12/28/18

Om glædes-helium

“Se!” Siger hun, slipper min hånd, og peger på en tom sølvfarvet lattergaspatron på jorden “ Jeg ved godt hvad det der er, det har mine storesøstre selv fortalt: det er glædes-helium!”

Jeg ved ikke noget om lattergas, ikke noget om hvordan det virker eller hvorfor unge mennesker tager det og smider patronerne overalt – men jeg ved noget om glædes-helium. Det er følelsen man får i maven, når man endelig har tid til at være rigtigt tilstede; ens barn er lille nok til stadig at sige forkert opfattede ord; og der er hele fem dages ferie tilbage.

12/19/18

Om det der kærlighed, del 32

Så er der fortsættelsen på Kærlighedsføljetonen allerede.

Sidst nåede vi til det tidlige efterår 2009, hvor alting lige havde kørt supergodt i lang tid – med job, økonomi, unger og det hele – men pludselig smækkede banken kassekreditten i til vores butik, og en graviditetstest viste uventet positivt.

Indtil da havde vi håbet at butikken kunne reddes på en eller anden måde, men nu var vi helt afklarede: den butik skulle bare lukkes, med det økonomiske tab der nu måtte være. Tanken om at have fire børn, jonglere regnskaber og indkøb, uden at være sikker på hvad der gik ind på kontoen hver måned, var for skræmmende. Vi kunne bedre leve med at være flade og have gæld, hvis bare vi slap for stressen.

Jeg fik en tid hos gynækolog, i tvivl om hvornår jeg var blevet gravid. Jeg har aldrig haft regelmæssige menstruationer, og frygtede at jeg var flere måneder henne, og derfor havde udsat fosteret for alkohol flere gange i sommerens løb. Til min overraskelse var babyprikken ganske lille, uden hjerteblink endnu: kun knapt 5 uger gammel, og jeg fattede ikke at symptomerne (trætheden) havde været så markant at jeg havde taget en test.

Vi havde ikke talt om at få flere børn end de tre vi havde, men da jeg så den der babyreje, der så svagelig og lille ud, kunne jeg mærke at jeg pludselig var bange for at den ikke blev til noget. Fire børn føltes faktisk helt rigtigt! Min mand sagde præcis det samme mens vi cyklede hjem bagefter: det her var meningen.

Trætheden aftog, men jeg blev hurtigt tykkere om maven. Skjulte det med løse kjoler, for vi havde ikke lyst til at sige det til folk endnu. Det føltes fint og rigtigt for os, uanset omstændighederne, og vi havde ikke lyst til at høre noget negativt om hvor dårligt timet en bonusbaby var, oveni et firma der var ved at gå konkurs.

Og så havde jeg også en underlig fornemmelse: jeg følte mig ikke gravid ellers, og havde en grim følelse af at jeg kunne miste dette barn igen. Tanken gjorde mig vildt ked af det.

(Fortsættes)

12/13/18

Anbefalinger af lidt af hvert, December 2018

Ja, jeg undskylder det lange spring mellem indlæg for tiden, men mit arbejde sluger min overskud for tiden. Vi mangler en kollega på mit arbejde, og for at det hele ikke skal vælte har jeg taget en større del af hans arbejdsopgaver over til mig – flere af dem nogle jeg ikke har nogen som helst erfaring med, så al min fritid går med at sidde og researche og tage noter, for at kunne løfte dem. Det er i orden, og vi har et godt samarbejde omkring det –  men jeg glæder mig seriøst meget til juleferien!

Er ikke i stand til at skrive noget særligt interessant ellers – har virkeligt abstinenser over at komme ud og hænge ud med venner snart, for at kickstarte min hjerne – men her er nogle enkelte anbefalinger af ting jeg har haft optur over de sidste måneder.

Absalon folkehus

Absalon folkehus er en ombygget kirke på Vesterbro, hvor der sker en masse fede ting: babyrytmik, yoga, cafe’, banko, koncerter og en masse mere. Programmet kan ses her.

Jeg har været der et par gange om eftermiddagen da jeg sidste år tog uddannelse, for det er en billig cafe’, med plads til at sidde og skrive opgaver osv, men fællesspisningsaftenerne havde jeg ikke prøvet før nogle kolleger inviterede mkg med en fredag.

Genialt koncept! Alle hverdage er der fællesspisning til ca 50 kroner, men om fredagen er der skruet ekstra op for luksus: 100 kroner for to retter, med efterfølgende liveband. Man sidder ved langborde og henter maden ind på store fade, som man så deler ved sit bord. Vellavet, utroligt lækker, mad, og et hyggeligt koncept. Der skal jeg helt sikkert ind igen! Overvejer allerede om jeg skal holde min fødselsdag der til sommer.

