Om fnisekunst

Jeg sætter generelt pris på kunst; elsker museer; amatør-maler gerne, og bemærker altid hvad der hænger på væggene forskellige steder.

Udsmykningen på gangene på min arbejdsplads siger mig dog ikke det store. Grafiske tryk, med motiver der muligvis er blomster/planteinspirerede.
IMG_3040

Umiddelbart tænker jeg at der sagtens kunne have været fundet mere inspirerende billeder, men i det mindste kan de da ikke støde nogen.

Men så kom jeg til en gang jeg ikke normalt færdes på, og så denne her:

IMG_1195

Hvordan kan det være at nogen har købt det, indrammet det, hængt det op – og slet ikke tænkt over hvad det mon lignede?

Min indre teenager er begyndt at få en omvej forbi kunstværket, bare for at kunne fnise sjofelt, og jeg kigger spændt på alle der passerer det, for at se om de også reagerer med fnis.

(Spoiler-alert: det gør de ikke. Hvilket nok siger mere om mig, end om dem…)

10 thoughts on “Om fnisekunst

  1. Et eller andet sted sidder der en (mandlig, helt sikkert!) kunstner og griner og griner over, at der hver dag går en røvfuld medarbejdere forbi det der! Altså, med mindre det er sådan en hovski snovski en, der tager sin kunst meget alvorligt… Det kan gå begge veje med den der!

  2. Altså jeg tænkte mit om den i midten foroven. ..
    der var en udstilling, tror på arken, for 10 pr siden eller sådan, med fotografier af blomster, taget meget detaljeret, tankerne kunne komme på andre ting …. 😉

  3. Jeg har også meget meget svært ved, ikke at le, når der er noget selvhøjtideligt kunst, som jeg kun kan se som komisk.
    Jeg var til digt oplæsning, hvor en oplæste forskellige “selvopfundne ord” op, som skulle symbolisere hans indre tanker – ledsaget af intet mindre end harmonika.
    Så der stod han, ca. 35 år, med strikkehue og overalls, holdt sig på maven, lukkede øjnene, og hviskede “bippi… bono.. bob bip bip… snup dup.. guuuub… Bip..” mens han gik op og ned i knæ, og hans makker spillede harmonika til.
    Jeg lo og lo og lo så masacaren løb, og måtte forlade salen. So much for fine art :p

    – A

  4. Kunst som netop sætter gang i undring og tanker og fantasi – så er kunstnerens formål vel nået!

  5. Jeg vil blive ked af det, hvis jeg en dag holder op med at fnise af den slags kunst. Enten må det være fordi jeg så ikke længere ser det “skjulte”/åbenlyse, eller fordi jeg bare er “blevet for gammel” til at fnise af det. Og begge dele er triste at tænke på. Tror dog jeg er damaged for good. Det er ikke længe siden, at nogle venners barn spurgte mig: “er du egentlig sådan rigtig voksen” (jeg er 34 🙂 ). Den slags spørgsmål (i hvert fald fra børn) glæder mig 🙂

  6. Inden jeg så billedet af det sjofle kunstværk, var jeg allerede i fuld gang med at fnise over kunstværkerne i midten og til højre, på det første billede.
    Det i midten er set indefra. Det andet er afbildet direkte nedefra 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *