Jeg er ikke ligefrem firstmover på bogfronten, da jeg ofte først får læst de hypede bøger når de kommer på tilbud i butikkerne, og kun skriver om de allerbedste bøger jeg læser, og ikke nævner de dårlige.
Hanya Yanagiharas “Et lille liv” var allesteder da den udkom i februar, og jeg var nervøs for om den blev hypet så meget at jeg ville blive skuffet – det blev jeg ikke.
Det er en af de mest uafrystelige bøger jeg nogensinde har læst, og da jeg vendte sidste side var jeg nødt til at bladre tilbage og genlæse passager, da jeg ikke havde lyst til at slippe den igen.
Bogen følger fire venner – Jude, Willem, Malcolm og JB – gennem ca 40 år af deres liv, med tilbageblik til deres barndom og tiden før de mødtes.
Det er en ordentlig moppedreng af en bog på 800 sider. De første 100 sider er der mange mennesker man skal have styr på, da synsvinklen skifter glidende mellem flere personer – jeg overvejede sågar om jeg skulle tage noter, så jeg kunne huske hvem der kom fra hvilken baggrund – men når hovedpersonerne først er på plads, er de det også i en grad, hvor man virkeligt føler man kender dem.
Som bogen skrider frem bliver det personen Jude der fylder mest. Han har haft en forfærdelig barndom (så forfærdelig at det føles lige karikeret nok – en fjerdedel af det han har oplevet kunne have været rigeligt til at fortælle historien…) og som voksen kan det ikke slippe ham.
Han er plaget og forkrøblet, fysisk og psykisk, og hverken et succesfuldt arbejdsliv eller vennernes store kærlighed til ham, kan hele ham. Det er hjerteskærende at læse, og når jeg skriver det sådan kan jeg godt høre at den lyder tung og trist, men sådan er den ikke kun.
Bogen er fyldt med håb og kærlighed og venskab, på en måde der løfter hele fortællingen, og er dybt rørende, uden at være klistret sentimentalt. Personerne er så helstøbte og levende, at man føler man kender dem i virkeligheden.
Jeg kan kun sige: læs den! Tag den med på sommerferie, kæmp dig igennem de første forvirrende 100 sider, og forbered dig på at fælde tårer. Det er en bog man ikke lige glemmer igen.
Titel: “Et lille liv”
Forfatter: Hanya Yanagihara
Forlag: Hanya Yanagihara
udgivet: 2017
Min bedømmelse: 5/5
sideantal: 794
Den skal så meget på min liste! ❤️
Glæd dig!
Enig! Jeg ville have kommenteret på det indlæg, hvor du skrev, at du var næsten færdig med bogen, for at dele min begejstring over en helt fantastisk bog, som jeg ikke kender andre end mig selv, der har læst, og for nylig ikke magtede at anbefale, fordi jeg ikke kunne gengive forfatterens navn. Jeg har også haft et blogindlæg om den i tankerne. Det er – som du skriver – en fuldstændig uafrystelig fortælling om et lille liv, der bare vokser og vokser. Blændende beskrevet!
Til alle jer andre: Få den nu bare læst.
Enig!
Så du elskede den også! En af de mest fantastiske bøger jeg har læst i mit voksenliv ??
Jeg har læst den. Den er virkelig god, meeeen der var lige nogle kapitler 2/3 del inde i bogen, som var lidt for lange synes jeg. Men absolut en bog, der sidder i én længe efter. Kh. Birgitte
Det lagde jeg heldigvis ikke mærke til, syntes mest det var de første 150 sider der lige skulle tygges igennem
Giver mit eksemplar af bogen endnu en chance efter at have læst din anmeldelse.. Har lige præcis haft oplevelsen af massiv info om de fire venner på de første mange sider – og overvejdede også det m noter.. Og valgte så at give op..;(
Oog nu kommer den alligevel m i kufferten! Tak;)
Ja den skal lige i gang. Så er den også utroligt rørende
Så enig i alt du skriver!! Og jeg endte rent faktisk med at tage noter i starten fordi jeg ikke kunne finde rundt i personerne. “Kunstner, rig, bor hos en ven, arkitekt, bøsse… etc etc” – for at kunne skelne dem fra hinanden 🙂
Det har jeg ikke gjort med nogen bog siden dengang man SKULLE (i gymnasiet og sådan noget) – og det er 21 år siden jeg gik der 🙂
Lige præcis den slags noter jeg overvejede!:) har Helle rikke haft behov for at tage noter til bøger siden gymnasiet.
Det lyder som en beskrivelse af Anna Gavaldas “Ensemble, c’est tou” (Bare Sammen). Hvis ikke du har læst den, skal du virkelig gøre det! Den er rørende og velskrevet. Og tak for boganbefaling. 🙂
hov – der mangler da et t. Ensemble, c’est tout.
Den har jeg læst. Også rigtigt god – denne er dog bedre, syntes jeg. Mere intens.
Jeg skal lige være sikker på at de fire venner allesammen er mænd? Jeg har nemlig besluttet mig for at læse bøger med kvindelige hovedpersoner denne sommer. Så hvis du kan give nogle anbefalinger i den retning bliver jeg glad.
Ja de fire hovedpersoner er alle mænd. Og der er ikke mange kvindelige personer i overhovedet. Men forfatteren er kvinde, hvis det tæller?;)
Af gode bøger med kvindelige hovedpersoner jeg har læst for nyligt, kan jeg særligt anbefale “folkets skønhed” af Merete pryds Helle og “hvor der er fugle” af Maren Uthaug. Barske, spændende og fremragende skrevet!