De sidste par måneder har været åndssvagt travle med pligt-ting: arbejdsmøder, forældremøder, kurser og julecrap, og ingen tid til at lave noget sjovt eller rigtigt få set venner.
Men i morgen skal jeg ud med en af mine bedste veninder, og på torsdag med en anden, og de sidste uger har været fyldt med anderledes hyggelige ting. Det føles uvant fantastisk at lave noget andet end pligter eller sofa, efter vinterens hverdagslimbo
I søndags var vi inviteret ud til en før-åbningsdag på Experimentariet alle seks, og havde en af de absolut sjoveste dage vi har haft længe. Det nyrenoverede sciencemuseum er blevet kæmpestort, og selv om vi var der i flere timer, nåede vi ikke at prøve meget mere end en tredjedel. Der er simpelthen så meget at se og prøve, og det hele er virkeligt interessant.
Kæmpesæbeboble-legeområdet hittede hos alle (Ninjaman havde særligt svært ved at løsrive sig); mindstebarnet var igennem sansetunnelen mindste tre gange og kunne heller ikke få nok af lyslabyrinten (hvor hun på billedet lidt ligner en miniature poledancer), og mellempigerne var meget fascinerede af den interaktive biograf, hvor man blev en del af filmen og drønede rundt i rummet, fx for at holde sig ovenvande da gulvet pludseligt lignede vand. Helt vildt sjovt! Desværre er sådan en tur utrolig dyrt, og ikke noget vi normalt ville have råd til.
I onsdags var jeg til koncert med Conor Oberst – tidligere forsanger i Bright eyes, hvis nogen kender dem? Jeg købte billetterne sammen med en ven for længe siden, men da han ikke kunne alligevel, inviterede jeg min fætter med. Kæft hvor havde jeg glædet mig – og jeg blev ikke skuffet!
Jeg har været helt høj over den koncert lige siden – det var uhørt fedt!
Fredag efter arbejde var jeg inviteret ind på den svenske ambassade af forlaget Gyldendal, for at møde det svenske forfatterægtepar bag pseudonymet Lars Kepler.
Egentlig er jeg ikke den store krimi-læser; har kun læst en enkelt af de seks bøger i samme serie, og var bange for om det var pinligt at møde op til sådan noget uden at være hardcore fan – men jeg blev ved med at forestille mig hvor starstruck min svenske farmor ville have været over at blive inviteret på ambassadebesøg. Så jeg sagde ja, og det fortrød jeg ikke!
Vi fik en lille rundvisning på ambassaden, og bagefter blev forfatterparret interviewet live af Ann Lind Andersen, hvilket var utroligt underholdende. Jeg fik kæmpelyst til at tvinge min modvillige mand til at blive medforfatter på et lignende bogprojekt, hvor vi kunne sidde og skrive sammen ved spisebordet, og indimellem slås med hinanden for at afprøve kamptricks til bogen – ligesom de fortalte at de gjorde.
Bagefter var der svensk smørrebrød, og eneaudiens med forfatterne. Jeg var nervøs for at komme til at slå over i den der irriterende form for pseudo-norsk, som mine Skam-seende ældste børn praktiserer, så mine svenske gloser blev holdt meget på et minimum. “Tack så mycket” og “veldigt trevligt” og så resten på dansk, af frygt for at komme til at smide et “dritkul” med i farten.
Mine mindste børn var meget imponerede over deres mors ambassade-erfaring, og havde en fest med at style bogen, med kaninskind og levende hamstre, til Instagram.
“Kaninjægeren” har jeg ikke fået læst endnu. Jeg fornemmer at man er nødt til at læse alle de foregående seks bind for at følge med, men den lød enormt spændende, så dem må jeg på biblioteket efter.
Februar måned plejer at forsvinde i en sky af fødselsdagsfejringer, men jeg planlægger at finde mere tid til at blogge i hverdagen også, for jeg savner det. Hvis nogen af jer har input til ting I gerne vil have mere af på bloggen, så skriv dem endelig her – ellers kommer der snart et “hvor-skal-bloggen-hen-og-hvad-vil-helst-læse-indlæg”.
(indlægget er ikke sponsoreret, og al begejstring er ægte nok – men jeg var blevet inviteret til både Experimentarium og Lars Kepler event)
Da jeg boede på kollegium i Hellerup overveje jeg seriøst et årskort til eksperimentarium… så forstår godt jeres ønske.
et ambasadebesøg må være vildt spænende.
Jeg er nødt til at skrive, at som tidligere fast læser, ærgrer det mig, at hveranden indlæg på din blog nu omhandler reklame for diverse forlystelser, bøger, puder og alt muligt andet ligegyldigt. Jeg elskede at læse med, da du skrev lange, hudløse, spændende, humoristiske og spændende indlæg. Jeg forstår dit behov for at kunne tjene lidt ekstra og at fortæller om alle de steder, du og din familie bliver inviteret hen efterfulgt af et langt indlæg, hvor du beskriver, hvor fantastisk det var.. (Med en smule forstand på markedsføring er det så tydeligt, at det er reklame, dog uden affiliatelinks).
Det er jeg glad for at du skriver. Har det lidt på samme måde selv.
I virkeligheden er det fordi jeg har så lidt tid til at blogge for tiden, at jeg nærmest kun får gjort det når jeg “skylder” nogen at skrive om noget vi har sagt ja til at være med til – bloggede jeg oftere ville den slags indlæg drukne mere i de andre indlæg.
Jeg vil prøve at ændre på det, og få mere tid til de andre slags. Føler lidt selv at jeg holder bloggen kunstigt i live for tiden, fordi jeg faktisk elsker at blogge, men bare ikke har tid for tiden til de lange indlæg – efter sommerferien håber jeg mit arbejdsliv er anderledes, og jeg vil igen komme til at blogge dagligt. Det giver et federe flow, end det her med et indlæg om ugen, hvor af (for) mange handler om inviterede ture.
jeg er rigtigt glad for din konstruktive feedback, og har som sagt tænkt det samme selv.
Hvilke typer indlæg kan du lide at læse, og vil have mer af? Bloggen skal omtænkes noget, hvis jeg skal blogge oftere. Mine børn er blevet for store til at jeg rigtigt kan skrive om dem på samme måde som før. Og jeg vil heller ikke skrive for meget om arbejde, så jeg skal lære at skrive indlæg om andet end det nære, men har svært ved at finde tonen.
Feedback modtages derfor med kyshånd!
Jeg tjener faktisk ikke noget på bloggen . Ganske lidt fra affiliatelinks, men ellers ikke.
Det eneste jeg får ud af blog økonomisk er invitationer til ting vi ikke selv har råd til – men den slags vil jeg forsøge at opveje med flere rigtige indlæg, eller bare mere af en pointe fremover;)
Jeg skriver også kun om ting jeg reelt synes er spændende, ellers siger jeg nej tak.
Så jeg er ked af hvis det opfattes som skjult reklame, det er det ikke. Jeg skriver slet ikke indlæg jeg får løn for, for det vil jeg ikke. Jeg vil kun skrive om ting, hvis jeg reelt kan lide dem, og det kan betalte indlæg forhindre.
Jeg er altid lidt bange for at virke som en stalker, fordi jeg er så ubetinget vild med din blog. Men altså – jeg synes, du skriver helt fænomenalt. Og du er virkelig sjov. Jeg ville elske at læse mere kærlighedsføljeton og noget om at være en familie med mange børn. Eventuelt tanker om opdragelse. Tak for en superfin blog!