Fancy clickbait-overskrift, ikke sandt?
Når bloggere normalt skriver den slags, er afsløringen som regel et eller andet smart, med prestigefyldt nyt job, ambassadørskab eller fuldtidsbloggerliv – når jeg skriver det, er det noget så uglamourøst som en teaser for min 11 åriges kommende tegneserie.
Barnet, der bragte os klassikere som “Sandheden om hvor de små børn kommer fra”, “Kinderne der faldt af” og var hovedforfatter bag et væld af weird tegninger i tilbudsaviser, flottede sig på mors dag, hvor hun både havde lavet dette fine maleri (forestillende vores hund, hvis han var kat) og en halv tegneserie.
Hun er en omhyggelig langsom tegner, så der går nok en uges tid før tegneserien er helt færdig, men det hun foreløbigt har, er det sjoveste jeg har set i meget lang tid, og jeg har grinet højt af den flere gange.
Så det er den jeg teaser på: vent bare til I ser resten; de af Jer med underligt humor vil helt sikkert finde den sjov!
(Og til de af Jer med mere konventionel humor: undskyld på forhånd!)
Selve historien er så ekstremt sær, at det lille teaser-klip der kommer sidst her i indlægget kræver noget baggrundshistorie: for en måneds tid siden havde jeg så meget hold i ryggen, at jeg desperat bad barnet gå på min ryg, i håb om at det kunne rette den ud.
På et tidspunkt trådte hun tilbage med den ene fod på min mås og udbrød en forskrækket kommentar om, at hun risikerede at forsvinde mellem mine balder for evigt. Så begyndte en længere historie, om hvordan min røv er lidt ligesom sorte huller i universet, som man risikerer at forsvinde i, og vi måtte stoppe det nyttesløse ryg-gængeri, til fordel for vanvittig historiefortælling.
“Hvis jeg var faldet ned mellem dine balder, havde jeg sikkert mødt alle mulige mennesker der var røget derind ved uheld i tidens løb. For eksempel en eller anden du kom til at sætte dig på i bussen for ti år siden!” hævdede hun.
Og det er så den historie, der er lige på trapperne som tegneserie.
Foreløbigt har den 10 billeder, og en utroligt langt ude historie. Det her er smagsprøven – resten må i vente lidt med at se (eller undgå at se).
Arhmen, det er da SÅ sjovt! Hun smider virkelig om sig med guldkorn. Ja, det gør de nu alle sammen. Jeg tænker, det er virkelig rart at være barn hjemme hos jer 🙂
Haha – det er ihvertfald lidt mærkeligt at være barn her. Tydeligvis;)
Ej men det er jo så sjovt!!! Jeg er vild det og glæder mig langt mere til at se resten af tegneserien end noget andet blogger-tease nogensinde!!
Haha – fantastisk!
Jeg elsker det! Og det gør mine ligeså skøre piger også, vi glæder os til det næste del ?
Måske i morgen. Eller overmorgen
Det her er den.bedste teaser!
Og nu mangler hun kun to billeder!
LOL! Du har der sjoveste barn! ???
Synes jeg også;)
HURRA! Jeg er kæmpe fan af dit barn!
Det er en meget speciel fandom, hvor vi ikke engang kender navnet på kunstneren, vi beundrer. Secret society of fellow weirdos, kalder de os.
Er vild med det navn! Desværre har hun lige lagt tegneserien væk nogle dage, fordi hun blev grebet af en historie om en overvægtig enhjørning ved navn Henning, der hele tidens kommer til at spidde små dyr på sit horn…
Jamen, den vil jeg skam også gerne læse. Pitchen tegner til en stor tragedie, men også med satiriske puf til samfundets syn på overvægtige – og enhjørninge.
Hahaha!