(Eneste lille minus er at øl og vin er så billigt, at man bliver generøs med at give omgange – jeg havde tømmermænd i to dage, da mådehold ikke er mit mellemnavn..)

Bodyflight i airtunnel

Efter at min mand havde været syg, gav pigerne ham en tur i vindtunnel i julegave. Han blev glad, men har ikke rigtigt turdet, fordi han var bange for at skade sit opererede ben eller kæbe. For nogle weekender siden fik de ham alligevel overtalt – de søde mennesker der stod for det var også meget forsikrende om at det ikke var farligt og gavekortet var ved at løbe ud.

Det var en fed oplevelse! Vægtløs, flyvende og med mig og ungerne der klappede begejstret. Han var SÅ glad bagefter, og det er en oplevelse der klart kan anbefales!

Her er et reklamelink til oplevelsen: du glemmer det aldrig, bodyflight. Virkeligt en god gave, til en der er træt af at få sokker!

Netflix serie: “the Kominsky method”

Michael Douglas og Alan Arkin som smågnavne gamle mænd, med aldersblues, og mange fuldstændigt fantastiske replikker. Jeg var helt vild med den!

Nu ved jeg så ikke havd vi skal se. Kan nogen anbefale noget nyt? Vi genser “six feet under” – hvilket er fint, når man er mentalt flad – men trænger til noget andet også.

12/6/18

Om hvorfor barnetro måske bør pilles ud, før børn bliver for kloge

Herhjemme har jeg altid smurt tykt på med magi, og givet den fuld gas med nisser, påskeharer, tandfeer og alt der er sjovt og magisk.

De tre store fandt sådan drypvist ud af at det bare var noget vi legede, men beholdt lysten til at lege med, for deres yngre søstres skyld. Mindstebarnet er nu 8, og har ikke stillet spørgsmålstegn ved noget som helst endnu, af alt det magiske. Hendes 4-5 bedste venner har også nisser hjemme i julen, og tror lige så fast på dem som hun, så selv om hun er en lidt stor nisse-fan, så er det heldigvis ikke pinligt.

De sidste år har drillenissen Jan Kalle boet på hendes værelse i julen, og hendes søstre går op i det med liv og sjæl: svarer med lillebitte skæv skrift på alle de breve hun skriver til nissen; gemmer pebernødder på hendes værelse, og toiletpapir i hendes seng, og hun elsker det! Hun fik tårer i øjnene af glæde da hun opdagede at nissens dør var kommet på i løbet af natten, og han får mange breve og sange.

Egentlig var hun så småt begyndt at tvivle på julemanden, indtil hun skrev et brev til sin nisse og forhørte sig om han mon kunne skaffe hende en lyserød cykelpumpe. Han/mellempigerne lovede at spørge julemanden, og den forretningshemmelighed tog hun frydefuldt imod.

”Tænk at han bare fortæller mig det! Det er sikkert fordi han er i nisselære, og ikke ved man skal holde nissehemmeligheder!”

Hun godtede sig over sin insider-viden nogle dage, men tandhjulene må have kørt godt rundt inde i hendes hoved. Forleden da jeg stod og lavede aftensmad kom de ord, der fik mig til at forstå hvorfor det er smartest hvis børn stopper med at tro på julemanden, i god tid inden de bliver gode til matematik:” Mor, jeg fatter ikke mig selv! Tænk: sidste år bad jeg julemanden om tusser. Tusser! Hvor dumt er det lige?”

Mig:”øh, men du blev da virkeligt glad for de tusser, og tegnede med dem hele aftenen?’

Barn:”ja, men i år ønsker jeg mig en cykel!”

Mig:”wow… det var godt nok en stor gave. I plejer da at ønske jer noget man kan sidde og hygge med juleaftensdag, som han kan komme med om formiddagen?”

Barn:”ja, men det er GRATIS gaver! Jeg kan ønske mig lige hvad jeg vil, hvorfor har jeg ikke tænkt på det før? Og jeg har jo min søsters gamle cykel, så jeg kan bare sælge den nye, og købe sådan noget med 1000 af de malebøger jeg i virkeligheden ønsker mig. Smart barn du har, hva?”

Øh ja. Virkeligt smart. Tænker hun nok bliver lidt skuffet så.

Har I børn der tror på nisser?