Hvad har I af sære spisevaner? Spørgerunde

I sidste uge skrev jeg et random-fact-indlæg, som mange af jer har kommenteret rigtigt underholdende på.

Flere af jer bakkede op om min hemmelige fetish for ostemadder med nutella eller pålægschokolade sneget under – hvilket ellers er noget jeg har holdt særdeles diskret i mange år, fordi jeg opdagede at folk syntes det var klamt. Jeg har en lignende svaghed for peanutbuttermadder med cornichoner og ostemadder med ketchup, men dem er jeg mindre diskret omkring, for det opfattes åbenbart ikke som helt så klamt?

Jeg overvejer at lave et indlæg om madkombinationer, man helst holder for sig selv. Har i lyst til at være med? Så send mig en kommentar her nedenfor, eller en mail på superheltemor@live.dk, så bikser jeg et indlæg sammen!
IMG_1137

32 thoughts on “Hvad har I af sære spisevaner? Spørgerunde

  1. Altså, jeg er godt nok ikke særlig hemmelig omkring det.. men pålægschokolademadder med karse er altså det bedste! ?

  2. Leverpostejsmad med ketchup! Eller som min ældste gjorde da hun var lille (vi bor i Norge) “brødskive” med brunost (for dem der ved hvad det er) og kaviar (alm. ost og kaviar er almindeligt heroppe, men denne variant er sær).

  3. Da jeg var gravid blev jeg helt utrolig glad for riesen chokoladekarameller og ostepops sammen. Troede det bare var en sær craving men det holder altså stadig. Spiser det dog kun alene.

  4. Leverpostej på rugbrød toppet med bananskiver. Smager toplækkert. Giver grobund for mange sjove snakke over frokosten, når denne klassiker hives frem.

  5. Da jeg første gang hørte om at dyppe fritterne fra McD i deres is, syntes jeg, det lød vildt ulækkert. Men så prøvede jeg det, og det smager af vafler! Kombinationen af salt og sødt er himmelsk. 😛 Cirka samme tanker gjorde jeg, da jeg hørte, at en leverpostejsmad med tynde skiver af æble på skulle være godt.

    Og min søster har de sidste 20-30 år nydt ostemadder med pålægschokolade under, så du er ikke alene. 😉

  6. Franskbrød smøres med leverpostej og ovenpå kommes rødbede og ost og så skal det en tur i ovnen. Det lavede min far til os da vi var små jeg jeg elsker det stadig. Varm leverpostej med smeltet ost… uhhm ?

  7. Min svigerfar spiser altid leverpostej med ost på. Jeg har endnu ikke turde prøve en bid, selvom jeg er glad for alle ingredienserne.
    Folk på mit arbejde er altid helt oppe og ringe over jeg spiser masser af stærk sennep på brie. Men det er helt normalt fx Schweiz at spise sennep på ost. Prøøøøv det ?

  8. En (for nogen u-)lækker McDonald combo – pommes frites dyppes i en sundae is med karamel. Det smager forrygende!

  9. Jeg er forfalden til kødpølsemadder med pålægschokolade under eller leverpostejsmadder med en klat jordbærsyltetøj! Heller ikke noget jeg taler højt om 😀

  10. Jeg synes ikke selv, det er spor mærkeligt, men; nutella og marmelade på samme mad. Det sure og friske balancerer det søde helt fantastisk.

  11. En skål is, toppet med lækre saltede popcorn. Det er fantastisk!
    Ellers nutella med brie på toppen, og amerikanske pandekager med en skive bacon og sirup 🙂

  12. Ostemad med Nutella er det bedste! Og hvis det skal være ekstragodt, så Nutella nederst, så ost og marmelade/syltetøj på toppen ?
    Eller Ostemad på nybagt rugbrød med fedt og salt – og remoulade på toppen ?

  13. Altså – det er jo ikke en ulækker mad – men der bliver tit løftet øjenbryn når jeg spiser min ynglings julemorgenmad – frisk (meget Hvidt) toastbrød med godt lag smør og så pebernødder! Ummenum. Dog ikke hvilken som helst pebernød – helst dem som Irma havde indtil for få år siden – de er nu udgåede så jeg jagter stadig dem der kommer tættest på.

  14. Da jeg var barn, spiste jeg altid “Musemadder”. Det var moste, kogte æggeblommer med remulade på rugbrød 🙂

  15. Leverpostej med remoulade og ristede løg! Jeg ved ikke om det er decideret sært, men jeg har mødt mange, der ikke har prøvet det.

  16. Toastbrød med en skive hamburgerryg, en banan skåret i ‘baner’, en skive ost ovenpå, drysset med karry og så i ovnen til osten smelter og bliver gylden 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *