02/17/17

Interview med mine unger – og mulighed for spørgerunde

Vi er neddykket i vinterferiestemning for fuld skrue denne uge. Det er fantastisk, dovent og tiltrængt!

Ninjamans fødselsdag lå på første dag af vinterferien og næstældstebarnet har fødselsdag den sidste dag i ferien, så ud over noget med at sove virkeligt længe og have nattøj på hele dage, har ugen budt på fejringer af flere slags: drinks, mange gange gæster, og pasning af unger en hel nat, hvor vi sov på hotel og nød alenetid.

Mere om den slags snart!

ATT_1437773766222_IMG_20150714_162802

På Karmamillis kloge, fine blog, kan man i dag læse et interview med mine tre mindste piger, lige her.

Bloggeren bag Karmamilli, Christina, har jeg kun mødt en enkelt gang, men hun har en udstråling man falder totalt for – og en udadvendthed jeg ville ønske jeg også havde bare lidt af. Jeg blev megaglad for hendes mail, hvor hun smigrede mine kinder røde, og spurgte om jeg og mine unger gad stille op til interview på hendes blog, og blev glad for at mine piger sagde ja,
Jeg er vild med konceptet mor/børn interviews, og har nydt at læse de andre i serien. Skynd jer ind at læse, hvis I ikke allerede har læst!

Jeg blev helt rørt over nogle af mine pigers svar – over at de lagde mærke til mig på den måde.

Spørgerunde.

Mine piger  syntes det var helt vildt hyggeligt at svare på, og ville gerne have svaret på flere spørgsmål. Selv min mand blev nysgerrig og ville også gerne have svaret på noget – så hvis nogle af jer har noget I gerne vil spørge min mand eller unger om, så skriv et spørgsmål her i kommentarfeltet, eller send en mail på superheltemor@live.dk, så samler jeg deres svar i et indlæg på et tidspunkt!