07/27/17

Om omelet og nærvær

De kører deres bil helt ned på stranden.
Det må man godt på lige denne strand, men jeg ser alligevel irriteret på den gamle røde bil, der skramlende forstyrrer min og min teenagers tosomhed.
Det er en stenet strand, hvilket sikkert er grunden til at vi kunne sidde her i fred, selv om aftensolen er lun og vandet indbydende blåt.
Teenageren smider en sten imponerende langt ud i vandet, mens hun også iagttager bilen ud af øjenkrogen, ligeledes småirriteret over at få forstyrret roen

.IMG_3809

En gammel kvinde stiger ud af førersiden, og en mindst lige så gammel mand af passagersiden.
De er tæt på 80 begge to, og bevæger sig langsomt hen over den stenede grund. Manden støtter sig til bilens tag med den ene hånd.
Kvinden breder et tæppe ud, og han sætter sig besværet på det, mens hun åbner bilens bagagerum og finder tallerkener, bestik og glas frem, og til sidst: en smedejernsstegepande, med sølvpapir over.
Der er noget fascinerende over de to gamle menneskers spontane udekøkken, og vi er begge nysgerrige efter hvad der er på panden.
Æggekage med kartofler.
Kvinden har et bundt purløg med, og en stor orange saks, som hun langsomt klipper et drys til hver tallerken med.
Han nikker og de spiser, mens de ser ud over havet, uden at tale, og jeg tænker på hvor ofte de mon har gjort det her.
Lavet mad, og kørt direkte til stranden med det, friskt i stegepanden.

Dagen forinden havde vi selv spist tørre sandwiches på stranden, allesammen. Det virkede ekstravagant sådan at spise vores aftensmad med udsigt, men vi talte om at man sikkert ville blive forvænt, hvis man boede for tæt på en strand til hverdag.

De så nu ikke forvænte ud, de to gamle mennesker, og da kvinden hev en blomstret skål med rabarberkompot frem efter, omeletten var fortæret, strålede manden et smil efter hende og erklærede:”årh – jeg er verdens heldigste mand, og du er alt for god ved mig!”.

Jeg ved ikke hvad det var ved den sætning eller måden den blev sagt på, men teenageren og jeg så på hinanden og fik begge to blanke øjne, og måtte derefter se hårdt ud over havet for at få tørret øjnene igen.

Jeg tænkte på dem hele vejen hjem, de to gamle mennesker med deres aftensmad i stegepanden. Tænkte over hvad det var der rørte mig. Om det var tanken om at have en gammel livsledsager, der stadig giver komplimenter, eller deres evne til at nyde de helt små ting.

Det med at blive gamle sammen kommer forhåbentligt af sig selv, men det med at være mentalt tilstede, og  nærværende i øjeblikket, er jeg godt nok ikke særligt god til. Evigt distraheret af skærme og bøger og tanketråde, og dårlig til bare at sidde og være til.

Bare tanken om at blive bedre til at være nærværende skærpede mine sanser, og på gåture i dagene efter, bemærkede jeg både duften af hybenroser, følelsen af grus under sandaler og lyden af fuglefløjt på en helt anden måde, bildte jeg mig ind.

Lige indtil jeg jokkede i en død skrubtudse, og ville ønske at jeg bare var en lillebitte smule mindre opmærksom på sanser, så jeg kunne have lukket den svuppende lyd og klistrede fornemmelse ude igen…

Heldigvis har jeg fået bedøvet sanserne igen, med skærme og bøger og tanketråde. Om 30 års tid planlægger jeg at ligge det fra mig. Bare for at jeg vil kunne sætte nok pris på at min mand serverer en hverdags-omelet for mig på en strand en dag.

07/17/17

Om ukendte dyretrænings-ambitioner

Spejle er ikke det der er flest af her i sommerhuset, så da min mand så mig romantisk i øjnene, og blidt konstaterede :” det ligner du er ved at sniffe en langhåret hamster op i næsen…” tog jeg det som et forsigtigt hint om, at jeg burde have husket den lille saks jeg plejer at studse næsehår med.

På en tur ind til byen bestemte jeg mig for at lede efter en næsehårs-trimmer.

De tre store piger og deres far blev opslugt af noget i en butik, så jeg tog sen yngste med mig på jagten. Mindstebarnet er stadig min store fan, som bliver lykkelig over alt der minder bare lidt om alenetid, så hun spurgte ikke hvad vi skulle, men pludrede bare løs.

“Har i en næsehårstrimmer?” Spurgte jeg damen i butikken, der fremviste en tvivlsom en af slagsen, som jeg ikke købte.

Vel ude af butikken bemærkede jeg den syv åriges beundrende blik, og hun begyndte ivrigt at smide spørgsmål efter mig:”var den for lille, mor? Den var RET lille, ikke? Men hvad skal du bruge den til? Hvorfor skal du have sådan en?”

Overrasket over hendes entusiasme gik jeg i gang med forklaringen, mens begejstring veg for let skuffelse i hendes lille ansigt.

” Nå okay…” sagde hun så ” jeg troede bare du sagde “næsehorns-tæmmer”, og det lød VIRKELIGT spændende!”

Beæret over at hun – som formentligt den eneste af mine børn – tror at jeg er sej nok til at lede efter en lille plastikpind jeg kan tæmme næsehorn med, gik vi hen for at finde de andre.

Næsehårene er stadig hamsterlængde. Måske kan jeg bruge dem til at flette et net, hvis vi bliver angrebet af næsehorn? For en sikkerheds skyld lader jeg dem stå ferien ud.

 

07/14/17

Om sommerferie-bucketlister

“Her mens vi har haft gæster i sommerhus, har jeg startet hver dag med at stå op og tage tøj på – i morgen skal jeg bare stå op!” deklarerede den ti årige tilfredst her til eftermiddag, efter vi havde vinket farvel til tredje hold gæster.

Det har været helt enormt hyggeligt, og vi er heldige at kende så dejlige mennesker der gider komme og bruge dele af deres ferie sammen med os – men det bliver rart på en anden måde at kunne dingle rundt i undertøj, og ikke behøve tale med andre end os selv.

IMG_3773

Før ferien sad de tre mindste og skrev (eller tegnede) en liste over ting de gerne ville opnå i løbet af ferien.

Totalt hyggelig ide’, og noget der piskede glæden-sig-fornemmelsen dejligt højt op.

Godt nok har der været mere brændeovn end bikini, men det er lykkedes ungerne at krydse de fleste felter af, på deres ferielister allerede. Og te og brændeovn er undervurderet hyggeligt – også selv om det er trist, at det er nødvendigt i en måned der burde byde på solskoldninger og rose’-branderter.

IMG_1320

Her er mellempigernes lister, der bugner af ønsker om at lave sommerhusagtige ting, såsom krabbefangst og badning. De er godt på vej med de fleste ønsker, trods vejret.:

IMG_1315 IMG_1316

Og den syv åriges, der mest af alt lægger vægt på mystiske ting, som “slå mors balder” og digitalt overforbrug: “spille mobil” og “spille mere mobil”. Til gengæld er jeg vild med hendes tegning af en frø.

IMG_1318

Jeg lod mig inspirere til også at lave en seddel:

IMG_1317

Nederste punkt:”slå en prut og slå skylden på Winston” opfyldte jeg allerede samme dag som jeg skrev sedlen – og har opfyldt den adskillige gange siden. En af de mange goder ved at være hundeejer. Klapsalver burde være på sin plads…

Jeg har også købt hele to kjoler på udsalg, begge fra mit yndlingsmærke King Louie, i en butik i Århus ser hedder “Sophies tøjhus“. Fantastisk sted, som jeg vil tro jeg har købt en kjole fra hver eneste sommer de sidste år! (ikke betalt reklame, bare et tip!)

IMG_4058

Som om det ikke var ekstravagant at købe hele to kjoler, brugte jeg resten af mine fødselsdagspenge på nye øreringe, fra en af mine københavnske favoritbutikker “superlove”. De er seriøst pæne, og får alle mine kjoler til at se så nye ud at det føles om om jeg har fået mindst ti nye kjoler! (Ikke betalt reklame, men link er affiliate, hvilket vil sige at jeg får en smule penge hvis i shopper gennem det.)

IMG_3809

Vi har ni sommerhusdage tilbage, hvilket er helt fantastisk.

Forhåbentligt kommer der også lidt stranddage indimellem, men ellers er der faktisk også noget positivt ved regnvejr, da de eneste to punkter på Ninjamans sommerferie-liste, var:

1. At spise et “stjerneskud” på en restaurant i Ebeltoft

2. at danse nøgen rundt, i regnvejr.

Punkt 1 er allerede opfyldt – punkt 2 var han høflig nok til at gemme, til alle gæster var rejst igen.

Hvis jeg får blogtid, planlægger jeg et “hvad skal man lave på Helgenæs og omegn”-indlæg og et feriebogsanbefaling-indlæg.

Indtil da kan I følge med på instagram, hvor jeg hedder @hverdag.

07/7/17

Om brætspil – anbefaling

De sidste år har vi forsøgt at holde søndage solo-skærm-fri, men der er stadig mange weekendtimer på at en eller flere af os sidder og glor ned i en skærm, istedet for at lave noget sammen. De tre store er vokset fra legepladser og vi ikke har råd til dyre fællesaktiviteteter (biograf, restaurant osv) særligt ofte, men nu er børnene ved at være så store at de kan spille noget der er sjovere for voksne end “Cirkeline-ludo” og “hello-kitty-muffinsspillet” (nøj, hvor jeg hader de spil! ).

Jeg synes det er lidt en jungle at finde de bedste spil – man ved jo sjældent om de er sjove før man har prøvet at spille, og der står lidt for mange fejlkøbs-spil og støver til i kælderen – så jeg tænkte at jeg ville lave et indlæg med anbefalinger til de spil vi synes er gode.

Top ti over spil man kan spille med (lidt større) børn, i ikke prioriteret rækkefølge
1. KING OF TOKYO er klart det spil vi voksne og teenageren finder sjovest for tiden. Vi blev nødt til at se nogle you tube klip for helt at forstå reglerne, men når først de er på plads er det en sjov blanding af strategi og terningekast, som mellempigerne også er med på. Vil tro at børn fra 8 år kan spille med.

IMG_2767

2. De tre yngre børn har været opslugte af et simpelt kortspil der hedder “Sushi go!”, og det er så hurtigt spillet, at forældrene som regel siger ja til en omgang.

3. “UNO” kortspil er en klassiker, og børn fra fem års alderen kan snildt lære det. Til jul købte jeg et spil UNO med billeder af ungerne selv på, hvilket de synes er sjovt kitch at spille med. UNO findes også i en simplere version, for mindre børn, fx her. Personligt synes jeg UNO er en lille smule kedeligt, men børnene elsker det.

4. “Piratoons”, er simpelt nok til at den seks årige fatter det, men med så komplicerede regler for hvordan man får point,  at det også er svært nok for voksne. Jeg har ikke kunnet finde link til det i en dansk webshop, men vi har det fra et abonnement på brætspil, som vi prøvede tre gange her i vinter, og var rigtigt glade for. Det ligner desværre at hjemmesiden er nede for tiden, men det var en god ide’ og vi fik nogle supergode spil der fra.
_20170111_205214

5. Jeg har prøvet at spille “Speak out” med nogle venner, i en ret stor brandert, og det var usandsynligt sjovt. Jeg har lige købt spillet hjem til os selv, og glæder mig til at se min mand og unger savle sig gennem sætninger, med gebis på, når vi skal i sommerhus.
6. “Sequence” er et underholdende spil, hvor man samarbejder om at lave rækker af kort. Yngstebarnet skulle lige have det forklaret nogle gange, men er blevet rigtigt glad for det.
7. “Black stories” er ikke et decideret spil, men en slags leg man kan sidde og lege, fx rundt om bålet om aftenen. Man højt fra et kort, hvor der måske står:”en person ligger død midt på en mark”. Bagefter læser en enkelt person bag på kortet, hvor der står hvad der er sket. Resten af spillerne skal så gætte hvad der er sket, ved at spørge ind til det, med spørgsmål der kan besvares med ja og nej. De tre store er meget grebet af det, og spiller det i alle mulige situationer – her til aften mens de vaskede op.

8. Mit absolutte yndlingsspil gennem tiderne er “Risk”. Vi har brugt SÅ mange gode aftener i vores ungdom, på at sidde og drikke drinks med venner og spille hele natten, og nu er de store af ungerne endelig store nok til at spille med (minus drinks). Det kan tage en hel aften, og man risikerer at blive uvenner, men det er uforudsigeligt og svært, og jeg elsker det! Ældstebarnet synes det samme – og de tre yngste er glade for bare at sætte brikkerne op i pæne formationer, mens vi andre spiller.

9. Tegnespil er altid sjove, og reglerne kan bøjes, så selv den mindste kan være med. Vores favorit er “Gæt en tegning”, som er nemt at gå til, og meget underholdende.

10. Kortspil er det faktisk pigerne der kan flest af. De har planer om at lære os en masse i ferien. Jeg er bare lykkelig for at vi er ovre det med at spille fisk! Jeg tænker de skal lære poker i år, så vi kan spille om hvem der skal tage opvasken…

IMG_3706

Det her er vores spilbunke til sommerhustur. Med det her vejr er den ikke spor for omfattende!

20160722_194338

Sidste sommer fik vi “Fuelbox”, der er en æske med samtalekort. De findes i flere versioner, og vi fik det til par. Kortene indeholder åbne spørgsmål, som fx:”hvor ser du dog selv om ti år?” eller “hvad kan du bedst lide ved dig selv?” og selv om det kan være lidt grænseoverskridende, havde vi det rigtigt hyggeligt med at sidde på stranden og spørge hinanden om random ting, mens ungerne aftenbadede.

indlægget indeholder affiliatelinks (altså sådan nogle hvor jeg får et par kroner, hvis nogen køber gennem dem), men det er ikke sponsoreret.

 

07/4/17

Om motionscoaching

Sommerhusliv indeholder almindeligvis væsentligt større mængder alkohol og sukker end hverdagslivet gør.

Følgen af dette er også at jeg plejer at komme et par kilo tungere hjem end præ-ferie, trods ambitioner om at dyrke daglig yoga og prøve at spise mere salat.

Her kommer min nye ven, Winston, så meget handy ind.

Hvis man bare møder ham, tænker man måske at han bare er en (temmeligt grim) bælgøjet hund, uden de store erfaringer med vægttabs-coaching – men der tager man fejl.

Godt nok har han allerede saboteret alle mine forsøg på morgenyoga, ved selv at være en lidt for ihærdig deltager: det er umuligt at lave hundestrækket, med en hund der kravler ind under en imens og laver et ditto-stræk, mens han også lige slapper godt af i lukkemusklen….

Dybe vejrtrækninger er ikke en mulighed, og det går noget ud over hvor elegant man ser ud, hvor dybt man lige gider gå i stillingerne, eller hvor længe man orker blive ved.

IMG_3747

I bilen, på vej mod Mols, så jeg mig flere gange sentimentalt over skulderen på fire spændte piger og en snorkede hund, og forestillede mig hvor smadderhyggeligt det blev at have en hund med på alle gåture.

Jeg tog fejl: al den duft fra hjorte, grævlinge, mus, køer og alt andet landligt, driver ham fuldstændigt vanvittig, og vi bliver trukket rundt af ti kilos ivrig gryntehund i snor.

Og så er der hans absolutte glansnummer, der virkeligt cementerer hans fremtidige karriere som vægttabskonsulent: stikke-af-finten.

I løbet af de sidste tre dage, er det foreløbigt lykkedes ham at stikke af fra huset hele fire gange, i fuldt firspring, og uden at se sig over skulderen.

Jeg har seriøst løbet mere på tre dage, end jeg samlet har gjort de sidste ti år! Der er intet mere motiverende for løbemotion, end synet af en lille sort/hvid røv der gungrer afsted mod landevejen og den visse død.

Den lille skid har endda haft overskudsagtigt tid til at stoppe og snuse til blomster eller tisse lidt, mens jeg har halset efter ham og først har fået nedlagt ham efter op til to kilometers hæsblæsende løb.

Så nu har jeg fået min egen personlige coach, der presser mig til at løbe hurtigere og længere end nogen anden ville have kunnet, da jeg åbenbart er helteagtig nok til kun at gide løbe, hvis det er for at redde nogens liv.

Alligevel håber jeg at hegnet vi har sat op, og strikse regler for hvordan man åbner hoveddøren kommer til at decimere døds-hunde-løb. Så lever jeg gerne med at prisen bliver lidt ekstra ferie-kilo med hjem…