Vi regnede forleden ud, min mand og jeg, at vi lige om lidt har oplevet at have et barn der har fødselsdag hele 44 gange. 44! Det er flere fødselsdage end jeg selv har holdt – og så tæller jeg ikke engang med, at de ofte er blevet fejret mere end en gang, hver gang…
Min lillebitte mindsteunge fylder 7 år på lørdag. Man skulle tro jeg var hærdet efter at have oplevet 43 markeringer af årsdage for et af mine børns ankomst, men nej: jeg bliver lige overrasket hver gang en af dem fylder år.
Ønskesedlen har hun selv skrevet:
“Sjippetov, Tivoli, svømmehal, vandballoner”. Derudover ønsker hun sig også en badedragt, dykkerbriller, og et løbehjul.
HVAD ?? Min mindstebaby kan skrive?
Læse kan hun også. Det er kun et par uger siden at hun opdagede at hun kunne læse, og jeg får dagligt læst højt af spændingsromaner, som fx “Sif så en kat” og “Bo har en is”.
Simpelthen så hyggeligt at have en lille læseunge siddende på skødet, mens hun omhyggeligt staver sig igennem teksterne.
Jeg kan tydeligt genkalde mig hvor lykkelig jeg selv blev da jeg knækkede læsekoden, og glæder mig over at hun finder det lige så sjovt som jeg husker det.
I dag kommer familien til pizzafest. Her til morgen kom hun ind og lå og nussede i min seng, mens hun frydede sig over forestående fejring, og vi talte om hvordan det var at blive lige netop syv år.
“Mit hoved er vokset, fordi min hjerne er vokset af alt det jeg ved, kan du se det?” Spurgte hun, og det kunne jeg måske godt se, nu hun sagde det. “Sådan er det at blive syv år.”
Nå, nu hopper fødselaren foran mig, og vil have lov til at hjælpe med at rulle pizzadej ud. Så når jeg ikke frem til de sædvanlige sentimentale pointer, om hvor hurtigt tiden går.
Dem må I have tilgode til det rigtige fødselsdagsindlæg!
Tillykke med yngsten.
Åhh… hvor er hun sød. Tillykke med yngste. Det er når den yngste begynder at blive stor, man som mor mærker desperationen vokse. Panikken over at man ikke længere har en lille charmerende tumling at kramme og nusse.
Hun har heldigvis en ret fornuftig tilgang til sin 7 års fødselsdag. Da jeg for ca. 150 år siden selv havde 7 års fødselsdag, havde jeg svær krise. Det var pludselig gået op for mig, at noget andet endegyldigt var forbi. Jeg forstod pludselig, at det kun går en vej, og jeg vrælede i vilden sky over at jeg ikke ville være gammel og dø. Jeg forstod ikke helt, hvorfor min mor ikke rigtig tog min dybe frustration alvorligt. Men set fra mit nuværende perspektiv, giver det mere mening.
Sjovt nok gik mellembarnet igennem fuldstændig samme krise, da hun blev 7 år.