Forleden stod jeg foran Irma på Vesterbrogade, sammen med et af mine børn, og beundrede et bjerg af græskar.
Vi fantaserede lidt om at købe et og bakse den med hjem i bussen, for at trylle det om til min legendariske græskar/ingefær/kokos/appelsin-suppe, men blev enige om at det ville være lidt for tungt at slæbe der.
Et par store teenagepiger stoppede også op og gloede på græskarbjerget, hvor på den ene højlydt forarget udbrød: “Ai! Totalt nederen at de allerede sælger sådan nogle halloween-nogen – det er sådan lissom at sælge julepynt for tidligt, ikke?”
Mit ni årige barn hviskede :”ved de ikke at det er mad?!” da pigerne var gået videre, og vi har fneset over det siden.
En af mine kolleger toppede denne “uvidende ungdom”-historie med en han havde overhørt i en bus: et ungt menneske havde brokket sig over at der var blevet spillet en “fodboldsang” før en håndboldfinale – det viste sig at være nationalsangen…
Ak, ungdommen nutildags! På mit arbejde havde vi på et tidspunkt en studentermedhjælp, der NÆGTEDE at tro på, at en LP havde en A-side og en B-side, og at den skulle VENDES….
Det er helt vildt sjovt! (Og lidt sørgeligt…)
Meget forargeligt! Men hvad er egentlig opskriften på den suppe der?
Ja, vi vil meget gerne have opskriften! (Elsker din blog)
Det er da osgå bare fordi der er halloween-græskar udenpå alle kasserne. Græskar erikke længere mad, kun pynt.
Den suppe gider jeg godt have opskriften på 🙂 Og hvor er det dog bare underholdende, sådan på den lidt triste måde.
Hahah og åh nej – særligt til den der med nationalsangen… Ikke fordi jeg er sådan er nationalist, men altså alligevel er der da gået noget tabt det -bare sådan almindeligt kendskab til den danske sangskat eksempelvis (; Min mand der er lærer, har en kollega, der lige ikke vidste, hvor mange verdenskrige der har været. Hun spurgte i ramme alvor, hvorfor mon 2.Verdenskrig kaldes 2. Verdenskrig når nu der ikke har været andre. Det var altså også ret skidt. Ved ikke om hun kan regnes til ungdommen, og heldigvis underviser hun ikke i historie…