Om familieforhold

I min seks åriges klasse har de talt meget om familie for tiden, og hun kommer jævnligt overrasket hjem og beretter om alle de måder de andre børn lever på.

“Ved du hvad, Mor? Astrid har BÅDE en søster OG en papkassesøster! Hvad er en papkassesøster overhovedet?” var spørgsmålet i sidste uge.

I går havde vi så bevæget os videre til parforholdsspørgsmål:”har du egentlig tænkt dig også at være gift med far når du bliver gammel? Eller skal du prøve noget nyt?”

Jeg svarede at jeg bestemt regnede med at vi også var sammen som gamle, hvor på hun – lidt køligt – replicerede:” nå okay. Så må vi da håbe at han ikke slår op…”

(Visited 30 times, 1 visits today)

11 thoughts on “Om familieforhold

  1. Ja, der er virkelig lidt at tænke over dér!…. Suppler evt. med denne her, hjembragt af Mindste Pode (5 år): “Mor, ved du godt, Anna ned’ fra børnehaven, hun har TO mødre, og INGEN far! Er det ik’ vildt?! Hvordan ka’ det egentlig la’ sig gør’?”…

  2. Min yngste, Caroline på 7, så et eller andet DR-program forleden om noget med kærester og at blive gift. Hvilket foranledigede følgende spørgsmål: mor, har du egentlig en kæreste udover far? (Hvisket – så hun havde på en eller anden måde fanget at far ikke skulle høre med ???)

  3. Ha ha – elsker de små’s spørgsmål! Herhjemme spurgte bette Alex på 4 somre om 2 drenge kunne være kærester, efterfulgt af – hvordan får de babyer???? Faktum er nok bare, at en familie kan defineres på utallige måder❤️❤️

  4. Da min ældste var lille, dengang for længe side, styrede socialrealistiske bøger, blandt andet diverse skilsmissebøger. Måske var der læst et par stykker for meget, for den dengang 4 – 5 årige spurgte: Er det en pæn måde at fortælle om far og dig skal skilles?
    Næh ikke dengang og vi er stadig sammen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *