Om tro og vingummibamser

“Mor, nu ved jeg at Gud findes!” Erklærede barnet, der allerede havde konstateret at samme Gud bijobber som pølseudbringer.

“Okay?”

“Jo, for da dig og far var i Berlin, savnede jeg dig så meget, at jeg slet ikke kunne huske hvordan du så ud… Og jeg vil ikke have at far han skal på hospitalet igen i lang tid, for jeg vil ikke savne ham.”

(Indsæt krammepause her.)

“Hvorfor tror du så på Gud?”

“Altså: jeg bad til Gud, om at far ikke skal på hospitalet. For det har jeg set i en tegnefilm at man kan. Og så vidste jeg jo ikke om Gud findes – så jeg gik op på altanen og lagde en vingummibamse, og så sagde jeg:”GUD – DEN HER ER TIL DIG, HVIS DU FINDES?” Og ved du så hvad? Næste dag var den væk! Så han findes!”

Puha… Det er altså børnenes tunge tanker der rammer hårdest ind imellem.
Nu krydser jeg bare fingre for at hun har ret: at Gud findes, og er den korrupte type, der tager imod vingummibamse-bestikkelse.

12 thoughts on “Om tro og vingummibamser

  1. En Gud, der tager imod vingummibamser, er en Gud efter mit hjerte!

    Sender tanker, krydsfingre og mentale vingummier til jer.

    • Mange tak. Vi afventer scanninger og samtaler. Bliver rart at få det overstået, og at få operationsdetaljer. Håber sådan det ikke er med lang indlæggelse.mgorhåbentligt hjælper vingummier på det

    • Jeg skriver konstant – derfor jeg blogger jeg sjældent. Mangler en slutning og en gennemskrivning. Lige nu læser to veninder den. Deadline om lidt.
      Tak fordi du spørger:)

  2. Hold da fast, det er jo lige så man griner, mens hårene på armene rejser sig og tårerne triller ned af kinderne ❤️ Sikke en dejlig og smuk børnelogik, lad os håbe at Gud nød vingummibamsen og skåner jeres børn for mere savn ❤️

  3. Det er så sødt og så rørende sagt, at jeg tuder en lille smule her bag skærmen. Jeg håber på det bedst mulige resultat for Ninjaen – og jer andre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *