæl: svarer med lillebitte skæv skrift på alle de breve hun skriver til nissen; gemmer pebernødder på hendes værelse, og toiletpapir i hendes seng, og hun elsker det! Hun fik tårer i øjnene af glæde da hun opdagede at nissens dør var kommet på i løbet af natten, og han får mange breve og sange.
Egentlig var hun så småt begyndt at tvivle på julemanden, indtil hun skrev et brev til sin nisse og forhørte sig om han mon kunne skaffe hende en lyserød cykelpumpe. Han/mellempigerne lovede at spørge julemanden, og den forretningshemmelighed tog hun frydefuldt imod.
”Tænk at han bare fortæller mig det! Det er sikkert fordi han er i nisselære, og ikke ved man skal holde nissehemmeligheder!”
Hun godtede sig over sin insider-viden nogle dage, men tandhjulene må have kørt godt rundt inde i hendes hoved. Forleden da jeg stod og lavede aftensmad kom de ord, der fik mig til at forstå hvorfor det er smartest hvis børn stopper med at tro på julemanden, i god tid inden de bliver gode til matematik:” Mor, jeg fatter ikke mig selv! Tænk: sidste år bad jeg julemanden om tusser. Tusser! Hvor dumt er det lige?”
Mig:”øh, men du blev da virkeligt glad for de tusser, og tegnede med dem hele aftenen?’
Barn:”ja, men i år ønsker jeg mig en cykel!”
Mig:”wow… det var godt nok en stor gave. I plejer da at ønske jer noget man kan sidde og hygge med juleaftensdag, som han kan komme med om formiddagen?”
Barn:”ja, men det er GRATIS gaver! Jeg kan ønske mig lige hvad jeg vil, hvorfor har jeg ikke tænkt på det før? Og jeg har jo min søsters gamle cykel, så jeg kan bare sælge den nye, og købe sådan noget med 1000 af de malebøger jeg i virkeligheden ønsker mig. Smart barn du har, hva?”
Øh ja. Virkeligt smart. Tænker hun nok bliver lidt skuffet så.
Har I børn der tror på nisser?
Er du vimmer, vi tror på nisser! Eller i hvertfald ham på syvethalvt. De andre to himler lidt med øjnene, og ved godt hvor gaverne kommer fra. Eller hvor de skal reklamere, hvis der ingen er: I søndags bankede ham på elleve på soveværelsesdøren klokken alt for tidligt, og stak hovedet ind mens han bebrejdende sagde: “Mor, du har glemt at lægge gaver i sokkerne!”
Haha! Men så får du da i det mindste credit for det selv
Nu er Min yngste ikke helt gennemsnitlig.
Han IQ er usædvanligt høj og som autist er han uendeligt logisk. Nisser giver ingen mening så den barnetro slog aldrig rigtig igennem med ham.
Men han tror på magien i et tro på nisser ( eller gud… eller på jeg I næste uge får løbet mere) og den slags magi han mennesker brug for ellers giver vi op og dør.
Hvor er det dejligt at have sådan en holdning. Jeg arbejder også med højtbegavede børn med autisme, og er vild med måden de tænker logisk på
For første gang har vi i år en nisse boende. Det er en kliché, men hvor er jul med børn bare livsbekræftende. Du har helt ret, når du bruger ordet eventyrligt. For hende, fordi nissen er her og laver fis; for os, fordi det er så vidunderligt at betragte, hvordan vores lille mini på ingen måde betvivler det utrolige i, at der lige er flyttet en lille nisse ind i væggen. Som ikke lader sig forstyrre af, at hans gøren og laden ikke rigtigt hænger sammen, hvis man går det efter i sømmene. Jeg elsker det. Og håber det fortsætter mange, mange år endnu.
Ja, det er fantastisk at opleve deres glæde ved det! Kommer til at savne det, når mindstebarnet fatter den kedelige sandhed…
Hahaha.
Jeg har også sørget for, at nissen er et fast inventar i december måned. Jeg er et meget ærligt menneske. Men når det kommer til nisser og hvad der sker, når vi dør kan jeg lyve, som den mest hårdkogte forbryder – eller det uskyldige børnehavebarn. Så min datter tror på nisser. Hun har derfor igennem årerne dækket op med risengrødsrest og barbiemøbler under strømpen og skrevet beskeder på små papirlapper. Sidste år var det en ny skole og de andre 10-årige i klassen kommenterede på at det var hendes mor, som stod for nisseriet. Så hun kommenterede det overfor mig og gav mig inddirekte et vindue til at bekende at det hele bare var for hyggens skyld. Men lige der var jeg ikke klar til at indrømme noget om at den lille træsko, som var dyppet i kanel var plantet af mig og ikke glemt af nissen….
Jeg fortryder det nu, for jeg tvivler på at hun opdager det af sig selv, og det burde hun nok egentlig med den alder hun har…
Haha, ja det kan være svært at være ærlig. Jeg har indrømmet det hver gang de store har spurgt direkte. Den ældste blev meget vred over at jeg havde løjet for hende, men mellempigerne syntes bare det var sjovt.
Ikke nisser, men tandfeen var der stor tiltro til. Indtil for to år siden. Da var ungerne hhv 9 og 11. Ham på 11 var nok begyndt at fatte lidt, men mit fuldstændige stoneface, gjorde ham alligevel meget usikker. Helt indtil den dag da lillesøster fandt de to små glas med deres tænder, inderst i skabet i badeværelset. Triumfen i afsløringen var total, men alligevel med bismag. Der er ikke helt så meger schwung over mønten i glasset morgenen efter længere.
Haha, ikke gennemtænkt at gemme tænderne! Erfarne tandfeer skiller sig af med bevismaterialet
Den slap jeg godt fra. Jeg sagde, at Tandfeen ved, at deres små tænder betyder mest for moren, så mor må gerne beholde tanden. Tandfeen ved på magisk vis, at den er faldet ud, så måske ryger den direkte i det lille opbevaringsglas og (måske med et lille ophold under puden, så hun kan se den) og langt om længe -muligvis med et par dages forsinkelse- skifter Tandfeen glasset ud med en lille penge. Så der er absolut intet mærkeligt i at finde sine mælketænder i skabet.
Hurtig redning!
Jeg truer indirekte mine børn til at tro på nisser og tandfeen. Hvis man betvivler deres eksistens, holder de op med at komme ? Og hvis man sår tvivl hos sine søskende, bliver man også meldt ud af “klubben”. Så ingen pipper meget højt om, hvorvidt der findes nisser og tandfeer eller ej, og om det er mor, der kommer med adventsgaver.
I november havde yngsten på 8 forventningfuldt lagt en lille seddel til hans personlige nisse, Lillebror. Lillebror (en strikket nisse) dukker på magisk vis op i december og rejser af sted igen samme. med søstrenes nisser et stykke tid efter jul.
Nå men gode råd var dyre, for der var jo en klar opfordring til et svar fra Lillebror, om han mon snart ville komme.
Nu er det jo så heldigt, at det stort set altid er mig, der tømmer postkasse, og tænk engang; der var kommet julekort fra Lillebror.. endda med en hilsen fra de andre to nisser. Det må have hjulpet at skrive til Lillebror, for alle tre nisser dukkede op en hel uge før december… ?
De to på 13 og 14 spiller med. De stiller ingen spørgsmål ved, hvor adventsgaverne kommer fra…. og derfor er der heller ingen teenagebrok over gaverne. Men kan jo ikke være utilfreds med en nisses gave.
Men jeg er ret sikker på, at de to har mistet deres tro på eventyrvæsner.
Det er virkeligt fint!
Det er morsomt men næsten også lidt synd at hele familien narrer hende, synes jeg ? Jeg kan huske et eksperiment som 5-6-årig, hvor jeg lagde en tand under puden uden at sige noget til min mor. Så blev tandfehypotesen afkræftet. Har du holdt regnskab over tænder for 4 børn og tjekket puder indtil alle var afleveret? Det må være et stort arbejde.
Min 3-årige virker faktisk lidt ligeglad med nisser – måske kan jeg bare ikke svinge mig op til et tilstrækkeligt stort show. Og ordet gud kender han ikke. Måske er vi for tørre!
Jeg synes det er hyggeligt, men er bange for om hun føler sig for snydt, når hun opdager det…
min ældste gjorde det samme med tandfeen: tabte en tand i smug, og blev rasende på os over det. Men hun går all in på at hyggenarre lillesøster, så hun har nok ikke taget helt skade?
Min yngste er snart ni år og jeg tror ikke, at han er totalt idiot. Han ved jo godt, at tøjnissen er ude af stand til noget som helst; men han er alligevel barnlig nok til at hygge sig med det og den der magiske “tænk nu hvis” tanke.
Og de store på 13 og 14 undlader helt at kommentere for meget på nissegaverne hver søndag. Måske har de ligefrem lidt ondt af deres tåbelige mor, der passivt truer dem til at tro på tandfe og nisser ved at sige, at Nissen holder sig væk, hvis man ikke tror og så virker overrasket, når der falder gaver af. ?
Hahaha!;)
Been there med børn der syntes, jeg var ekstremt fedtet, for alle deres venner fik adventsgaver af deres forældre, og her fik man jo bare nissegaver = gratis for mig.
Hahaha! Nærigrøv!
Mit princip omkring nisser er, at hvis man spørger direkte, får man et ærligt svar. Det vægter højt for mig, at mine unger føler, at de kan stole på mig. Jeg kan selv huske, hvor dybt skuffet – og lige præcis så vanvittig flov som kun en ung teenager kan være – jeg følte mig, da jeg som 13 årig opdagede, at ét bestemt magisk barndomsminde var fabrikeret af min far. Det havde hverken noget med jul eller nisser at gøre, men jeg blev virkelig oprigtigt skuffet og ked af det over at være blevet snydt.
Nå, men altså min mellemste på 7 år spurgte her i starten af december om det virkelig passede med de nisser der, og jeg svarede tro mod mit princip, at nej, det er noget vi leger i juletiden, fordi det er sjovt og hyggeligt. Det svar tyggede han lidt på, men udbrød så: “Nej, det passer ikke. Nisser findes! Du må ikke lyve, mor.”
Siden svinger pendulet snart den ene vej og snart den anden vej i forhold til hvad han tror. Det er lidt svært for ham at være i, men jeg tænker (og håber), at det er en del af processen, og at jeg ikke har påført ham et juletraume ved at breaks sandheden for tidligt. 😉
I skal da læse Nisser i Hverdag og Fest af Vagn Simonsen. Jeg elskede den bog, da jeg var barn. Den er bygget op som fagbog og fortæller om de forskellige typer nisser, hvordan de ser ud, hvor høje de er, hvad de spiser og hvordan de lever. Det er en rigtig sød bog til både troende og ikke-troende hvad angår nisser.
Den har vi skam – men ungen har nogle helt andre teorier om nisser, lg opfatter den som humbug;)
Det er også min holdning. De store har fået samme slags, let indpakkede, svar, der har lagt op til at vi legede videre.