Om familieforøgelse

Det her skete i mandags:

IMG_2710

Winston – verdens fineste lille Boston terrier.

Tak for alle jeres gode hunderåd – vi læste det hele og blev enige om at vi ville lede efter en Boston terrier, der lød som om den passede godt til vores familie. Kunne dog godt se at den slags var dyrere end ventet, så måske blev vi nødt til at vente til sommeren næste år, for at få råd. Øv, når nu vi drømte om at få den op til sommerferien.

… men så fik jeg en besked om en familie i Jylland der desværre var nødt til at gå af med en et årig hund, fra en fantastisk bloglæser – tak igen! Det tog ikke mange øjeblikke at beslutte at ham måtte vi altså se i virkeligheden, og i mandags kørte Ninjaman og mellempiger så afsted.

“Vi tager ham KUN hvis han virker som den rigtige hund til os!” formanede Ninjaman de ivrige piger før de kørte, og jeg følte st det her hundeanskafning muligvis var det mest voksne jeg nogensinde havde foretaget mig.

Vi andre blev hjemme for at rydde op og flytte rundt så der evt kunne blive plads til en hundekurv. Da mindstebarnet efter nogle timer ikke kunne holde spændingen ud mere, gik vi i biografen og halvvejs gennem filmen kunne jeg regne ud at de måtte være ankommet, så jeg sneg mig ud og ringede til mellempigerne, der jublende opridsede alle den lille hunds vidunderlige egenskaber.

Mindstebarn dansede glædesdans i biografsædet da jeg hviskede det til hende, og de fire timers yderligere venten var laaaange.

IMG_1171

Det er fedt at have fået en lidt større hund der ikke hvalpetisser på gulvet eller hærger ting. Han er trænet til ikke at sidde i møbler, gø’er ikke, kan være alene hjemme uden traumer og slikker ikke i fjæs. Når vi sætter os på gulvet møffer han sig op på skødet og sukker lykkeligt, og han bliver tilsyneladende aldrig træt af at blive kælet.

Han hiver dog meget når man går tur, så vi skal på hundeskole.

“Han passer virkeligt godt i vores familie, ikke mor?” sagde mellempigerne, da vi opdagede hvor imponerende højt han snorker og stueryddende fælt han fiser. Jeg har ingen anelse om hvad det var de antydede…

IMG_2720

Fisen og snorken afholder dog ingen fra at ligge på gulvet i sådan en klump her, hver gang der skal ses tv.

(Visited 93 times, 1 visits today)

13 thoughts on “Om familieforøgelse

  1. Det dér er et godt hundeliv 3>
    Jeg synes det er genialt at overtage en veltrænet hund, så dejligt det blev sådan ved et tilfælde (jeg foreslog også hundeformidlingen af alle de grunde du ridser op). Og dejligt for afgivende famile at vide at han får det som blommen i et æg.
    Tillykke til jer alle 7!

  2. Tillykke med ham! Altid dejligt med et nyt (opdraget) medlem af familien. Det er da også lidt fedt, at det lige er den race jeg foreslog, I har valgt 😉

    • Ja, det er da også derfor vi valgte ham! Blev meget overbevist om racen af jeres kommentarer

  3. Kæmpestort tillykke med ham. HUSK nu at skynde jer at tegne en sygeforsikring – ikke kun den lovpligtige ansvarsforsikring, men en sygeforsikring. Det er godt nok ml 1000 til 1500 kroner dyrere end ansvar alene men så slipper I for at stå med et dilemma, om det skal være behandling eller aflivning, hvis der sker noget slemt eller han bare bliver rigtig syg. Og hunde bliver altså syge hele tiden.

    • Tak for tip! Det vil vi også gøre. Skal have ham til dyrlæge snart, bare for at få talt lidt om hvad han skal spise af mængder,mig få ham gennemtjekket.

  4. Jeg har en hund på syv måneder der også trak meget når vi gik tur. Så fik jeg det råd at lade små godbidder (jeg bruger bare noget andet foder end det hun får i sin skål) falde ca 5 cm bag mig. Altså, så man går og drysser med godbidder som hunden kun kan få fat i hvis den går lidt bag en. Så man skal ikke bukke sig ned og give det til hunden, men bare lade dem falde til jorden. Det har hjulpet vildt godt – allerede efter en uge var der kæmpe forskel. Jeg plejer at sige “gå pænt” når jeg slipper godbiden, så nu sakker hun automatisk bagud hvis jeg siger gå pænt. Og tillykke med den skønne hund, det er bare så hyggeligt med et firbenet familiemedlem <3

    • Tusind tak for et rigtigt godt råd! Det vil vi prøve – bliver tosset af at han hiver sådan!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *