02/28/18

Om ophobet omsorg

Efter min mand havde været syg, plagede jeg i en kortere periode om at få et barn mere. Der var noget ved det at have stået på kanten; forestillet mig at jeg kunne miste ham; der gav mig en stor trang til at have så meget som muligt af ham. Tage sikkerhedskopier.

(og ja: jeg kan godt selv høre det lyder fjollet…)

Han havde absolut ikke samme trang, og affejede hurtigt efternøler-forslag med alle de fornuftige argumenter: vores alder, økonomi, plads, antallet af allerede producerede børn, og glæden ved den frihed vi har fået.

Omsorgskvoten var opbrugt, mente han. Det hævder han stadig hårdnakket, men på det seneste har jeg tvivlet på om det er 100% sandt. Han pylrer fx om Winston, den bælgøjede hund, i en grad hvor børnene har klaget over, at han siger både goddag og farvel til hunden først, og med dobbelt så meget inderlighed som til dem. Han kan være for træt til at spille kalaha med håbefuldt barn, for kort efter at piske rundt og smide med gummidyr efter hunden.

Her til morges gik han lige det skridt videre, der fik mig til at overveje om det ikke havde været mere på sin plads med påtvungen efternøler: Winston kom glad ind og vækkede mig efter deres morgengåtur i 10 graders frost, og jeg bemærkede undrende at hans pels slet ikke føltes kold.

“Tjo…” indrømmede manden-der-ellers-officielt-havde-opbrugt-omsorgskvoten “ Det er nok fordi jeg varmede hans lille jakke på radiatoren i god tid inden turen, så den bedre kunne holde ham varm…”

Som også beskrevet tidligere, smelter jeg en lille smule over den slags, og var det ikke fordi jeg er blevet yderligere knapt 3 år ældre siden jeg sidst plagede, ville efternølertanken muligvis være kommet på banen igen efter det.

Godt både min fætter og søster får nuttede babyer i år, som vi kan få lidt omsorgsafløb på – så det ikke behøver ende med verdens mest forkælede hund.

02/20/18

Vores tips til ferie i Island/Reykjavik

Jeg troede at jeg ville få blogget en del mens vi var i Island, og startede også kækt ud med et “postkort fra Island 1” indlæg, der så aldrig blev fulgt op af flere.

Til gengæld har jeg så mange tips til Islands-ferie, at det muligvis bliver delt i to indlæg!

Fakta: vi fløj med Air Iceland, der nogle gange har returbilletter billigere end 1000 pr mand. Vi rejste i vinterferien, da vi drømte om at se nordlys og gerne ville opleve sne. Vi var afsted i en uge, hvilket er meget passende tid, og vi boede i en lånt lejlighed i Reykjavik. Der er mange gode og billige muligheder hos airbnb.

Ting vi gjorde, som jeg anbefaler:

Lej en bil! Vi lejede en bil gennem noget der hedder “sadcars”. Servicen var ikke fantastisk, men bilen var fin og billigere end andre steder vi så på. Det er dyrt at leje bil, men klart anbefalelsesværdigt – så meget federe selv at kunne komme rundt! Vejret var crap de første mange dage, så vi ville ikke køre langt ud i naturen, men fordi vi havde bil kunne vi bare køre ud til bjerge i nærheden og gå ture, eller køre i svømmehaller. Det giver en helt anden form for frihed og oplevelser, og mange af de ture vi kørte ville have kostet langt mere, hvis vi havde taget dem med pakketure.

Husk badetøj! Og også gerne lune badekåber. Vi endte med at bade hver eneste dag. Den første dag var vi i “den blå lagune”. Det er dyrt og man skal booke i god tid – vi kunne kun få tid sent om aftenen, fordi vi var sent ude, men det var stadig det værd. Noget helt særligt, med det mælkehvide vand og de lækre omgivelser. En af de andre aftener var vi i “den hemmelige lagune”, der ligger ca halvanden times kørsel fra Reykjavik. Det kostede ca en tredjedel, men var en lige så stor oplevelse. Mere råt og naturligt, og med små geysere rundt om. Ikke så turistet, men mest lokale der sad og hyggede sig og drak øl i vandet.

Reykjavik har virkeligt mange lokale svømmehaller, alle opvarmet af geotermiske kilder, og med udendørs bade. Det koster ikke en skid, og er en helt anden, meget federe, oplevelse end svømmehaller normalt er i Danmark: omklædningsrum osv minder om det man kender, men man løber så hurtigt man kan udenfor i kulden, hvor et udvalg af lune bassiner venter. Vores favoritsted, som vi besøgte to gange, hed “Arbejarlaug”. Udendørs er der et stort legebassin og svømmebaner med 33 grader varmt vand; 3-4 mindre bassiner med ca 38 grader varmt vand (og bobler); to med 40 grader og et med 42 grader. At sidde i varmt vand, med sne på håret og udsigt til stjerner, er simpelthen den bedste måde at slutte en lang, kold dag af på! Mange svømmehaller er åbent til 22.

Laudalslaug var også en ret fed svømmehal, men gå til turistinformationen og få en brochure over hvilke der findes, for jeg mener der er 16-18 forskellige!

Kør den gyldne cirkel! Jeps, den har du nok hørt om: en ca 250 km lang køretur, hvor man ser Thingvellir Nationalpark (med den flotteste udsigt jeg har set i mit liv); geysere, og det imponerende vandfald “Gullfoss”. Alle turister kører den, og særligt Gullfoss var overrendt, med folk der stod i lange køer for at gå ned af trapperne, men det ER altså enormt flot og på alle måder turen værd. Gå efter at køre turen en dag med blå himmel, hvis muligt.

Pak mad hjemmefra eller spis burgere. Islandske madpriser er noget helt andet end i Danmark – det er dyrt, både at gå på restaurant og handle ind! Vi havde en kuffert fyldt med pasta og brød med, men brugte alligevel 4-500 danske kroner hver gang vi gik i supermarkedet for at købe drikkevarer, pålæg, skyr osv. Ungerne plagede om pizza en dag, og vi gav os næsten, lige indtil vi så menukortet på den nærmeste pizzarestaurant, hvor den billigste pizza kostede 160 danske kroner! Til gengæld opdagede vi at der er rigtigt mange vildt lækre burgerrestauranter, hvor priserne ca er som derhjemme, men kvaliteten er meget bedre. Vi spiste både på “Hamburgersmidjan” og “tommis burgerjoint”, og det var absolut fremragende!

På den første fik børnene endda slikposer med til deres menuer, og sodavand kostede næsten ingenting.

Vi ville også gerne have spist på “icelandic streetfood”; hvor man kunne få suppe serveret i udhulet brød, men det er et meget lille sted og vi kunne ikke få pladser til os alle. Duftede ellers godt, og så sjovt ud!

Reykjavik. Superhyggelig by, med en funky Vesterbro stemning, sjove barer, fede vægmalerier, malede træhuse og stejle gader.

Hvis man vil shoppe er der mange muligheder. Vi faldt både over en nostalgisk pladeforretning (“12 tonar”); “Geysir” butikker med lækkert tøj og virkeligt fine islandske uldtæpper, og til min store glæde: en butik med mine favorit kjoler fra King Louie: “16a”. De ligger alle på vejen op mod “Hallgrimskirkja”.
Kirken er imponerende udefra, knejsende på toppen af en bakke, og jeg har hørt man kan komme op i tårnet og se byen oppefra. Dette nåede vi dog ikke. Indeni er den noget bar, men mit mindstebarn fik leveret en kommentar der beviste hvor sjældent vi går i kirke:”Hey, det her har jeg set før! Det er der hvor man sidder på knæ, og præsten giver en saftevand og rejechips i munden!”

Små ture ud i naturen. Islands natur er vild og flot, og man behøver ikke tage langt væk for at gå vilde ture. Vi tog en masse små ture; hvor vi bare kørte 30-60 minutter væk fra byen og legede i sneeen. Kravlede op af et bjerg nær Helgafell, gik rundt om vulkankrateret Kerid, og brugte en halv dag i en stor, vild park som jeg ser glemt hvad hedder. Børnene trillede og rutchjede ned af bakker, lavede sneengle, smed med sne, byggede snestole, samlede lavasten og nød det magiske ved de store mængder af helt uberørt sne.

Årh, det her indlæg bliver langt! Jeg gemmer tipsene om hvad man IKKE skal gøre til næste indlæg!

02/19/18

Om søstergaver

Min næstældste pige har fødselsdag i dag – og er nu teenager. Synes ikke det er særligt længe siden hun kom til verden i et lunt badekar midt i stuen, men det er åbenbart hele 13 år siden.

Dagen startede med pandekager, gaver og søstergaver. Søstergaver indførte vi den dag hun blev født, og overraskende nok havde en dukke med til sin tre årige storesøster, der blev lige glad for lillesøster og for dukken.

Året efter, da lillesøster fyldte 1 år, var jeg gravid igen, og ældstebarnet frydede sig ved tanken om nu at skulle have søstergaver hele to gange om året, så vi besluttede os for at holde fast i det med at fødselaren gav en lille gave til alle søstre på sin fødselsdag.

Jeg troede at det var en tradition der automatisk ville stoppe, når alle piger blev større og kunne acceptere at søstre blev fejret, men de synes selv det er vanvittigt hyggeligt, og jeg tør vædde med at de stadig giver søstergaver når de bliver voksne…

Nu er de så store at de selv går ud og køber gaver til søstre inden deres fødselsdage, og traditionen er: morgenbordet skal være dækket og pandekagerne klar, før der åbnes gaver. Fødselaren åbner først en enkelt gave; så uddeler hun højtideligt de omhyggeligt indkøbte søstergaver, og så åbner hun resten af sine gaver. Og holder fri med en af sine forældre, uden søstre, resten af dagen.

Lige nu sidder jeg og venter mens hun får massage, som var en del af hendes gave, og bagefter skal vi ind til byen og spise noget frokost.

Dagens fødselsdagsbarn var så spændt på at give søstergaverne, at hun fik lov til at starte med det i morges. Det var også fine gaver: yndlingsslik til den store, noget med enhjørninge til den ene lillesøster og en dims til mobilen til den anden. Og så en ny indførelse, som jeg ikke havde set komme: søstergave til hunden…

Hunden blev overdrevent glad for konceptet, og fattede næsten ikke sit eget held.

Han har selv fødselsdag næste måned, hvilket jeg bestemt ikke havde ventet var noget vi behøvede fejre. Kan fornemme jeg tager ret meget fejl her.

Vil dog forsøge at sætte min fod ned med hensyn til om han skal give søstergaver – eller i det mindste insisterer på at han kun giver noget han selv har skaffet. Forhåbentligt bliver de glade for hvis han bare giver dem nogle af de hårelastikker han kan lide at stjæle fra dem og gemme i kurven tilbage?

 

02/11/18

Postkort fra Island 1

Nå, men det her Island er iskoldt. Surprise.

Er havnet midt i noget ret ekstremt snestormsvejr, med -8 der føles som det dobbelte, på grund af vinden. Det er virkeligt sjovt at opleve så ekstremt vejr, men det saboterer lidt planerne om lange vandreture eller korte rideture, for det er ikke længe det er sjovt at være ude i.

Heldigvis endte vi med at leje en bil. Varmt og bekvemt, og så har den pigdæk, hvilket fik næstyngstebarnet til begejstret at udbryde:”yes! Så behøver du ikke være bange for zombier på denne her ferie, mor, for det er godt når man skal køre dem over!”

Hvor hun har den viden fra ved jeg ikke, men rart at nogen tager hensyn til fobier!

Vi lod os blæse rundt fra butik til butik i Reykjavik by i dag, med ekstra mange varm te pauser, og børn der for en gangs skyld ikke brokkede sig over kunstmuseer, bare det var indendørs.

Sikken en hyggelig by, med fine vægmalerier overalt, cafe’er med sjove temaer, ting med fjollede navne og anderledes sammensætninger af mad: vi var fx alle meget imponerede over en sandwich med æg, rejer, cocktailbær og vindruer, som vi så på en cafe’.

Oprindeligt havde vi tænkt at den blå lagune ikke var noget vi behøvede se, da den skulle være ret overrendt af turister, og iøvrigt pissedyr at besøge, men nogle af Jer anbefalede den så varmt, at vi alligevel så efter ledige billetter. Eneste mulighed for at besøge stedet denne uge var sent om aftenen – så det gjorde vi.

Pakkede badetøj og badekåber og kørte ud i det vildeste snevejr, hvor himmel og jord gik i et, i en hvid sky af sne. Shit, en scary køretur!

Det var fuldstændigt betagende at svømme ud i 40 grader varmt, mælkehvidt vand, med sne i håret. Det så helt magisk ud, med vanddamp, sne og det hvide vand. Lidt som at svømme midt i en sky.

“Sneen føles som sure bier, der tæver mine små varme kinder, med deres spidse små knytnæver!” jamrede den mindste sig, da vi svømmede over et større område vand uden læ, og det havde hun ret i. Det meste af tiden var det dog behageligt, og kolde kinder kunne hurtigt varmes i lunt vand igen.

Vi var først hjemme 23, med børn og Ninjaman der sov på få sekunder. Jeg kan ikke sove endnu, og ligger og lytter til blæsten der rusker huset igennem. Det lyder helt vildt! Den lejlighed vi har lånt ligger på femte sal, og det rum Ninjaman og jeg sover i liggerne på et hjørne, hvor sneen lige nu bliver tyret mod vinduer på begge sider, så det lyder lidt som om vi befinder os inde i en kæmpestor maracas!

Vi har ikke nogen faste planer for i morgen, men satser på mildere vejr, så vi kan køre lidt ud i det blå.

Fortsættelse følges – til de af jer der gider lær med på pointeløse postkort fra det kolde nord.

02/7/18

Om selvynk, teater og ferielængsel

Årh, men altså: ulempen ved for en gangs skyld at have set et teaterstykke der er værd at anbefale, er at de gode stykker bliver lynhurtigt  udsolgt. Således nyttede det ikke noget at jeg bloggede om hvor overdrevent fantastisk “Tove, Tove, Tove!” (teaterstykket om Tove Ditlevsen) var, da jeg var så heldig at se det først i januar.

I fredags var jeg med min veninde inde og se “Tør aldrig tårer bort uden handsker”; som er baseret på en bogtrilogi vi begge elskede. Stykket var helt vildt godt – meget stærkt og enkelt, og med godt skuespil – og billetterne kostede sølle 85 kroner. Til gengæld er det helt udsolgt nu, men hold øje med om det kommer op igen, det er værd at se!

Eksalterede over egen kulturel formåen, tog vi en hel stribe forfærdelige selfies fra vores pladser på første række – dette af de matchende høje pander var klart det bedste:

Om nogle måneder kommer Maria Gerhardts fantastiske bog “transfervindue” også som teaterstykke, og jeg tror ikke det er helt udsolgt endnu. Prøv selv at se om der skulle være teaterbilletter her, jeg er sikker på det bliver godt, og har selv købt til mig og min højpandede ven.

Nå, men ellers har jeg været syg. Blev hjemme fra arbejde mandag, i en sky af hoste og selvmedlidenhed, og slæbte mig halvsløj på job i går fordi jeg havde vigtige møder.

Der er det med mig, at jo mindre overskud jeg har, jo sværer har jeg ved at sige nej til ting. Hvilket mine unger udnyttede da de smsede og spurgte om de måtte tage venner med hjem til aftensmad, istedet for at besøge venner selv. Jeg havde lidt glemt at Ninjaman arbejder til 20 tirsdag, og at mit dankort er blevet spærret (pga tyveri); så det blev noget af et puslespil at bespise 8 mennesker, når jeg væltede rundt i selvmedlidenhed og kropslig ubehag, og havde regnet med at vi kun var det halve hjemme.

Jeg overlevede. Knebent. Og de fik serveret en mystisk blanding af pasta, couscous, tomatsovs, æbleskiver, gryderet, som var hvad jeg lige kunne finde i skabene.

Nu er der kun tre dage til ferie. Har sjældent glædet mig så meget til noget!