Postkort fra hunden 3: hippie-hunden

Næstyngstebarnet og jeg sender et postkort fra hunden til efterskole-storesøster hver uge. Efter sigende er det “cringe” at modtage, men også lidt sjovt.

Peace til dig, sjælesøster.

Al den skating gjorde damerne så vilde i varmen, at jeg helt mistede fokus. Jeg begyndte at meditere og danse intuitivt for at se om jeg kunne finde meningen med livet, og det fandt jeg: kærlighed.

Vi skal sprede vores kærlighed til os selv; til universet og hinanden! Så selv om jeg godt ved du ikke ville have hunde på værelset, så har du sikkert kærlighed nok til at forstå at jeg har lavet et hundekollektiv på dit værelse. Vi er ved at male et kæmpestort Peace-tegn på din væg, med vores poter dyppet i økologisk kirsebærsaft. Det bliver kosmisk, mand! Vi har også plantet lidt hamp på din altan.

Fri kærlighed! Make love, not war.

peace

Winston Månestråle Kærlighedsmager

(Visited 749 times, 1 visits today)

7 thoughts on “Postkort fra hunden 3: hippie-hunden

  1. Jeg er vild med jeres postkort og kreativitet. Tusind tak for at dele og give os andre et stort smil på læben.

  2. Haha “cringe” – så lærte jeg dét ord. Jeg trængte også til at få opdateret mit ungdoms-slang, så jeg kan gøre mine unger pinligt til mode (cringende?) ved at bruge det på forkerte måder.

    Kan i øvrigt virkelig godt lide jeres hilsner til efterskolepigen. Det er så hyggeligt! Håber hun har det godt, og at I er ved at finde jer til rette med én mindre i hverdagen.

    • Ja det er netop endnu mere cringe, hvis man bruger det forkert! Jeg vender al ungdomsslang mod børnene, og adopterer deres irriterende ord, til de selv synes det er for pinligt. Således fik jeg også aflivet det cool ved at “dabbe”?.
      Det er ret tomt uden den store hjemme. Vænner mig ikke helt til det

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *