Om kartoffel-entusiaster

Min næstyngste datter, der generelt er madglad, har en absolut favoritspise: kartofler.
Brasede, bagte, kogte, stegte, i alle tænkelige varianter: hun er fan!
Som 2-3 årige tegnede hun udelukkende tegninger af kartofler: små runde ting, nogle gange med øjne, og nogle gange en hel familie af dem, men det var stadig kartofler.

Hver dag havde hun nye kartoffeltegninger med hjem fra børnehave.
Da det havde stået på over et år, gav hun en dag en tegning til sin far, der lignede de sædvanlige kartofler – men denne havde ben.

“Næ… Har du tegnet ben på din kartoffel denne gang?” Spurgte han , og fik et fornærmet svar:” nej! Det er da dig far! Kan du ikke engang se det?!?”

Han blev så beæret over at være den første person hun tegnede, efter at have tegnet over 500 kartofler, at han fik tegningen tatoveret bag på sin læg:
image

Nå, men i dag fyldte hun svimlende ti år, den lille kartoffel-elsker.
Hele familien kom til frokost i haven, og fødselaren har brugt de sidste tre måneder på at planlægge menuen: kartoffelbuffet!

Kartoffelmos og hasselbagte kartofler blev i sidste øjeblik droppet på grund af pladsmangel i oven og på kogeblus, så derfor nød vi istedet en menu bestående af brunede kartofler, kartoffeltærte, pommes frites, kartoffelsalat, flødekartofler og noget ikke-så-vigtigt kød.
dsc_0075
Havde jeg haft råd, ville jeg have købt kartoffelkager til dessert, men vi var 16 mennesker, så det endte med fødselsdagsbarnets hjemmebagte chokoladekager og en fantastisk dag i solen på terrassen.
dsc_0073

Når jeg ser på min store-lille ti årige – eller hendes tre søstre – bliver jeg indimellem ramt af en bølge af taknemmelig undren over hvor storslået naturen har kunnet blande mine og deres fars gener, til de her vidt forskellige, awesome små mennesker.
Taknemmelighedsundren er altid stærkest omkring deres fødselsdage – og svagest når de i perioder skændes så det brager.

Det er en vild oplevelse, det der med at se sit barn gå fra hjælpeløs lille nyfødt til ranglet, klog, sjov , skør, selvstændig ti årig, og jeg føler mig beæret over at have fået lov til at blive hendes mor.
image
Det er få øjeblikke siden at hun var denne her lille storknoldede basse, og nu er hun sådan en fin, stor unge, der har formået at vende sin egen uhæmmede kartoffel-eufori til en fest, vi andre kan være en del af.

15 thoughts on “Om kartoffel-entusiaster

  1. Hvor lyder det bare som en fødselsdag lige i hendes ånd. Det er skønt at I går med på hendes idéer 🙂 -og så elsker jeg bare den tatovering – hun er jo G-E-N-I-A-L!

  2. Min søn på 13 har også altid været stor kartoffel-fan og har allerede nu planlagt sin konfirmations-menu: kartoffelcarpaccio, kartofler på 4 måder + ubestemt kød, kartoffelmazarinkage med kartoffelens og til natmad – selvfølgelig kartoffelpizza 🙂

    Jeg er sikker på at det bliver en succes 🙂

  3. Hvor er det dog et skønt indlæg fuld af kærlighed. <3 Min kæreste elsker også kartofler i alle afskygninger. Jeg er helt vild med tatoveringen!

  4. Dét er en menu, jeg kan forstå! Kartofler er også en yndlings for mit vedkommende. Især pommes 🙂 Tillykke med hende og ved du hvad, jeg synes det er så skønt at høre om forældre, som taler om (skriver om) deres børn med så stor varme og kærlighed. Vi sidder tit og iagttager vores børn (1 og 3) og siger “tænk, hvor er de fantastiske/vidunderlige/sjove/andre superlativer” og spekulerer på, om det mon kan vare ved. Sidder vi virkeligt sådan om 10 år også? 20? Jeg tror det <3

  5. tillykke! og sikke en nuttet sag med store øjne!
    hehe… ” har du tegnet ben på din kartoffel – nej – nå så tegner jeg da en kartoffel på mit ben… “

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *