Så denne her i et guldsmede-vindue sammen med mine børn.
Jeg tænker, at det må have været et stort hit i kriminelle kredse i bronzealderen.
Kan levende forestille mig Roar, Tjalfe, Ulver og Heimdal spankulere forbi landsbyens langhuse; med seje frynser på deres kofter; halvtomme mjødflasker i deres ringprydede hænder, mens de pusher illegale bersærker-svampe – og hvis nogen siger noget provokerende – så er det lynhurtigt på med rav-knojernet…
Jeg ved ikke helt hvem målgruppen til to-finger-rav-fingerringe er i dag – måske er det et bronzealderinspirereret selvforsvars-redskab, tiltænkt hennafarvede, auralæsende, ravsmykkebærende, pagehårsbeklædte, nyligt fraskilte, kvinder i 60 års alderen?
Eller bare de blødere typer rockere – dem der kun tager ud og kræver beskyttelsespenge, hvis deres horoskop viser at stjernerne står gunstigt for den slags?
Andre forslag?
Har ellers ikke noget imod rav som materiale, selvom det er lidt 70’er agtigt, meeen… den er der bare for meget. Bortset fra det kunne jeg godt forestille mig en en mine kolleger, en næsten-60-årig, nosejob-ordnet, sygelig tynd pind af en Ordrup-dame gå med den – bare for at være eksklusiv og skille sig ud. Den er meget i tråd med de accessories hun ellers ifører sig!
Hvis det ikke er et ravknojern, så ved jeg ikke hvad. Og så tror jeg i øvrigt ikke på, at der rent faktisk er nogen der køber det. ER der nogen, der gør det, så synes jeg de skal stå frem, og forklare, hvad dælen man bruger sådan en satan til.
Det kunne være et knojern som man bruger hvis man ikke vil lave alt for meget ravage. Rav er jo blødere end jern. (og det er jo noget ævl, for rav er vel hårdt nok til at jeg ville betakke mig for at få en på siden af hovedet med det 😉 )