Det har været en god weekend. Lige som den slags burde være: et åndehul, i en travl hverdag. Normalt laver jeg lektier til mit studie, skriver blogindlæg, roman, eller forbereder arbejde i weekenden, men denne weekend har fået lov til at stå velsignet tom for ego-arbejde, og det har været tiltrængt.
Fredag blev tilbragt i midten af en bunke børn foran fjernsynet. Lørdag tilbød samme gruppe børn at passe sig selv og hinanden, så deres far og jeg kunne gå lidt ud sammen og bruge de gavekort på mad og biograf vi fik til vores fest – og deres mormor kom uplanlagt forbi og passede med, så vi kunne tillade os at være væk endnu længere. Vi nåede både at spise sushi, og se en utroligt god film i biffen: “Mens vi lever”. Vi havde ikke hørt meget om filmen, men valgte den udelukkende fordi min venindes søster har en af hovedrollerne – og vi var helt ødelagte over hvor god den var. En masse fortællinger der flettes sammen, til man til sidst forstår hvorfor personerne handler som de gør. Dybt rørende, og en historie der har siddet bagerst i mit hoved lige siden. Kan varmt anbefales!
Søndag var jeg på bogforum, hvor jeg hang ud med en af mine yndlingsvenner, der også skulle fortælle om sin bog derude. Hørte lidt interviews, shoppede et par billige bog-julegaver, og nød stemningen.
Jeg syntes jeg havde spurgt alle mine børn inden om de ville med på bogmesse, og fået nej, men et af dem var meget skuffet over at jeg var kørt uden hende, og smsede mig lidende. Med dårlig samvittighed købte jeg hende en trøstebog: min egen barndomsfavorit “Heksene” af Roald Dahl. Jeg var kæmpefan af Roald Dahl som barn, og tror jeg har læst denne her uhyggelige sag mindst 20 gange – og med danske John Kenn Mortensens nye illustrationer, er den steget flere niveauer i uhygge!
Barnet havde til gengæld lavet mig en yndig tegning, mens jeg var væk:
Hvor vred hun var over at være blevet glemt, tør jeg kun gisne om – men bogen formildede hende så meget, at også søndag aften blev tilbragt i en hyggelig børneklump, nu med højtlæsning.
Jeg synes “mens vi lever” er en af de bedste danske film jeg har set i lang tid. Og dejligt at se nogle nye ansigter både bag og foran kameraet. Hvis i har tid til endnu en kæresteaften så kan jeg anbefale Plattforms nye Forestilling på Edison. Jeg var til premieren i lørdags og grinte højt, grimt og nonstop i 2 timer. Kan stadig mærke det i mine mavemuskler (som så heller ikke er umpinetende).
Imponerende…
OMG, jeg er vild med tegningen, og i særdeleshed teksten om enhjørningen! Jeg kender så meget den følelse! Har hun selv fundet på det?
Ved ikke om hun har – hun kunne sagtens have googlet sig til det, men stadig sjovt, synes jeg;)
Det er mega sjovt, uanset om det var det ene eller det andet! Men jeg ville spå en stor fremtid som meme-skaber for hende, hvis hun selv havde fundet på det 😉
Det er næsten lige som den der med at nogle mennesker bare har brug for en high five. I panden. Med en hammer.
Noget heldigt at du havde en bog med til trøst – ellers er det ikke godt at vide, hvordan du havde haft det nu 🙂 – men flot tegning!