12/19/16

Om de bedste bøger jeg har læst og ikke har læst

I går var jeg til en hyggelig fødselsdagsfest, for min kusines søn.

Snakken gik på et tidspunkt om bøger, og min kusines søde moster spurgte mig hvad de bedste bøger jeg havde læst i år var – og det kunne jeg ikke svare ordentligt på.

Sandheden er, at jeg har læst overraskende få virkeligt gode bøger i år, selv om jeg kan se på min “goodreads app”, at jeg har læst 45 bøger.

Den absolut allerbedste bog jeg har læst, er faktisk en ungdomsbog. Jeg bloggede en anbefaling af her, og lovede at følge op med flere anbefalinger. Ups…
image

De fire næstbedste bøger har jeg ikke fået skrevet om endnu, men det ville være:

1.  Delphine Vigans “Baseret på en sand historie” som er en utroligt velskreven, snigende creepy, roman, der mindede mig meget om Stephen Kings “Misery”, uden splat. Efter at have skrevet den fremragende selvbiografiske “Alt må vige for natten” har Vigan svært ved at komme i gang igen med at skrive, og får en ny veninde, den mystiske og karismatiske L., der viser sig at have skjulte hensigter. Det er ikke en actionpacked bog, men sproget er virkeligt smukt, og den holdt mig fanget.

2. Nickolas Butlers “Shotgun lovesong” er en fin lille feelgood bog, om venskaber og livet i en lille by. Man følger Leland en berømt sanger, der færdes med kendisser og dater en smuk skuespillerinde; hans barndomsven Henry, der kæmper med at få et landbrug til at løbe rundt hjemme i den hjembyen “little wing”; vennen Kip, der er blevet en hård forretningsmand; og den hjerneskadede rodeohelt Ronny. Jeg kunne virkeligt godt lide personerne, temaerne om identitet, venskaber og jalousi , og generelt hele stemningen i bogen.

3.Jonathan Troopers “Syv satans lange dage er udgivet sidste år, men jeg fik den først læst i år. En rå og morsom bog, om parforhold, familie og livet, der ikke altid er som man havde forventet det ville blive. Judd Foxmans kone skrider, han mister sit job, og da hans far dør, forventes det at Judd og hans søskende kommer hjem til barndomshjemmet og sidder shiva, i syv, lange dage, syltet ind i intriger og skeletter i skabet.

Jeg elskede bogen! Utroskabsscenen i starten af bogen fik mig til at le så højt, at jeg næsten druknede i mit badekar imens, mens andre scener bragte tårer i øjenkrogen.

Efter at have læst den, opdagede jeg at den også er lavet som film, og lokkede min mand med på at leje den – men den var en skuffelse. Både de tristeste og de sjoveste scener var blevet ændret til mere ligegyldige af slagsen, der ikke gjorde bogen ære.

4.Deborah Harkness “Livets bog” er tredje bind af en fantastisk  trilogi. Hekse, vampyrer, og dæmoner, der lever skjult i vores verden er hovedpersonerne i denne spændende serie, der har elementer af magi, historie, eventyr, kærlighed og videnskab. For en gangs skyld er hovedpersonerne ikke usikre teenagere, men handlekraftige voksne, med den mængde vold, sex og rænkespil der nu passer ind her. Den kunne blive til en vidt underholdende tv-serie!

44429bc2-754a-4f5b-9e38-e04627bc24c3

Og så til de gode bøger jeg IKKE fik læst!

Nogle af de bedste bøger jeg har læst har været nogle ordentligt tykke bøger. Jeg er en hurtig læser, så at bruge flere dage i en sommerferie på at fordybe mig i en lang, god bog, har tit givet noget helt andet end de hurtigt læste hverdagsbøger.

I år var vi, helt uvant, ude at rejse, og fordi vi havde købt de billigste flybilletter vi kunne finde, måtte vi heller ikke have for megen bagage med – hvilket reducerede min bogstak betragteligt…

Her hjemme læser jeg mest i min seng om aftenen, ca en time hver aften, og jeg stopper når jeg er ved at falde i søvn.

Falder man i søvn med en tyk bog i hånden, gør det sat… ondt når den rammer ens ansigt, skal jeg hilse og sige!

Med buler i fjæset er det derfor kun lykkedes mig at læse ca en fjerdedel af både den roste “Byen brænder”, min store helt John Irvings nyeste og bind 2 af serien Outlander, som Julia anbefalede mig, da hun så jeg læste “Livets bog”. Jeg fik dog læst første bind, som var en underholdende omgang tidsrejse, med sex, kærlighed og action.
10a5d040-9dc4-4447-8aac-61881c5c006d
Alle tre bøger virker rigtigt gode, så jeg ved at der skal findes tid til dem
Nu hvor jeg kan skimte juleferien lige forude, satser jeg på at få tid til at dykke ned i murstenslæsningen, uden at risikere søvnbuler i panden! Er der nogle af Jer der har læst disse tre tunge fyre, og kan anbefale hvilken der skal prioriteres først?

 

obs: linksene i dette indlæg er affiliate, hvilket betyder at jeg får et par kroner, hvis nogen køber gennem dem. Et par af bøgerne har jeg fået som anmeldereksemplarer, resten er biblioteksbøgerm eller nogen jeg selv har købt. Anbefalingerne er ubetalte og mine egne!

12/16/16

Om voksen indretningssans

Jeg hentede et af mine børn efter en legeaftale, i et rent og nydeligt hus, hvor jeg blev budt på kaffe, i yndige Flora Danica kopper, med hjemmelavede kiks på matchende tallerkener til, af en meget venlig mor.

Vel returneret til eget kaotiske hus, så jeg sukkende ud over bunkerne af papirer, tegninger, sokker, aviser, bøger og brikker til spil; umage kopper og skårede tallerkener, og sagde til min mand:” det er som om nogle mennesker bare er mere voksne end os… Altså – det der med at bo tjekket, den sans har vi bare ikke. Selv toiletbørsten, tandkruset og sæbebeholderen på badeværelset matchede. Hvordan kan man have fantasi nok, til også at sørge for tjekket badeværelsesudstyr??”

Et barn overhørte mig, og smilede hemmelighedsfuldt.

Dagen efter fik jeg en pakke fra hende, indeholdende denne flotte fyr:
img_0551
“Du sagde til far, at I ikke har smarte ting på badeværelset, ikke? Ham her er ret smart, for man kan ligesom have vat inde i ham, og tage det ud af munden, ikke? ”

Jeg er lidt i tvivl om hvorvidt vat-man gør min indretning væsentligt mere voksen – men jeg overvejer stadig at invitere tjekket mor her hjem, så jeg lige kan flashe denne badeværelsesdims som hun med garanti ikke har.

Den hedder iøvrigt Allan.

12/15/16

Om stuntbørn

Min næstældste datter har altid været mere fysisk aktiv, end alle sine søstre tilsammen.

Hun bevæger sig oftere gående på hænder eller i vejrmøller gennem rummet, end gående kedeligt og normalt på sine fødder. Det sidste år har hun moret sig med at lave stunts og tricks, hvilket hver eneste gang skræmmer livet af mig.

Da jeg ryddede op på min telefon, fandt jeg denne videobid fra starten af året, hvor hun lader som om hun får sådan en bøjelig stolpe i fjæset, og jeg falder i med begge ben.

Jeg havde rent glemt videoen, og plagede mig til at måtte dele den på bloggen også, fordi jeg synes den er så sjov.

Håber I kan se den?

12/15/16

Vind gavekort til Miinto.dk

Konkurrencen er slut.

vinderen blev: Signe Fokdal. Jeg mailer dig! Tillykke!

Sponsoreret konkurrence.

Hånden op, dem som ikke er færdig med at købe julegaver endnu? Pyha, godt jeg ikke er den eneste!

Vores jul er ellers ret afslappet gavemæssigt: vi er fem børn og seks voksne juleaften, og har aftalt at kun børnene skal have “rigtige” gaver, og ikke for dyrt. Vi voksne giver hinanden brugte eller hjemmelavede ting – men falder jeg over noget fint og billigt kan jeg måske finde på at snyde, for jeg elsker at give gaver!

Jeg har også en gave til en af jer læsere, for her kan I vinde et gavekort på 300 kroner til webshoppen Miinto.dk.

Alt I behøver gøre for at deltage, er at skrive en kommentar nedenfor. Vinderen trækkes d. 21-12.

Miinto har fantastisk mange fine ting, og jeg kan find Emanuel ting jeg selv ønsker mig.
Hvis jeg selv vandt, ville min ønskeseddel fra shoppen fx se sådan her ud:

8dda5230-cad2-40e8-a679-b30d706b2021

Det som adskiller Miinto.dk fra andre klassiske webshops er, at Miinto.dk skaber forbindelse mellem online kunder og over 200 danske fysiske tøjbutikker. Varerne kommer altså her fra fysiske tøjbutikker landet over, frem for et samlet lager. På den måde styrkes de lokale butikker, og man ”shopper lokalt”. Hvorfor handle udenlands, når den lokale tøjbutik kan levere den præcis samme vare til samme pris og vi dermed kan støtte op om de danske tøjbutikker?

Miinto.dk fører 60.000 produkter fra 1.400 brands, som både strækker sig over kategorierne dame, herre, børn, sport, beauty og bolig.

Hvis jeg skulle vælge en julegave til pigerne fra Miinto, kunne det være det her: armbånd til mellempiger, øreringe til teenageren og en kjole til mindstebarnet.

74af088a-6900-4d5c-9926-dac7e9a2fa65

Hvis man står og mangler julegaver, er der netop nu udsalg hos www.Miinto.dk. 
Christmas Sale starter torsdag d. 15/12 kl 12.00 og kører til og med fredag d.16/12 midnat
Hele kampagnen indebærer op til 60% rabat på tusindvis af varer.

12/13/16

Om omsorgsdage

Jeg havde to fridage der skulle bruges inden jul, og valgte at lægge dem i dag og i går.

Hvis der er noget i verden jeg mangler er det tid, og det har føltes ekstravagant luksuriøst at gå og tænke over hvad de to dage skulle bruges på.

Skulle jeg besøge mit gamle arbejde? Tilbyde mine børns skole at komme og lave noget gratis værkstedsarbejde? Få blogget noget af al det jeg ikke når i hverdagen? Skrive en artikel? Rydde op (ha,ha!)?

Jeg kunne godt se på listen ovenfor, at jeg har det med at vælge afslapningsaktiviteter der minder om arbejde… Tror det er fordi jeg har arbejder så sindssygt mange timer om ugen DS sidste 3-4 måneder og jeg har nærmest glemt hvordan det er at slappe af.

Det virkede lidt ulogisk, så jeg vred mit hoved for hvad man ellers kan bruge uventet fritid til, og nåede frem til at dagene jo egentlig er omsorgsdage for mit yngste barn, og jeg ville lave noget med hende.

Nå, men hun er fuldstændigt opslugt af at gå i børnehaveklasse, og ville hellere i skole end have fri, til min store undren. Jeg måtte dog godt hente hende tidligt, tillod hun allernådigst,  hvis vi kunne gå i svømmehallen.

Søndag aften havde jeg styr på mit ego-fridags-program, og begge dage skulle se sådan her ud: 1):til morgenyoga 2:)købe lidt julegaver 3):hjem og nyde uforstyrret skrivetid, og skrive på roman 4): hente børn tidligt, og lide stoisk gennem en svømmehalstur, som de elsker, og jeg hader.

Og så blev jeg vækket af seksårig der brækkede sig på gulvet ud for min seng…

I går spillede vi ludo, var i karbad sammen og sov til middag.

I aftes var jeg ærgelig over at jeg ikke havde gjort noget der føltes som fridag, og over at jeg ikke havde fået skrevet noget som helst…

I dag er hun endnu mere slatten, og har suppleret opkastsyge med dårlig mave, og hun er så slap at jeg må holde hende når hun er på toilettet.

Vi har været oppe siden klokken 06, hvor hun kastede op, og har foreløbigt set halvdelen af Star wars filmene, liggende tæt under en dyne.

“Det er faktisk den bedste dag i mit liv!” erklærede hun lige før, da vi satte film nr tre på. “Altså – hvis ikke jeg kastede op hele tiden…”

Og et eller andet sted tænker jeg at der er visdom i den sætning som jeg burde lære af: det handler ikke om at tænke på hvad man går glip af, hvad der er ubehageligt eller på hvad man kunne have udført – men om nærhed og laven ingenting.

(også selv om det suppleres af opkast).

img_0647

12/11/16

Filmanbefaling: “syv minutter over midnat”

Jeg går sjældent i biografen, så de få gange jeg når at se en film jeg gerne vil anbefale videre, er jeg ofte håbløst bagud.
Således nåede jeg ikke at få anbefalet filmen “Captain fantastic” mens den stadig gik i biffen. Den var jeg ellers helt vildt begejstret over: Viggo Mortensen spiller fabelagtigt, og Ninjaman og jeg diskuterede hovedpersonens ideologier i ugevis efter vi så den. Kan anbefales at leje!

Nå, men det var egentlig ikke den jeg ville anbefale i denne omgang, men “Syv minutter over midnat”, som netop har haft premiere i biografen.
Jeg så den for en måneds tid siden, ved en pressevisning i forbindelse med bogforum, og var helt blown away over den!
Filmen er baseret på bogen “Monster”, skrevet af Patrick Ness efter ide’ af afdøde Siobhan Dowd. Jeg fik bogen i gave for et år siden. Den er smuk og grum og stærk, og jeg måtte opgive at læse den helt færdig, for det var mens vi selv havde kræft helt tæt inde på livet, og det var simpelthen for barsk læsning.

Efter at have set filmen, læste jeg bogen færdig. Begge dele er virkeligt gode, men for en sjælden gangs skyld, syntes jeg faktisk at filmen var bedre end bogforlægget.

For pokker da også – det er en stærk film, og den gør sig fremragende med special effects, gode skuespillere, og enkelte handlingsændringer.

Den kan bære at blive symboltung, uden at kamme over og blive sentimental, og monsteret har den helt rette balance mellem ubønhørlighed og venlighed.
img_0629
Filmen følger Conor, en ensom, mobbet 12 årig dreng, med en døende mor. En nat – syv minutter over midnat – får han besøg af et stort trælignende monster, der vil fortælle ham tre historier. Og når monsteret er færdigt, skal Conor selv fortælle en historie. Sandheden.

Liam Neeson er lige i skabet som monsterets stemme, og Sigourney Weaver som den utilnærmelige mormor, men ingen er helt så gode som drengen Conor, spillet af Lewis Macdougall, med snot og tårer og råben og afmagt, så man får gåsehud, oven på sin gåsehud.
img_0630

img_0631
Jeg ved ikke hvem filmens målgruppe er. Umiddelbart kunne man tro det var en børnefilm, med animeret monster og tegnede fortællinger – men det tænker jeg absolut ikke den er. Temaet om at turde se sine grimme følelser i øjnene; om sorg og savn der river i en, er vildt og usentimentalt, dybt rørende og meget mørkt.

Jeg græder stort set aldrig over film, kun over bøger – men denne her var tæt på at få mig til det, og det sidste kvarter af filmen kunne jeg høre at jeg ikke var den eneste der havde det sådan: hele salen hulkede og snøftede.

dsc_0021

Den pressevisning jeg så, rundede af med interview med bogens forfatter, Patrick Ness, som svarede klogt og morsomt på spørgsmål fra salen.

 

Trods temaet gik jeg ikke trist der fra, men sært opløftet over hvor magisk nogle mennesker formår at formidle de mørkeste følelser videre på.

 

Jeg var inviteret af Gyldendal i biografen, og links er adlinks, så indlægget her skal markeres som sponsoreret – men min anbefaling er ikke købt. En fantastisk film, og bog.

12/8/16

Om chok og krymmel

De her fik mine unger i går lokket sig til, fordi de havde været artige hos tandlægen (hvor dårlig pædagogik er DET lige?)
Jeg undrer mig meget over hvordan man bærer sig ad med at overtrække romkugler med “chok og krymmel”: sniger man sig ind på dem og råber højt, hvorefter man nemmere kan rulle de chokerede kugler i krymmel?

Og hvorfor gør man det – ligger de mere stille hvis de først har fået et chok, eller hvad?

Umiddelbart synes jeg det havde været mere humant at nøjes med bare at gøre dem en lillebitte smule forskrækkede.

12/5/16

Om store børn, fest og banko

Årh det har været en hektisk weekend – fyldt med fest og hyggeligheder, men med en masse planlægning og forberedelse også.

Mit fabelagtige ældstebarn fyldte hele 15 år lørdag, og da hun ikke er blevet konfirmeret, eller noget der mindede om, fik hun lov til at holde en større fest end vi plejer.

Det er kun et øjeblik siden at hun var så lille som på pasbilledet her, og næsten lige så kort tid siden at hun kom til verden, hjemme i sofaen.

Den historie kan iøvrigt læses HER
dsc_0106

Da vi ikke havde plads til både nærmeste familie og bedsteveninderne med familier hjemme, lånte vi lokaler på børnenes hyggelige skole. Så blev pladsen pludselig rigelig, og vi sagde ja til at hun også måtte invitere alle pigerne fra klassen. Vi endte derfor med at være hele 35 mennesker, til kagebord og aftensmad.

Fødselaren stod selv for borddækning, sammen med en veninde, og det blev betagende flot, med håndmalet mønster på dugene, granranker og skiver af træ med lys på. Jeg fatter ikke hvor det barn får sin æstetiske sans fra – det er ikke fra sine forældre, som synes vi er dygtige hvis bare vi stabler vores rod i pæne bunker.

Hendes mellemsøstre, far og jeg lavede al maden, mens mindstebarnet var fredet pga lidt feber. Ninjaman og næstyngste søster fandt endda tid til at håndtegne to kæmpeplakater, der skulle bruges til gæstebog. Vi havde fundet noget der mindede om på Pinterest, som hendes far tegnede af, mens søsteren improviserede mere. De kom til at se sådan her ud:
img_0587
img_0588

Ideen var, at hver gæst skrev et godt råd til hende. Ovenstående er mine visdomsord.

Det var en stor succes med den slags plakater, og hun blev rigtigt glad for dem.img_0589

Festen fortsatte til langt ud på natten, og vi var zombieagtigt trætte da vi dagen efter ryddede op. Mit hoved var også rødvinstungt, og måske var det derfor at jeg endte med at sige ja til mellempigernes drøm om at tage med til bankospil, på en skole i nærheden.

Vi har aldrig prøvet banko før, men det var lidt af en oplevelse!
img_20161204_135850

Nisseband, æbleskiver og mine to piger der brød fnisende sammen, hver gang opråbene sagde “niner-fyrre” og “niner-tredive”.

Som de bankoanalfabeter vi er, vidste vi ikke at man selv skal have egne bankobrikker med. Heldigvis findes der som regel rosiner i bunden af en rodet mor-taske.

De profesionelle bankospilleres smil stivnede lidt over vores rosinhelligbrøde – men jeg anede alligevel et snert af respekt da vi, efter fire lange timer, slæbte væk med både chokoladeæsker og en gavekurv.

dsc_0117

Efter en weekend med så meget knald på, er det næsten afslappende at være på arbejde igen.

Og selv hvis jeg ikke syntes det, kan jeg varme mig, ved tanken om hvor superglad min store pige blev for sin fest – og hvor sej jeg er, at jeg har kunnet holde et barn i live i hele 15 år nu.

 

12/1/16

Om at gå all-in på jul

For pokker da også  – kombinationen tre uger i træk med arbejdstider på 40-45 timer/stor trang til at skrive på noget kreativt, er et elendigt match

Jeg savner virkeligt at skrive for tiden. Gennemskrive min ungdomsroman igen, og skrive på en hel røvfuld gode blogindlæg. Have tid til at prøve nye ting af på bloggen. Starte noget nyt. Hvad som helst faktisk. Mine vildeste fantasier handler om at tage på skrive-retreat. Bare lige et par uger, i et lille hus langt væk, med et skrivebord placeret sådan at man kan se ud over markerne. Eller, alternativt, noget vand.

Det kommer bare ikke til at ske, så for tiden er ordene mest inde i mit hoved. Jeg håber det bliver anderledes snart!

Nå, men når man sådan kommer smadret hjem, efter 8-9 timers arbejdsdag, til fire unger der har savnet en og vil have forskellige former for opmærksomhed: lektiehjælp, tæskeleg, spil-spilning, lusekæmning, listeskrivning, lytning, og man egentlig hellere ville isolere sig med en bog eller noget at skrive på, så kommer julen ind virkeligt handy.

Jeg har aldrig været den store sitrende juleromantiker. Er ikke vokset op med faste traditioner eller særligt mange ritualer omkring det, og kan ikke helt hidse mig op til den store juleiver normalt – men i år tager jeg imod al julehyggen med kyshånd!

Det er simpelthen så nemt at kunne trække ritualer op over sig, som en stor hyggelig dyne.

Al min udmattethed bliver stille og roligt blæst væk, i midten af en klump børn, der ikke vil have opmærksomhed på tusind forskellige måder, men bare vil have at vi sidder sammen og hygger om noget rituelt –  ser julekalender eller noget der minder om.

img_20161101_200339

Mindstebarnet fik  “Julekalenderbogen” tilsendt som gave for en måneds tids siden, og vi glæder os begge to rigtigt meget til at læse et afsnit hver dag. Den startede allerede i går, og foreløbigt er vi begejstrede over historien, hvor et par troldebørn skal hjælpe en nisse med at få folk til at tro på den. Jeg vil tro den egner sig for højtlæsning for de 5-10 årige. Sproget er en anelse tungt og der er mange personer man skal holde styr på, men tegningerne er fantastiske! Jeg kom pludselig i tanke om bogen om nissen “hyggen”, som min reservemor læste for mig da jeg var barn. Ren nostalgi.

I år har vi en overflod af julekalendere stående i alle vindueskarme: alle unger har fået sådan en slikkalender fra supermarkedet, og den yngste fik en helt fantastisk Playmobil julekalender i PR-gave, som hun har spurgt om lov til at åbne næsten dagligt siden. Hun har allerede samlet papbaggrunden, der forestiller en skøjtebane, og venter på at fylde den ud med figurer fra kalenderen.

Pigerne har haft Playmobil-kalendere hvert år, og der er rigtigt mange gode ting i – de kan virkeligt anbefales!

10292016154447

Måske er det fordi sidste års julehygge forsvandt totalt i skyggerne af Ninjamans sygdom, men han har det ligesom jeg i år, og er også bare uhørt taknemmelig for at lade sig opsluge i dynehygge og nemme ritualer.

Og selv om det burde være nok at vi begge er helt jule-salige i år, toppede min moster den lige med denne overraskelse til os voksne:

dsc_0094

What??!? Vores helt egne pakkekalendere! Børnene er behørigt misundelige, og vi er begge lidt for barnligt begejstrede. Første pakke indeholdt helt uundværlige lysende sokker, med snemandsmotiv.

Jeg ved jo ikke hvad der er i resten pakkerne endnu, men om hun så bare har pakket gamle aviser ind er det okay, for spændingen over hvad der kunne være i dem er det hele værd!

Oveni hatten har to af børnene også tegnet kalendere til os, som hænger og venter på døren.
14805701028961379835716

Første søndag i advent, flyttede en nisse ind på mindstebarnets værelse, til hendes enorme begejstring!
_20161129_083146

Det var noget hendes storesøstre indførte sidste år, og selv om jeg tror at hun – i modsætning til sidste år – muligvis har delvist luret at der står snedige storsøstre bag, så er hun også med på det.

“Hurtigt! Hjælp mig med hvordan jeg skriver:”søde Nisse. Tak fordi du er flyttet ind på mit værelse, jeg er SÅ glad for at du kom og boede her, og det er godt du kom!” ivrede hun, mens jeg stod og brændte aftensmad på i søndags, og jeg foreslog at hun forsøgte at stave det som hun selv ville, for :”den slags kan nisser sagtens forstå!”

Ja, jeg kunne ikke samle tankerne om to ting på en gang, slidt hjerne…

Senere opdagede jeg, at hun elegant havde sprunget over hvor gærdet var lavest, med en tegning af en hånd der laver “thumbs up”. Smart!

Så det er sådan resten af vores December skal være: smarte, nemme løsninger, og all-in på juleritualer.  Verdens bedste plaster på midlertidige travlheds-sår!

Glædelig første December til Jer også!
dsc_0088

Bog og kalender modtaget i gave, nogle links er affiliate.