05/30/17

Boganbefaling: “Et lille liv”

Jeg er ikke ligefrem firstmover på bogfronten, da jeg ofte først får læst de hypede bøger når de kommer på tilbud i butikkerne, og kun skriver om de allerbedste bøger jeg læser, og ikke nævner de dårlige.
Hanya Yanagiharas “Et lille liv” var allesteder da den udkom i februar, og jeg var nervøs for om den blev hypet så meget at jeg ville blive skuffet – det blev jeg ikke.

IMG_1252

Det er en af de mest uafrystelige bøger jeg nogensinde har læst, og da jeg vendte sidste side var jeg nødt til at bladre tilbage og genlæse passager, da jeg ikke havde lyst til at slippe den igen.

Bogen følger fire venner – Jude, Willem, Malcolm og JB – gennem ca 40 år af deres liv, med tilbageblik til deres barndom og tiden før de mødtes.

Det er en ordentlig moppedreng af en bog på 800 sider. De første 100 sider er der mange mennesker man skal have styr på, da synsvinklen skifter glidende mellem flere personer – jeg overvejede sågar om jeg skulle tage noter, så jeg kunne huske hvem der kom fra hvilken baggrund –  men når hovedpersonerne først er på plads, er de det også i en grad, hvor man virkeligt føler man kender dem.

Som bogen skrider frem bliver det personen Jude der fylder mest. Han har haft en forfærdelig barndom (så forfærdelig at det føles lige karikeret nok – en fjerdedel af det han har oplevet kunne have været rigeligt til at fortælle historien…) og som voksen kan det ikke slippe ham.

Han er plaget og forkrøblet, fysisk og psykisk, og hverken et succesfuldt arbejdsliv eller vennernes store kærlighed til ham, kan hele ham.  Det er hjerteskærende at læse, og når jeg skriver det sådan kan jeg godt høre at den lyder tung og trist, men sådan er den ikke kun.

Bogen er fyldt med håb og kærlighed og venskab, på en måde der løfter hele fortællingen, og er dybt rørende, uden at være klistret sentimentalt. Personerne er så helstøbte og levende, at man føler man kender dem i virkeligheden.

Jeg kan kun sige: læs den! Tag den med på sommerferie, kæmp dig igennem de første forvirrende 100 sider, og forbered dig på at fælde tårer. Det er en bog man ikke lige glemmer igen.
Titel:  “Et lille liv”

Forfatter: Hanya Yanagihara

Forlag: Hanya Yanagihara

udgivet: 2017

sideantal: 794

05/28/17

Om en syvårig

Vi regnede forleden ud, min mand og jeg, at vi lige om lidt har oplevet at have et barn der har fødselsdag hele 44 gange. 44! Det er flere fødselsdage end jeg selv har holdt – og så tæller jeg ikke engang med, at de ofte er blevet fejret mere end en gang, hver gang…

Min lillebitte mindsteunge fylder 7 år på lørdag. Man skulle tro jeg var hærdet efter at have oplevet 43 markeringer af årsdage for et af mine børns ankomst, men nej: jeg bliver lige overrasket  hver gang en af dem fylder år.

Ønskesedlen har hun selv skrevet:

image
“Sjippetov, Tivoli, svømmehal, vandballoner”. Derudover ønsker hun sig også en badedragt, dykkerbriller, løbehjul, og en Playmobil-butik. (linket er sådan et hvor jeg får et par kroner hvis i køber noget gennem det;))
HVAD ?? Min mindstebaby kan skrive?

Læse kan hun også. Det er kun et par uger siden at hun opdagede at hun kunne læse, og jeg får dagligt læst højt af spændingsromaner, som fx “Sif så en kat” og “Bo har en is”.
Simpelthen så hyggeligt at have en lille læseunge siddende på skødet, mens hun omhyggeligt staver sig igennem teksterne.

IMG_3166
Jeg kan tydeligt genkalde mig hvor lykkelig jeg selv blev da jeg knækkede læsekoden, og glæder mig over at hun finder det lige så sjovt som jeg husker det.

I dag kommer familien til pizzafest. Her til morgen kom hun ind og lå og nussede i min seng, mens hun frydede sig over forestående fejring, og  vi talte om hvordan det var at blive lige netop syv år.

“Mit hoved er vokset, fordi min hjerne er vokset af alt det jeg ved, kan du se det?” Spurgte hun, og det kunne jeg måske godt se, nu hun sagde det. “Sådan er det at blive syv år.”

Nå, nu hopper fødselaren foran mig, og vil have lov til at hjælpe med at rulle pizzadej ud. Så når jeg ikke frem til de sædvanlige sentimentale pointer, om hvor hurtigt tiden går.

Dem må I have tilgod,e til det rigtige fødselsdagsindlæg!

05/27/17

Om det der med blomster og bier

For nyligt viste jeg min ti åriges tegneserie, der handler om hvordan man laver børn frem. Den historie kan åbenbart godt fortælles helt uden nøgenhed og pinlige ord – jeg tvivler dog på om den er 100% biologisk korrekt.

Det fik mig til at tænke på noget min yngste niece fortalte, da vi passede hende nogle dage i påsken: hendes farfar havde tilbudt at læse en bog for hende, og hun havde fundet en gammel bog, om hvor de små børn kommer frem, som hun selv syntes var spændende

Niece:” ja og så læste han sådan her: “og så tager manden sin… AI DET STÅR DER BARE IKKE?!?” og “kvinden har en revne, den kan man kalde en ku….NEJNEJ det kan man da ikke sige? Det er ikke for børn!!” – og så læste vi altså noget andet…”

IMG_3201

Jeg har moret mig meget over hendes meget præcise imitation af hendes søde farfar siden, og forstår ham godt: børns bramfrie optagethed af kropslige funktioner kan godt prikke til ens egen blufærdighed indimellem.
Det er halvandet års tid siden at mit mindstebarn fandt ud af hvordan babyer rent faktisk kom ind i maven – indlægget om det kan læses her.
Foranlediget af denne nye viden bad hun mig dengang om at filme mens hun sang en ny sang hun havde fundet på – videoen er ubetaleligt morsom, særligt fordi man kan høre på mig, hvor chokeret jeg blev over sangen hun skrålede. På det tidspunkt skrev hun konstant sange, som jeg skulle optage mens hun sang, men de handlede mest om noget med blomster og kattekillinger – og der var mere blomster og bier over dette nye hit.
I sin fulde længde lød teksten:
“Mor hun har knaldet
mor har knaldet
mor har knaldet fire gange.
og hun har knaldet sammen med far!
OG DE HAR KNALDET FIRE GAAAAANGE!”

Og så mig der siger:” nejnej, det synger du da ikke?” indover.

Ville virkeligt ønske at hendes storesøster havde tegnet den om hvor børn kommer fra noget før, så vi havde kunnet nøjes med den version lidt længere – og tænker at min nieces farfar nok også ville have foretrukket den.

05/22/17

Test af sære madkombinationer del 1 – et mandagstip

For noget tid siden skrev jeg et indlæg om hvor glad jeg er for at spise ost med nutella eller pålægschokolade under, og efterfølgende var der rigtigt mange af jer der kommenterede eller mailede med jeres mystiske opskrifter på madkombinationer.

Min modige madglade ti årige har testet alle de indsendte forslag, sammen med skiftende med-testere, og giver hermed anmeldelser af nogle dem – resten kommer i en del to.

IMG_1257
Test: flødeboller med bugles
A, ti årig madanmelder: “HM, ja det ser jo pænt ud sammen. Næsten smart. Jeg kan godt lide at det er sprødt og blødt sammen, sødt og salt. Men majsen fra bugles smager meget igennem, og drukner skumsmagen lidt.
Jeg ville måske ikke vælge at købe det sammen, men jeg ville blande det igen hvis begge ting var der!”
Stjerner: 3/5

C, 8 årig hjælpetester: “Altså jeg vil helt sikkert helst spise det hver for sig. Begge ting er lækre, men blandet er det underligt. Folk er mærkelige…”

Stjerner: 2/5

IMG_1258

Flæskesvær dyppet i hindbærsyltetøj:
A, ti årig madanmelder: “det smager lidt af juleaften. Eller IKEA. På en virkeligt, virkeligt dårlig måde. Jeg kan spise det uden at kaste op, men det er altså ikke godt. Jeg vil aldrig smage det igen i mit liv…”
Stjerner: 1/5

Ninjaman, 44 årig flæskesværsconnaiseur: “Det er meget salt og fedt, og bliver rundet af, af det søde. Lækkert! Man bliver slet ikke smagsmæt. Jeg har fået det før på en bar, bare med hjemmelavede flæskesvær og brombærsyltetøj, og det var godt til cocktails. God tømmermændsmad – jeg tror faktisk jeg skal have købt en pose mere til min morgenmad dagen efter festen på lørdag!”
Stjerner: 4/5

IMG_1259Toast med hamburgerryg, karry, banan og ost, bagt i ovnen til osten smeltede:
A, ti årig madanmelder: “Det lød afskyeligt. Jeg troede det ville være værre, men det er ikke værst. Det smager som boller i karry. Jeg er ikke vild med banan der er varm og blød, og i starten var jeg ved at kaste op over det, men smagssammensætningen er okay tænkt. Det er sødt, salt og krydret. Jeg ville gerne lave det igen, men uden bananen, for den er lidt weird og jeg er ikke vild med banan. ”

Stjerner: 2/5 med banan, 4/5 hvis man dropper den

N, 12 årig storesøster:” Ad ad ad ad ad ad ad!!!!”

Stjerner: 0/5

IMG_1266

Is toppet med salte popcorn:

A, madanmelder på ti år:” Popcornene blev ulækkert bløde, og kolde. Normalt er popcorn lune. Det er ikke den bedste sammensætning, men det var fint nok. Salt og sødt fungerer godt samme, men det er ærgerligt med konsistensen, det trækker ned at den bliver så klammo.”

Stjerner: 3/5

IMG_1272

 

Banan med ketchup og ristede løg.

A, ti år:” det er det VÆRSTE jeg har smagt i mit liv! Hele mit liv. Det smagte seriøst af røv – af satans røvhul! Det er som om mine smagsløg døde, og kom til helvede. Jeg brækkede mig i skraldespanden. Jeg troede jeg ville kunne synke det, men jeg kunne bare ikke, det var helt forfærdeligt.”

stjerner: minus 5/5

Mig, 41 og ikke modig:” ketchup og ristede løg smager af så meget, at det overdøvet banansmagen. Jeg ville til hver en tid foretrække det med en pølse, istedet for banan, men det var ikke decideret klamt. Kommer dog ikke til at smage det igen…”

stjerner: 1/5

Alle jeres forslag med leverpostej nægtede hun at teste, da hun ikke kan lide leverpostej… Måske tør en af jer læsere teste dem? Jeg er virkeligt overrasket over hvor opfindsomme I er, når det kommer til leverpostej!:

“Knækbrød med leverpostej og rosiner”

“Leverpostejsmad med ketchup”

“Leverpostej på rugbrød toppet med bananskiver”

“leverpostej med ost på”

“leverpostej med hindbærsyltetøj”

“Leverpostej med remoulade og ristede løg”

“Franskbrød smøres med leverpostej og ovenpå kommes rødbede og ost og så skal det en tur i ovnen”

Tak for jeres input – nye tests kommer snarligt, da den modige madanmelder synes det er enormt sjovt.

05/18/17

Om tyve år sammen

Den 9-9 er det præcist 20 år siden jeg mødte min lækre Ninjaman.

(Hele historien kan læses i den – foreløbigt – 28 afsnit lange føljeton).

20 år!! Vi har været sammen i næsten lige så lang tid som vi havde levet før vi mødte hinanden.
Egentlig blev vi først kærester et halvt års tid efter den dato, men da vi begge har følelsen af at vi nærmest væltede ned i en stor forelskelse fra allerførste blik, har det været den dato vi har forsøgt at fejre.

Men den niende september er også den dag hvor lægerne for to år siden første gang begyndte at tale om at de troede det kunne være kræft Ninjaman havde… Det halvandet år der fulgte har været urimeligt hårdt. Efter den store operation, hvor han fik amputeret en halv underkæbe, og sat et stykke skinnebensknogle med tilhørende væv, blodårer og muskler op i stedet, blev han siden opereret flere gange, for at lave nye gummer, tænder m.m.

Han har været så sej, men det har eddermaneme også været barskt, og det er forfærdeligt at være med på sidelinien og ikke kunne tage bare lidt af smerten fra ham undervejs. Vi er ovre alt det med operationer nu, så nu stikker frygten kun sit lede ansigt frem hvert halve år, når han bliver scannet for at se om det er kommet igen. Lige nu venter vi igen på scanningssvar, hvilket puster til al min søvnløshed og Zombie-mareridt – og vi har lyst til at tænke på noget andet.

Det virker så forkert at vores fine niende september er blevet smudset til med det fedtede cancerfinger-aftryk, og vi har talt om at vi burde stjæle dagen tilbage. Lave os en ny mærkedag oveni.

Feste det væk.

Da vi blev gift første gang var jeg højgravid, og vi havde hverken overskud eller økonomi til at fejre noget som helst, så det blev en stille, privat ting på rådhuset et par dage efter vores fire års møde-hinanden-dag. Vi blev surprisegift ved vores tredje barns barnedåb, en tilfældig januarsøndag, fem år senere. Mest fordi ting var lidt sorte på det tidspunkt, og vi havde brug for at fejre noget af det der stadig var smukt og fint. Der var mange gæster, og det var en god dag, men føltes stadig mest som babys dag og ikke helt vores. Blev heller ikke så vildt.

Det er måske lidt grådigt stadig at føle man har en stor kærlighedsfest til gode, når man allerede har giftet sig to gange med hinanden – men det føles lidt sådan.

Er det fjollet?

Jeg har ikke stor erfaring med festplanlægning. Før vi fik børn holdt vi tit fester, men det var mest noget med at invitere på gryderet og så tog folk selv bajere med.

Kan man holde en kombineret den-vilde-bryllupsfest-vi-aldrig-fik-holdt/fuck-cancer fest, for ca. 50 mennesker i en have, sådan lidt uformelt, og ikke alt for dyrt, og få det til at slette det grimme?

IMG_0772

20 år – lyder det ikke ret vildt?

05/11/17

Om fnisekunst

Jeg sætter generelt pris på kunst; elsker museer; amatør-maler gerne, og bemærker altid hvad der hænger på væggene forskellige steder.

Udsmykningen på gangene på min arbejdsplads siger mig dog ikke det store. Grafiske tryk, med motiver der muligvis er blomster/planteinspirerede.
IMG_3040

Umiddelbart tænker jeg at der sagtens kunne have været fundet mere inspirerende billeder, men i det mindste kan de da ikke støde nogen.

Men så kom jeg til en gang jeg ikke normalt færdes på, og så denne her:

IMG_1195

Hvordan kan det være at nogen har købt det, indrammet det, hængt det op – og slet ikke tænkt over hvad det mon lignede?

Min indre teenager er begyndt at få en omvej forbi kunstværket, bare for at kunne fnise sjofelt, og jeg kigger spændt på alle der passerer det, for at se om de også reagerer med fnis.

(Spoiler-alert: det gør de ikke. Hvilket nok siger mere om mig, end om dem…)

05/8/17

Om hvordan man laver børn, og gakkede tegninger

Min næstyngste datter har den sorteste humor og særeste fantasi, og siden hun var ganske lille har hun kunnet tegne tegninger der er overraskende sjove. Det sker ikke sjældent at jeg sidder og fniser kaffe ned i tilbudsaviserne, når jeg opdager surprisetegninger som fx disse og her på det seneste har hun arbejdet en del med vegetarpropaganda.

“Jeg er ved at lave en manual til hvordan man laver børn!” oplyste hun for nogle uger siden, og jeg blev lidt bekymret, da detaljegraden i hendes tegninger ofte er stor. Tegningen blev færdig i går – den er noget krøllet, da hendes temperament er lige så kraftigt som hendes talent, og kuglepennen ikke altid ville som hun ville – men den fik mig  til at grine virkeligt højt.

IMG_1201

Den starter, som alle gode opskrifter, med en fængende overskrift.

IMG_1202

De første ingredienser når man laver børn, er åbenbart ler og juice.

IMG_1203

Der bliver æltet af en kat….

IMG_1204

Ler/juice blandingen formes omhyggeligt af et arbejdshold af katte.

IMG_1205 IMG_1206

Her kommer så en gennemgang af hvordan man planter tulipaner, og venter på de vokser op. Denne del fattede jeg ikke helt, før næste billede:

IMG_1207 IMG_1208

Her bliver de små børnefigurer først bagt, og dernæst gnedet hårdt på maven med de nyhøstede tulipaner.

IMG_1210

Der næst dækkes den lune, tulipan-gnedede baby med stumper af knækbrød.

IMG_1211

I løbet af ti minutter suger babyen knækbrødsstumperne til sig.

IMG_1212

…og så er den faktisk klar til at blive pakket ned til de kommende forældre.

IMG_1213

Pakken leveres til døren af en fisk (med negle?). Og sådan laver man så børn.

05/7/17

Om mellempiger og pålægschokolade

I en familie med mange unger vænner man sig til altid at være mange. Jeg kan virkeligt godt lide det der med at færdes i min egen store flok, og tage steder hen med hele mylderet – men der er også noget særligt ved at plukke dem lidt ud og have alenetid.

På alle pigernes ønskesedler til jul og fødselsdage er der altid et fast ønske: en alenedag, med mor eller far. Udover at give dem det (verdens nemmeste gave: et stykke papir med lovning på en alenetur på museum eller cafe’ ), forsøger vi også jævnligt at lave noget med dem i mindre grupper.

I lørdags var det de her to smarte typer jeg havde for mig selv:

IMG_2876

Mellempigerne er totalt glade for hinanden, men har ret forskellige interesser, så diskussionen om hvad vi skulle lave var omfattende.

En uventet invitation fra “Toms chokolade”, der ville fejre ny funky pålægschokoladeemballage på Statens museum for kunst, med fernisering, tegnekursus og chokolade i lange baner fik dog begge til at bryde ud i jubel: den ene fordi hun elsker at tegne, den anden fordi det lå tæt på shoppingsteder – og begge fordi det involverede lækkerier.

_DSF0570Saltstænger dyppet i chokolade er iøvrigt et overraskende godt mix, som kan anbefales. Vi har allerede gjort opskriften efter hele to gange siden…

_DSF0672

Det er altid en seriøst god plan at starte lørdage ud med chokoladefest, men det allerbedste var, at det var selveste Peter Madsen – jeps, ham med “Valhalla” og “troldeliv” – der kom og gav ungerne fifs til at tegne på chokoladeæsker. Mindste mellempige, der selv er ivrig tegner, er kæmpefan af ham, og jeg er også behørigt starstruck over hvor sej han er.

_DSF0796

Min pavestolte unge turde spørge Peter Madsen om han ville vise hende hvordan man tegner korslagte arme, og han komplimenterede hende for hendes æske, med en kat der bar nag over hund i familien, og planlagde at myrde den. Hans skitser hænger på ærespladsen på hendes opslagstavle nu.

IMG_2869Sådan blev hendes æske:IMG_2874

Bagefter hev pigerne mig med i alle deres slammede favoritbutikker. Man kan godt dø en lille smule af kedsomhed når man venter foran prøverum, mens nogen fjanteprøver shorts i tusind år, men det bliver heldigvis opvejet når man derefter går derfra med en glad storsnakkende pige i hver hånd.

Billede 2-4 er ikke taget af mig, men af Toms/Keen Heick-Abildhauge. Indlægget er ikke betalt, men vi var inviteret til arrangementet af Toms.

05/7/17

Vind en Playmobil-drage, med unge

Konkurrencen er slut.

vinderen er: grønlandsposten. Tillykke!

Konkurrence/sponsoreret/indeholder affiliate.

Playmobil er fortsat det legetøj min yngste leger allermest med. Både hendes naboveninde og kusine er lige så store fans som hende, og jeg er vild med hvor fantasifulde og varierede lege de finder på, og hvor gode Playmobil er til at udbygge universet med fine detaljer.

Seneste nyheder fra  Playmobil er i serien “Feernes verden”, hvor der er alfer, feer, drager, og alskens magiske væsener.

Mindstemennesket herhjemme har allerede skrevet en fødselsdags-ønskeseddel næsten udelukkende med æsker derfra, og siden hun fik en pakke med dragemor, fe og unge, har hun slet ikke leget med andet.

IMG_2797
Vil du vinde pakken med Playmobil drage med unge ? Så skriv en kommentar her nedenfor med hvem du vil vinde den til, og så trækker jeg en tilfældig vinder d. 15-5. Pakken indeholder både dragemor, unge, fe, hule, grævlinger med unger, rede, blomster, træ og ugle – alt man behøver til en fantastisk omgang leg!

Held og lykke!

IMG_1233

IMG_1234

 

 

05/6/17

Om lande man kun nødtvungent holder ferie i

Min seks årige kom glad hjem fra skole, og fortalte at en klassekammerat havde vist billeder frem fra sin et år lange sejltur med sin familie.

Barn, ivrigt:” og ved du hvad mor? De havde været på besøge i FJORTEN lande!”

Mor:”Spændende! Kan du huske hvad nogle af landene hed?”

Barn, efter lang tænkepause:”… jaaa… Jeg tror ihvertfald at et af dem var IKEA! ”

IMG_2737