06/6/18

Om “mors numse” – et tegneserieprojekt, del 2

Del et af tegneserien står i indlægget før dette – gå lige tilbage og læs, ellers giver det næste ikke mening!

Resume’: Luna gik på min ryg, fordi jeg havde ondt i den, og kom ved et uheld til at gå et skridt tilbage… Her faldt hun så ind i min numse, der har adskillige beboere: stakkels mennesker jeg har sat mig på ved uheld i tidens løb. Under en rundvisning (som de andre beboere var meget oppe at køre over) hørte Luna pludselig en lyd…

Min mors numse – del 2”

De andre tager fotos af statuen, mens Luna undrer sig over brummende lyd.

“Øhm, hvad er det for…”        “LØB!”

Løbende fødder, og guiden der råber:”Kom her!”; under et bord.

“Hvad sker der?”       “Det er et prutteskælv”

“Du skal blive her ind til det er ovre”

“Hvorfor?”

“Ellers ville du flyve ud i den store verden”

“Kan jeg komme ud!?!”

“Ja, men det her er den perfekte verden”

”Nej sgu da!” (Og et skub i hans ansigt)

“Tag mig, prut!”

“Det virkede?”

“Hvad virkede?” (Ja, det er så mig)

“Det vil du ikke vide!”

————-

og PS: Hvis man er fan af den kreative tegnemester, så er hun med i en tegnekonkurrence på  Ribenas facebookside.  Hun har tegnet en kande der hælder bær op. Konkurrencen løber frem til d. 10-6, og man kan stemme hver dag. De der stemmer kan vinde et års forbrug af saft.

06/4/18

Om “Mors numse” – et tegneserieprojekt, del 1

Som jeg click-baitede her, har jeg ventet i åndeløs spænding på min næstyngstes tegneserieproduktion de sidste uger.

I er nødt til lige at gå tilbage og læse forhistorien, for ellers er jeg i tvivl om hvorvidt det giver mening (det gør det knapt nok når man ved det!); men her kommer den altså:

”Mors numse”; en tegneserie af Luna, 11 år.



Det hele startede en dag jeg gik på min mors ryg

Så gik jeg lidt tilbage…

Og så blev der mørkt.

Men så så jeg lys (mumle, mumle, mumle)

“Vi har fået ny beboer!”

“Velkommen til “mors numse”!”; “?!”

“Hvad! Min mors numse?”

“Jeg kom da hun satte sig på mig i bussen”;  “Jeg er bare Rosa fra rouladegade. Jeg ved ikke hvordan jeg kom herind…”

“Og jeg er hendes første barn”

“Øøh, hvad?”

“Og jeg er guiden. Jeg har været her i 20 år”

“Vil du have en rundvisning?”

“Det her er en statue af mor”;   “ Wow! Vildt! Fabelagtigt! Flot!”

…og her statuen, som alle jubler over.

(Fortsættes i morgen – eller overmorgen!)