Vi er ikke de store romantikere, Ninjaman og jeg. Gode nok til at hygge, gå ture eller stene serier, men går ikke op i blomster, digte, årsdagsfejringer eller lignende romantik.
Da vi var unge og nyforelskede forsøgte han sig engang med rosenblade, strøet fra hoveddøren til sengen, hvor han lå og ventede kun iført lidt blomster placeret strategiske steder. Vi kom begge to til at grine helt vildt meget over det, og blev enige om at vi nok bare ikke var typerne der tog den slags seriøst nok.
I dag skulle alle unger køres hjem til venner, og mens han kørte dem, kom jeg til at tænke på rosenblads finten, og besluttede at skulle den gentages, måtte det være med lidt halvvisne blade.
Lavede et flot spor gennem hele huset, til soveværelset hvor jeg havde lavet drinks og hentet avis.
Jeg kunne høre ham grine højt, da han blev mødt af hunden, der med munden fuld af blade gjorde ham opmærksom på mit mesterværk.
At tilbringe en dag i sengen er altid godt. I unge mennesker er måske mest til rosenblade og nøgenhed – os halvgamle bliver begejstrede over visne blade, alkohol og tid til at snakke uforstyrret.
Jeg ved ikke hvad vi skal lave sporet af når vi bliver rigtigt gamle, men det skal sikkert føre frem til noget med werthers echte og blødt bagværk.
Rosenblade og digte er for snæver en definition på romantik, for hvis det ikke er toppen af romantik at kunne og ville prioritere hinanden efter 21.000 år sammen, så ved jeg ikke hvad romantik skal bruges til.
Vi har ikke været sammen i 21.000 år endnu, men har dog 15 års bryllupsdag lidt senere i år, og jeg er blank på, hvordan vi skal fejre det – for jeg har dog lyst til at markere det på en eller anden måde. Egentlig har jeg har allermest lyst til noget med noget seng og søvn og læsning og stille og rolig hygge, men det er som om der forventes en særlig præstation i den anledning. Måske er det også det du tænker, når du mener, at I ikke er de store romantikere? At man skal præstere noget bestemt på en bestemt måde?
Måske? Ved ihvertfald at ingen af os sætte pris på rosenblade og digte, og fniser hvis den anden forsøger sig med noget i den stil. Vi glemmer også mærkedage.
Tillykke med de 15! Håber i får det fejret godt
Noget af det BEDSTE, vi har lavet, var engang vi var på et fint spahotel på et eller andet supertilbud (spotdeal eller noget?) Anyway, spa-delen indeholdt et stort rum med dejlige brede senge hvor vi lå og halvsov, læste blade og småsnakkede sikkert i 2 timer mens vi kiggede ind i pejsen foran os. Det var superhyggeligt og det næstbedste ved opholdet (det bedste var morgenbuffet’en med havudsigt…). Så thumbs-up til uforstyrret parhygge enten hjemme eller ude!
Per.fekt. Intet mindre ?
? Jeg ville altså også bryde sammen af grin, hvis min mand havde lavet rosenbladsspor og lå og ventede iført rosenblade, mens han citerer romantiske digte. DET ville jeg ikke kunne tage seriøst. Til gengæld er jeg ret pjattet med alternativet i form af visne blade, hjælpsom hund, allohol og læsestof. ?
Min mand og jeg har også har kendt hinanden i ca. 21000 år, så der går mere flad fjernsynskiggeri (hvis vi kan blive enige, da jeg ikke gider horror og han ikke gider romantiske komedier) og sofasovning i den, end romantisk digtoplæsning i stearinlysets skær. (Er også blevet for gammel til at kunne læse i så fimset belysning).
De sidste år, har jeg fået oplevelsesgaver til jul eller fødselsdage. Det er fantastisk. SPA med æltning af gammel krop og asti sipning, mad og bare ævle løs om løst og fast uden børneafbrydelser. DET er rart og vi finder hinanden lidt igen efter at være kørt træt i hamsterhjulet.
Sidste nye er, at han endelig ville med til dans. Jeg har ønsket i mange år at lære at danse, hvor han hellere vil brække sine ben. Men det viste sig at være ret sjovt, og vi kan grine sammen, når vi er ved at falde over hinandens ben. Vi sludrer i bilen på vej til og fra dans og ungerne kører freestyle med IPads derhjemme så længe. Det er en gang om ugen mod de par gange om året, vi er på restaurant eller andet spændende, så hamsterhjulet hviler ophænget lidt, mens vi danser og “snapsene” med tosomhed er hyppigere.
Tænk; om ikke så længe er ungerne skredet og så sidder vi der og glor på hinanden uden at vide, hvad vi skal få tiden til at gå med.
Nej, jeg har ikke drukket endnu, men min telefon har. Allolol = alkohol ?