Indtil for to år siden boede vi seks mennesker på relativt lidt plads. De tre store børn delte 1 1/2 værelse; mindstebarnet havde “værelse” midt i stuen, og vi sov alle seks sammen, for at frigive lidt plads på børneværelset. Det gik egentlig udemærket i hverdagen, men børnene fantaserede oftere og oftere om at have mere plads til sig selv end en skuffe på et fællesværelse – fx her .
Forrige år fik vi mulighed for at låne nok penge til at bygge halvandet værelse på huset, og det er fuldstændigt fantastisk at have så meget plads lige pludselig!
Godt nok klumper vi os vanemæssigt sammen i stuen alle seks 90% af tiden, men de har noget der er helt deres eget, hvilket særligt er fedt når de har gæster! Der er stort set altid andre børn i huset end mine – nogle gange helt op til 8 børn af gangen, når de alle har venner hjemme – og det letter noget på støjniveauet at det ikke behøver være i stuen hele tiden!
Flere af Jer har spurgt om I måtte se værelsesindretning, og to af rummene er ved at være klar.
Hvad? Er det ikke normalt at være over halvandet år om at få malet vægge og rykket helt på plads siger i?
Det her værelse er den yngstes. Det er ikke sådan boligblogs-pænt eller noget, og det meste af tiden ligner det at en Playmobil-tsunami har skyllet ind over det, men vi fik ryddet grundigt op i fredags, og det eneste der nu mangler er en loftslampe, i stedet for den mystiske gulvlampe vi har lånt af naboen.
Den kommer forhåbentligt op i weekenden, lampen.
Hun har forreste del af et stort værelse, ved siden af stuen. Bagerste del har hendes yngste storesøster, og vi har delt rummet med min reol. Det meste af tiden er de ret glade for at dele.
Ingen af dem sover på deres værelser, for der er plads til en tre etagers køjeseng i gangen ved vores soveværelse, og det giver mere plads på værelserne hvis de sover der i stedet.
Alle møblerne er fra IKEA, bortset fra den fantastiske røde gulvpude, som hun fik i fødselsdagsgave sidste år. Den bliver slæbt ind i stuen når vi alle ser tv sammen, og det er min yndlingskrog i hele huset, hvor jeg sniger mig ind og ligger, når jeg skal skrive noget.
(Her et affiliate-link til puden.)
Hendes egen yndlingskrog er der hvor hun sidder på øverste billede. Her sidder hun og tegner og ser ud i haven, mens hun holder øje med om hendes bedste ven, nabopigen, kommer hjem.
De to store piger og jeg malede begge deres værelser hvide i weekenden. Det er 16 år siden vi sidst malede lofterne (da vi flyttede ind), og de skulle have mindst 10.000 lag! Jeg fik maling i øjet, og har så ondt i skuldrene at jeg piver hver gang jeg skal trække en kjole over hovedet – men det blev flot; det var ret hyggeligt at gå og male sammen; de er i fuld sving med at flytte møbler rundt; og vigtigst : de er megaglade for det!
Den næstældstes værelse er ikke så stort. Der er skråvægge og en væghængt seng, men hun er vildt glad for at have sin egen lille hule. Hun fylder 12 år i næste måned, og ønsker sig et gulvtæppe, et spejl med lys om, puder, og nogle billeder. Så bliver rummet lidt mindre “bart”.
Ældstebarnets rum er stadig i afdækningspap, og barn tre roder så meget at jeg ikke synes det kan vises frem – men liiiige om lidt er vi der – og det føles faktisk fedt!
Sikke fint det er, og så hyggeligt.
kh Rikke
Årh tak!:)
Det ser sgu godt ud… Man må være kreativ, hvis man skal have det hele til at gå op med minimale m2. Til gengæld er det meget fedt (i min optik), at man nemt kan få det hele til at se nogenlunde pænt ud, bare man rydder lidt op 😉 kh. Birgitte
Ja gid vi var bedre til det;). Det hjalp ikke engang at få mere plads
Det ser rigtigt hyggelig ud – husker som barn, hvor vildt det var ‘at få nyt værelse’ 😀
Jeg gad også til tider dele billeder af mit hjem, men så kommer jeg i tanke om, at jeg er verdens største rodehoved, og ingen derfor ville kunne se alle mine smukke ting, for bare rod (;
– K
Haha samme her! Roder konstant.
Det ser virkelig hyggeligt ud. Godt lavet!
Mine 2 børn har også egne værelser. Det var meget vigtigt, mente hende, der først fik sit eget værelser da hun var 14 år. De er der aldrig. Til gengæld er vi næsten altid i stuen. Det er nu ret hyggeligt.
Ja det er hyggeligt at være sammen allesammen, men også fedt at de hsr steder der kan hænges ud med venner i. Det var først her for nogle år siden at de store efterspurgte det. Indtil da havde de det fint med at deles
Det ser så lækkert og hyggeligt ud hjemme hos jer. Det er faktisk helt befriende at se billeder, der netop ikke er boligblog/katalog-agtige, men rigtige ægte hjem med tusind ting og sager, ligesom hos de fleste af os andre. Jeg får altid stress, når jeg ser sådanne billeder, krydret med lidt dårlig samvittighed fordi min mand drømmer om sådan et boligkatalog-hjem, men til hans uheld har han giftet sig med et kæmpe rodehoved, som græder, hver gang hun skal smide noget ud. Jamen, tænk nu hvis jeg fik brug for den der dims igen om et halvt år?!
Haha sådan er jeg også! Og set virker at jeg gemmer alt: vi har kunnet indrette alle.børneværelser bare med det ikea-crap der stod i kælderen! Min mand ville også ønske jeg var bedre til at smide ud dog…
Men han roder lige så meget som os andre
Det ser rigtig dejligt ud, jeg er sikker på at de sidste to værelser også bliver super rare 🙂
Herhjemme har ingen af de tre børn et værelse for dem selv. Vi har 70 kvm fordelt på stue, soveværelse og kammer. Manden er igang med en bachelor, så kammeret er hans “kontor”. De to store har en køjesenge i soveværelset mens den lille stadig ligger i smørhullet. Hun er jo kun 7 mdr. så jeg kan godt forsvare det lidt endnu. Manden er dog begyndt at snakke om at få tremmesengen sat op.
Årh det er heller ikke meget plads! Men jeg synes først de begynder at mangle plads når de bliver 10-11 år. Ind til da hygger de fleste børn sig fint med deleværelse, tror jeg.
Man kan få en tredobbelt køjeseng. Det har vi. Det sparer plads, hvis man hsr mange børn. Eller en væghængt voksenseng?
Sikke et dejligt hjem i har. Det ser ud til at i er rigtig gode til at gøre det lækkert for alle. Der må godt nok være gang i den når der er 8 børn på besøg. Det er inspirerende at se hvordan i får det hele til at fungere.