Om velgennemførte demonstrationer

Efter et hektisk og tosset dyrt døgn i London, ankom vi til vores fantastiske hotel på Sicilien onsdag aften, godt varme og forpjuskede.
En hurtig dukkert i den lune pool, et brusebad og noget rent tøj senere, var vi klar til at lære de andre familier at kende, mens vi spiste lækker mad i gårdhaven.

Børnene spiste hurtigere end de voksne og ræsede ned på legepladsen, men dukkede op noget tif efter og plagede om en aftensvømmetur, men alle voksne sagde nej – vi ville sidde og slappe af sammen, orkede ikke opsyn ved pool.

Skuffede unger plagede nogle gange, men da det ikke virkede, forsvandt de ind på et værelse, sammen.

En rum tid efter hørte vi rytmisk råben, og børnene marcherede ud i samlet flok, medbringende bannere og kampråb:”VI VIL I POOL!”
Det var svært ikke at grine af deres snedighed, og kort efter plaskede ni grinende unger rundt i poolen, klokken halv elleve om aftenen.

Jeg tiltuskede mig alle deres bannere efterfølgende, imponeret over deres overtalelsesevner.
Der er skilte, der appellerer til enhver forælder, så det er ikke underligt vi gav efter.
Nogle falder bedst for smiger. De ville kunne lide dette her simple skilt:
DSC_0031
Så er der det man kalder “nudging”, hvor ønsket adfærd fremhæves. Er man til fals for den slags, virker skilte som disse:
DSC_0028
“Kan børnene hygge, kan alle hygge” er sloganet, og den glade forælder på poolkanten siger endda “i er så søde børn!”
DSC_0030
“Det er god stil!” fremelsker igen den ønskede adfærd – hos nogle.

Andre forældre responderer måske mere når der pustes til skyldfølelsen:
DSC_0029
Streng forælder, ser ned på forventningfuldt barn, iført badering…

Trusler eller hård retorik kan få andre med:
DSC_0032

Personligt overgav jeg mig, fordi jeg faldt for den absurde humor i denne her:
DSC_0027

Så respekt til børneflok for velgennemført demonstration – men jeg er dog noget nervøs for hvor mange af den slags vi kommer til at se i fremtiden.
Rygter vil vide, at jeg kan forvente en demonstration imod den kødsovs jeg laver, i forhold til den Ninjaman laver…

(Visited 95 times, 1 visits today)

9 thoughts on “Om velgennemførte demonstrationer

  1. Du kan være stolt af dine unger, de kan spille på alle tangenter! Jeg ser godt kommunikatørpotentiale, der spirer lystigt! Altid noget, at der ikke var et ‘måske-felt’ i sidste banner; var der mulighed for at krydse af undervejs i protestdemonstrationen, bliver jeg nødt til at høre?!
    Rigtig god sommer 🙂

  2. Se det er jo her jeg er SÅ enig med dig, men nok ikke med den flok af “eksperter” og meigmand, der i tide og utide mener noget om at forældre ikke kan sætte grænser og laver curling for deres forkælede unger. Jeg er nemlig selv ALTID til fals for gode argumenter, og mener det er super positivt at børn ikke bare siger okay og sætter sig hen i et hjørne, når de får et nej. Ja, det skaber nogen gange konflikter fordi de er møgirriterende, at de ikke altid tager et nej for et nej, men jeg har til gengæld nogle hamrende velargumenterende kvikke børn (unge) som tror på dem selv, og ikke bare gør hvad der bliver sagt (fx heller ikke når deres kammerater forsøger at overtale dem til noget de ikke har lyst til). De ved når jeg mener business og så stopper de argumentationen, men det er ikke fordi jeg truer dem med at tage slikket eller julegaverne fra dem, det er når jeg har de gode argumenter, og når jeg siger at jeg ikke giver mig denne gang. Tillykke med de dejlige unger I har 🙂

    • Superklogt skrevet!
      Jeg tror også på en mellemting mellem ren forældrediktatur og laissez faire: de skal kunne opføre sig ordentligt, men bliver også hørt, hvis de har gode argumenter

  3. Hvor er de kloge og dejliget finurlige. Børn er det vildeste! Dine er i toppen af de vildeste. Mange tanker fa sidelinien

  4. Ohh, hvor jeg har grinet over dine og de andres børn 🙂 Vi skal 2 uger til Marina di Ragusa i starten af september, så hvis i har opdaget en eller anden vildt god restaurant eller andet i lokalområdet så sig endelig til 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *