Min søde onkel fortalte altid de mest tåkrummende onkeljokes – altså den slags med kiksede små ordspil der bare blev ved; “det sagde hun også i går” og den slags. Kender I ikke typen?
Da jeg var ung undrede jeg mig over, at en mand som ham, der var klog og virkeligt fantastisk til at fortælle en lang historie på en sjov måde, hele tiden valgte at kludre rundt med pinlige onkel-jokes.
Til min overraskelse er jeg efterhånden kun et overskæg og en dyb latter fra at være blevet en kopi af ham – for nu har jeg fundet ud af hvad det fede ved onkeljokes er: det er totalt sjovt at krumme tæerne på sine børn! At få folk til at grine af noget man også selv synes er morsomt, er en underholdende aktivitet – men at få dem til at sukke lidende og rulle øjne af noget virkeligt plat, er på en eller anden måde endnu mere underholdende. For en selv.
Efterskoleungen kom ikke hjem i weekenden, men vi skrev en del sammen i weekenden, og hun sendte fotos af nogle overdrevent fede ting hun havde lavet i keramik, bl.a. et vildt flot æg, med fugl.
Naturligvis plagede jeg om at få den.
Kan godt lide at hun på forhånd siger:”ingen æggejokes” – og havde jeg ikke tænkt langsomt, på grund af tømmermænd, havde listen over æggejokes været meget, meget lang.
Er der andre end mig, der snubler i onkel-humor-fælden?
Tror faktisk det er min Ældste Pode, der er onklen i vores familie. Han er VILD med ægge-jokes, og han nyder VIRKELIG at servere dem!
Måske vi skulle bytte et barn så?;)
Jeg arbejder med senhjerneskadede til daglig og de elsker onkel-morfar vitser, og jeg har tusinder på rygraden, selvom jeg afskyr det – haha ? Min kæreste elsker det og stopfodre mig, og som meget massiv dansk-hiphoplytter gennem flere år, så sidder både ordgøgl, metaforer, dobbelttydninger, rim osv., i min hjerne konstant, så finder hele tiden ufrivilligt på nye – til arbejdspladsens store glæde og egen selvforagt ?.
– A
Er vild med sammenligningen!
Og hiphop hjernen!❤️
Fantastisk beskrivelse. Det vil jeg klart huske, når mine drenge bliver tilstrækkeligt pinligt berørte over mig ? Indtil videre er det dog dem, der fortæller flest onkelvittigheder herhjemme.
Det er børn også gode til
Jeg ser det på ingen måde som en fælde. Det er er bevidst valg. Jeg er Dronningen af Det Sagde Hun Også I Går-jokes. Barnets reaktion (hun er 5) er som regel “Nej jeg gjorde ej!!!!” hvilket kun gør det endu sjovere. Og upassende.
Årh det er sjovt;)
Onkel vittigheder er fantastiske. Det er kun, når de bliver serveret af en lidt for lummer småfuld mand, at de IKKE er sjove.
Haha!
Er jeg den eneste der gerne vil se billeder af det hun har pruduceret.
Hun er ikke færdig endnu, men skal nok dele – det er nok mere sjovt end kønt;)
Produceret? Skulle der stå.