Om græsenketilstand

Min mand er væk med arbejdet hele ugen, så jeg græsenker den med hund og børneflok. Det går grundlæggende ret godt, for jeg tager mig generelt mere sammen når jeg er alene, og ved der ikke kommer en voksen og hjælper. Kan slet ikke kende mig selv, i denne her ihærdige, fornuftige voksen jeg er, når jeg selv står for det.

– For eksempel er her mere ryddet op end vanligt (hvilket dog ikke betyder at der er decideret pænt, ud fra de standarder alle andre mennesker har for oprydning – men stadig…).

– Jeg står op så snart mit ur ringer første gang, og har derfor overraskende god tid til logistik om morgenen. Laver madpakker, reder pigehår, lytter til unger, og får endda tid til både kaffe og mascara, og nogle gange endda noget læsning. (Fatter ikke hvorfor snooze knappen er min bedste ven normalt – det er jo rart at have tid? Men på mandag ved jeg at den bliver aktiveret alligevel…)

– Børnene har været ekstremt hjælpsomme. Da jeg kom hjem fra arbejde i dag – efter en ekstralang dag, grundet syge kolleger – havde de både tømt opvasker, luftet hund og lavet toasts til hinanden. Jeg er vant til at jage dem væk fra fjernsynet når jeg kommer hjem, og henvise til de aftaler om pligter vi har, for at få dem til at lette måsen, så det er en ret fed afveksling!

Men så er der også alle de ting jeg er mindre god til, og som gør at jeg tæller minutter til han hjemvender:

– Normalt er jeg den der laver madplaner, regner budgetter ud, og forsøger at få løn til at strække en måned, uden afsavn. Jeg er lidt nærig-striks, men det er nødvendigt at en af os er det. Når jeg er alene med børn, overtager jeg dog gerne deres mere gavmilde fars forhold til penge. I dag lod jeg mig dupere så meget af de hjælpsomme børns indsats, at jeg brugte en halv uges budget på burgere og is, da vi alligevel skulle i centeret og lede efter fødselsdagsgaver til min moster. Man skulle tro det var nok overforbrug for en dag, men da næstyngstebarnet bagefter forelskede sig i nogle øreringe med kvindetegn, og jeg godt vidste madkonto var drænet nu, tænkte jeg:”pyt! Dem giver jeg da bare, betalt af mine lommepenge for næste måned!” Og storladent købte jeg dem til hende. Det føltes godt at være gavmild – indtil jeg så de to andres spændte blikke. Vupti, der røg alle mine lommepenge for næste måned – men pigerne blev allesammen glade for hver deres par øreringe…

– Jeg elsker normalt de sjældne, sjældne gange hvor jeg er hjemme før nogen andre, og kan sidde og læse i fred, uden at føle nogen skal underholdes. Havde glædet mig til flere aleneaftener i træk, og sparet lidt på denne her spændende bog, så den kunne nydes der:

Jeg havde dog ikke kalkuleret med hvordan min hjerne kunne finde på at kompensere for stilhed, ved hele tiden at nynne “Macarena”. Nu har jeg sat så høj musik på for at skubbe “damdadadam-dadadamdadadamdam HEYYYYYY Macarena, Ai!” lidt ud. Det gør dog også at jeg ikke kan koncentrere mig om bog; og skriver blogindlæg istedet.

– Nu er klokken 23. Jeg havde planlagt noget “gå tidligt i seng, så jeg kan være frisk klokken 06”, på en kæk og irriterende måde, men sidder stadig her og lytter til hundens ekstreme snorken. Min seng er nemlig noget så tom, og jeg har slet ikke lyst til at ligge i den alene… Både fordi jeg frygter “Macarena” vender tilbage, men mest bare fordi det er så uvant og ikke-hyggeligt at sove alene.

Nå, jeg kan ikke finde den afrundede pointe – men hvis “Macarena” ønsker det, blogges vi sikkert ved igen i morgen aften!

Skifter I også personlighed ved græsenketilstande?

(Visited 1.185 times, 12 visits today)

19 thoughts on “Om græsenketilstand

  1. Det korte svar er ja – og jeg er også græsenke i denne uge, hvilket forklarer hvorfor jeg sidder og læser blogs kl 1 om natten i stedet for at sove. Jeg skal dog først op og være frisk kl 7….

  2. Ja- men modsat dig har jeg super travlt den sidste dag inden manden kommer hjem- for så skal der ryddes op! Til dejligt rydder vi altid op, men når far ikke er hjemme, så sejler det!!

    • Her er det præcis på samme måde. Han skal bare 36 timer før jeg tænker, at det er godt jeg har ham – ellers ville jeg være lige til “Extreme Hoarders” i løbet af knapt 14 dage! 😱😱😱

    • You are my people, Janne og Julie. I hear you loud and clear!
      Min mand er grunden til, at der i min dødannonce ikke kommer til at stå sætninger som “kvalt i nullermænd” eller “det tog politiet 48 timer at komme om bag rodet for at finde det rådnende lig, der var årsagen til stanken i kvarteret”. Og for det er jeg ham evig taknemmelig – nu er der håb om en værdig død.

      Jeg kan heller ikke finde ud af at gå i seng, når manden ikke er hjemme – og det endda på trods af, at han oftest både går senere i seng end mig og står tidligere op, så det er ikke fordi jeg bare er vant til at falde i søvn til hans åndedræt eller lige have en sidste aftensnak, inden man sover. Der er bare et eller andet ved den der urørte dyne, som gør, at jeg ikke kan tage mig sammen til at gå i seng. En ensomhedsfølelse, tænker jeg, som jeg ikke har lyst til at blive konfronteret med.

      • Årh det er sjovt! Tror også jeg ville ende sådan, hvis jeg skulle være alene meget længere. Kan ikke forestille mig at opretholde samme grad af kæk oprydningstype længe

  3. Hmm, ændre vist ikke personlighed så meget (bortset fra, at jeg dovner mere 😂). Men jeg kan SLET IKKE finde ud af at gå i seng eller falde i søvn, når jeg er alene hjemme.

  4. Halleluja! Jeg er ikke alene. (Og hvorfor skulle jeg egentlig også være det?) Skifter personlighed de fleste uger, fordi manden er væk mellem et og tre døgn. Fra rimeligt loose til op-på-tæerne for at få maskinen til at køre gnidningsfrit. Der er så meget mere styr på alting, når der ikke er en anden, der lige så godt kunne løse opgaverne. Er vist altid dårlig til at gå i seng/slukke telefonen, men det går ofte bedre med manden hjemme.

      • Da det var fast tre de tre samme dage hver uge, var der totalt rutine – madplan, indkøb, rengøring alt i god tid. Tre en halv dag med rutineret orden og perfektion, resten af ugen med mere rod og flere krummer på og under bordet. Rutinemæssig personlighedsforandring.

  5. Mind mand er ret ofte væk 6-10 dage af gangen og nogle gange (som nu) er der ro, rent, ryddeligt, søde-ish børn, tidligt i seng og tidligt op. Og andre gange er der sure unger, rod, træt mor og øv. Har endnu tilgode at regne ud hvordan jeg bare altid får den første frem😊

    • Det forstår jeg godt! Det er også længe, og noget andet end lige at mande sig op nogle dage om årer, som jeg gør

  6. Jeg er vokset op i en græsenkefamilie; min far var altid på farten og min mor hjemme hos os.
    Selv er jeg kun græsenke i perioder, men jo tror jeg skifter en slags personlighed i de perioder.
    Som du nyder jeg også de få men fine stunder med alenetid.
    Ønsker du og familien en dejlig weekend, den sidste i september:-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *