Om søstergaver

Min næstældste pige har fødselsdag i dag – og er nu teenager. Synes ikke det er særligt længe siden hun kom til verden i et lunt badekar midt i stuen, men det er åbenbart hele 13 år siden.

Dagen startede med pandekager, gaver og søstergaver. Søstergaver indførte vi den dag hun blev født, og overraskende nok havde en dukke med til sin tre årige storesøster, der blev lige glad for lillesøster og for dukken.

Året efter, da lillesøster fyldte 1 år, var jeg gravid igen, og ældstebarnet frydede sig ved tanken om nu at skulle have søstergaver hele to gange om året, så vi besluttede os for at holde fast i det med at fødselaren gav en lille gave til alle søstre på sin fødselsdag.

Jeg troede at det var en tradition der automatisk ville stoppe, når alle piger blev større og kunne acceptere at søstre blev fejret, men de synes selv det er vanvittigt hyggeligt, og jeg tør vædde med at de stadig giver søstergaver når de bliver voksne…

Nu er de så store at de selv går ud og køber gaver til søstre inden deres fødselsdage, og traditionen er: morgenbordet skal være dækket og pandekagerne klar, før der åbnes gaver. Fødselaren åbner først en enkelt gave; så uddeler hun højtideligt de omhyggeligt indkøbte søstergaver, og så åbner hun resten af sine gaver. Og holder fri med en af sine forældre, uden søstre, resten af dagen.

Lige nu sidder jeg og venter mens hun får massage, som var en del af hendes gave, og bagefter skal vi ind til byen og spise noget frokost.

Dagens fødselsdagsbarn var så spændt på at give søstergaverne, at hun fik lov til at starte med det i morges. Det var også fine gaver: yndlingsslik til den store, noget med enhjørninge til den ene lillesøster og en dims til mobilen til den anden. Og så en ny indførelse, som jeg ikke havde set komme: søstergave til hunden…

Hunden blev overdrevent glad for konceptet, og fattede næsten ikke sit eget held.

Han har selv fødselsdag næste måned, hvilket jeg bestemt ikke havde ventet var noget vi behøvede fejre. Kan fornemme jeg tager ret meget fejl her.

Vil dog forsøge at sætte min fod ned med hensyn til om han skal give søstergaver – eller i det mindste insisterer på at han kun giver noget han selv har skaffet. Forhåbentligt bliver de glade for hvis han bare giver dem nogle af de hårelastikker han kan lide at stjæle fra dem og gemme i kurven tilbage?

 

(Visited 8 times, 1 visits today)

14 thoughts on “Om søstergaver

  1. Vires hund blev desværre aflivet i december sidste år, til stor sorg for hele familien.
    Vi holdt fødselsdag for ham med gæster til spidning- 25 stk.
    Det var voldsomt hyggeligt , selv om yngstebarnet mente vi skulle servere hundemad 😝
    Det blev til grill, da han havde fødselsdag i maj🌸🌸
    Kagebord og alt hvad der der til høre.

  2. Det var ikke spidning- men spisning😬
    Vi havde købt kød til grillen , så det ikke skulle gå ud over gæsterne 😝😂

  3. Altså hjemme hos mig, har hundene altid givet sindssygt gode gaver og gør det fortsat 😉
    Så med andre ord: Det med at holde kæledyrs fødselsdag er meget, meget vigtigt 😀

  4. Søster gaver genialt

    Jeg fejre min hund enten med spisning eller noget andet… planen er/var at vi her i marts skal fejre Zorros 2 års dag, tanken var/er at jeg i år vil lave svenske smørebrødslagkage, så kan alle også hunden spise den.
    Sidste år fik han sin egen lagkage af rugbrød og leverpostej, det var guf.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *