Lørdagslæsning: vind to gode bøger af Colleen Hoover

Konkurrencen er slut. Vinderen blev: venterpåvin. Jeg sender en mail.

Indeholder reklame: adlinks og bøger modtaget som anmeldereksemplarer fra Lindhardt og Ringhof. Anbefalinger er altid oprigtige.

Denne uges lørdagslæsning indeholder en konkurrence, så nu kan du vinde to gode kærlighedsbøger, til dig selv eller et læseglade ungt menneske.

Efterår er den perfekte årstid til læsning, og letlæste kærlighedsbøger passer indimellem allerbedst til den form for hyggelæsning.

Colleen Hoover har skrevet mange kærlighedsromaner, og jeg kan rigtigt godt lide hendes måde at skrive vedkommende personer på, så man rent faktisk interesserer sig for om de får hinanden. Hun har ofte et mørkt twist til sine fortællinger, som gør at de løfter sig ud over de gængse af slagsen, og disse to er bestemt ingen undtagelse: der gemmer sig en rigtigt grim historie i personernes fortid. (Den er faktisk så barsk, at jeg ikke ville give disse bøger til en alt for ung person. Bare til advarsel.)

Hovedpersonerne er yngre end i de andre bøger jeg har læst af forfatteren (17-18 år), så jeg gætter på at de må høre under “Young adult”-genren og appellere bredt til unge mennesker, men jeg var altså også godt fanget af dem, og læste dem ud i en køre på et par dage. Der er kærlighed og begær, hemmeligheder og misforståelser og en masse mystik.

“Uden håb” og “altid håb” hænger sammen: første del fortæller ud fra pigen Skys synsvinkel, og anden del fra drengen Holder. Personligt kunne jeg bedst lide den første, hvor historien blev rullet rigtigt ud, og syntes at anden del forklarede meget om Holders mystiske måde at reagere på, men også gentog for meget fra første del.

Jeg har foræret bøgerne til to af mine venners store teenagedøtre, og de var begge vilde med del to også, og syntes det var helt fantastisk at læse historien fra to vinkler – så måske er forskellen noget med alder, og om hvorvidt man kan forelske sig lidt i en 18 årig romanfigur?;)

Begge piger ville give bøgerne 5 stjerner hver – jeg er mere til et stort 4/5 til bind et, og 3/5 til bind to, men de er bestemt læseværdige og det er ikke sidste gang jeg forærer dem væk i gave!

Jeg vil meget nødigt spoile noget handling, så her er hvad forlaget siger om handlingen i dem:

“Uden håb”
Dean Holder både skræmmer og fascinerer Sky, der ikke helt ved, hvad hun skal føle for den dragende fyr med det blakkede ry. Der er noget ved ham, der får Sky til at tænke på sin egen meget smertelige fortid, som hun ellers har kæmpet hårdt for at lægge bag sig. Men det viser sig, at den mystiske Holder har haft hemmeligheder for hende, og da de bliver afsløret, påvirker det Sky i en sådan grad, at hun er forandret for altid.

“Altid håb”
Mens Sky i Uden håb prøver at forstå de hemmeligheder, minder og modsatrettede følelser, Holder vækker i hende, får man i Altid håb et indblik i Holders følelsesliv og alt det, han er formet af. For det viser sig, at han er traumatiseret af et minde om en lille pige, og at han hele sit liv har forsøgt at frigøre sig fra en overvældende skyldfølelse. Han havde dog aldrig forudset, hvor hårdt det ville være endelig at møde den pige igen og finde den ro, han så desperat ønsker.

Vil du vinde begge bøger? Så skriv en kommentar nedenfor, og kryds fingre frem til d. 11-11, hvor jeg trækker en vinder.

(Visited 235 times, 3 visits today)

40 thoughts on “Lørdagslæsning: vind to gode bøger af Colleen Hoover

  1. Det på min fødselsdag du trækker vinderen, så jeg vil da gerne vinde en ekstra fødselsdagsgave 😃😃😃

  2. Jeg ville elske at vinde de 2 bøger. Tror de lige er noget for min 18-årlige datter og selvfølgelig også mug selv 😊

  3. Dem vil jeg da gerne vinde! Jeg har været i gang med mange tunge bøger på det sidste, så jeg tror lidt let læsning om ung kærlighed er på sin plads!

  4. Jeg ville elske at vinde dem, først for min egen fornøjelse og efterfølgende til min 16-årige kusines. Krydser 🤞🏼😍

  5. Det ville da være fantastisk at vinde. Jeg er alt for dårlig i perioder til at få sat mig og læst, men den kolde vejr indbyder efterhånden til dejlige aftener under tæppet med en god bog 😊

  6. God formiddag!
    Det lyder som to meget gode bøger.
    Jeg har i mange år haft unge med svær baggrund i pleje og jeg bruger netop bøger med et vist indhold som en form for behandling. Jeg tror bestemt disse to bøger ville være gavnlige og give mange timeres fordybelse og efterfølgende gode samtaler og måske med et led i behandlingen.
    Hilsner og en smuk søndag ønskes:-)

  7. Jeg har været sygemeldt længe med alvorlig stress, og er efterhånden løbet tør for dårlige tv-serier. Jeg ELSKER at læse, men krimier som plejer at være min foretrukne genre, er for hård læsning lige nu. Men jeg savner at læse. Og nu hvor jeg endelig er ved at komme lidt op til overfladen igen, kunne det være fint med letlæste bøger at fortabe sig lidt i.

  8. Dem vil jeg gerne vinde. Dine boganbefalinger plejer at være gode. Jeg læste Ravnenes hvisken-trilogien på din anbefaling, og især etteren var fantastisk (men må indrømme, at treeren var ret skuffende).

    • Etteren ar også klart min favorit! Jeg avr ikke skuffet over treeren dog. Syntes det var utroligt spændende tænkt at lade fimbulvinteren ramme Danmark som en katastrofe. Det holdt mig meget fanget.

  9. Men kan sagtens ha et crush på en 18 årig, det er William fra SKAM jo et glimrende eksempel på. Tror de fleste halvgamle mødre faldt lidt i svime over ham (eller fordi han mindede om ens eget første crush i start 90’erne). Vil forære bøgerne til min nevø på 16 år som jeg tænker har brug for lidt tanker om kærligheden og piger.

  10. Ja tak 😊 Selvom dåbsattesten siger 38 år, så kan jeg stadig godt lide at læse ungdomsbøger 📚

  11. Jeg kunne rigtig godt bruge at læse noget andet end de store klassiker min mand fylder reolen med, krydser derfor fingre!

    • Hov… to teenagere… hader når endelsen falder af.
      Den ældste læste helt frivilligt Hvis jeg Bliver / If I Stay… så jeg kan lokke dem til at læse.

  12. Oh yes, jeg vil gerne vinde bøger! Har hørt så meget godt om Coleen Hoover, men aldrig nået så langt som til at læse noget af hende. Så nu er det nu 🙂

  13. Det kunne da være lækkert at få lidt romantisk ind i stuen med et par rigtig gode bøger og måske man kunne få lidt inspiration

  14. Finder ofte inspiration på din blog inden jeg tager på biblioteket. Men læser ikke så hurtigt, og så skal bogen afleveres inden jeg er blevet færdig… Derfor kunne det være lækkert at vinde nogle bøger, så de ikke skal læses indenfor en tidsfrist!

  15. Yes, jeg vil gerne læse Colleen Hoover. Jeg læser mest danske forfattere, men prøver VIRKELIG at få læst nogle andre også. Virkelig. Men det er svært, for der udkommer så MEGET godt. ÅH! Men altså! Mere tid ønskes.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *