Om mellempiger og pålægschokolade

I en familie med mange unger vænner man sig til altid at være mange. Jeg kan virkeligt godt lide det der med at færdes i min egen store flok, og tage steder hen med hele mylderet – men der er også noget særligt ved at plukke dem lidt ud og have alenetid.

På alle pigernes ønskesedler til jul og fødselsdage er der altid et fast ønske: en alenedag, med mor eller far. Udover at give dem det (verdens nemmeste gave: et stykke papir med lovning på en alenetur på museum eller cafe’ ), forsøger vi også jævnligt at lave noget med dem i mindre grupper.

I lørdags var det de her to smarte typer jeg havde for mig selv:

IMG_2876

Mellempigerne er totalt glade for hinanden, men har ret forskellige interesser, så diskussionen om hvad vi skulle lave var omfattende.

En uventet invitation fra “Toms chokolade”, der ville fejre ny funky pålægschokoladeemballage på Statens museum for kunst, med fernisering, tegnekursus og chokolade i lange baner fik dog begge til at bryde ud i jubel: den ene fordi hun elsker at tegne, den anden fordi det lå tæt på shoppingsteder – og begge fordi det involverede lækkerier.

_DSF0570Saltstænger dyppet i chokolade er iøvrigt et overraskende godt mix, som kan anbefales. Vi har allerede gjort opskriften efter hele to gange siden…

_DSF0672

Det er altid en seriøst god plan at starte lørdage ud med chokoladefest, men det allerbedste var, at det var selveste Peter Madsen – jeps, ham med “Valhalla” og “troldeliv” – der kom og gav ungerne fifs til at tegne på chokoladeæsker. Mindste mellempige, der selv er ivrig tegner, er kæmpefan af ham, og jeg er også behørigt starstruck over hvor sej han er.

_DSF0796

Min pavestolte unge turde spørge Peter Madsen om han ville vise hende hvordan man tegner korslagte arme, og han komplimenterede hende for hendes æske, med en kat der bar nag over hund i familien, og planlagde at myrde den. Hans skitser hænger på ærespladsen på hendes opslagstavle nu.

IMG_2869Sådan blev hendes æske:IMG_2874

Bagefter hev pigerne mig med i alle deres slammede favoritbutikker. Man kan godt dø en lille smule af kedsomhed når man venter foran prøverum, mens nogen fjanteprøver shorts i tusind år, men det bliver heldigvis opvejet når man derefter går derfra med en glad storsnakkende pige i hver hånd.

Billede 2-4 er ikke taget af mig, men af Toms/Keen Heick-Abildhauge. Indlægget er ikke betalt, men vi var inviteret til arrangementet af Toms.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *