Vi har vinterferie denne uge, og min 9 årige kagemester mandagstipper i den anledning om ting man kan lave i ferier.
Tips til hvad man kan lave i sin vinterferie, i følge en ni årig:
Det er dejligt at have ferie, så man kan sove længe, og bare slappe af.
I juleferien var det hyggeligste, at vi bare kunne dingle rundt i badekåbe hele dag, uden at vi rigtigt skulle noget.
Men det er også sjovt når man skal ud.
Det bedste jeg ved, er når vi allesammen laver noget kreativt sammen.
Normalt kan vi ikke nå den slags, for så skal vi hele tiden i skole eller børnehave eller på arbejde, og så skal vi lave madpakker og sådan noget, men når det er ferie er der mere tid.
Det kan jeg godt lide.
I vinterferien skal vi på et malekursus sammen en af dagene. Allesammen, undtagen min lillesøster.
Min far er god til at male, men han gider bare aldrig!
Det glæder jeg mig sindssygt til!
Resten af tiden skal vi ikke så meget, bare have gæster et par gange, og så slappe af.
Creative space.
Sidste år var vi et vildt fedt sted henne: “Creative space”, hvor man kan male på porcelæn, og så bliver det brændt og det bliver megamegapænt!
Min mor siger at det er lidt for dyrt, for alle tingene man kan male på koster mere end 150 kroner, men det er totalt hyggeligt, og folk bliver glade for tingene.
Min søster malede det her fad til min mor, da hun havde fødselsdag. Jeg malede et skilt til døren, som jeg gav til min far. Der står vores navne, og så har jeg tegnet os allesammen, sådan tændstiksagtigt.
Det er sådan en slags cafe’, hvor man kan købe en juice, mens man maler, og der er al mulig spændende maling, og man kan bare hente flere farver.
Hvis jeg skulle give det stjerner, ville jeg give det 4 en halv, ud af 5.
Beads n drops.
Lige før jul, var vi alle fire med min mor på smykkekursus inde i byen, hvor vi lærte at lave øreringe.
Min mindste søster lavede kun armbånd, men vi andre lærte selv at forme øreringe med tænger, og de blev så flotte!
Min mor købte en masse billige perler på eBay, og tænger og øredimser købte hun på kurset, og derhjemme lavede vi øreringe til ALLE vi kender, der har huller i ørerne i julegaver!
Det var virkeligt sjovt at lære det rigtigt, for de var rigtigt gode til at forklare ting og lære os det, og vi kunne finde ud af det med det samme!
Jeg ville give det kursus 4 ud af 5 stjerner!
Statens museum for kunst.
Om søndagen er børneværkstedet åbent, og det er rigtigt sjovt.
Man kan sidde deroppe og så er der alle mulige kasser med ting i man kan klippeklistre med, og plakater man må klippe i og sådan noget.
Jeg har næsten lige været der med min mor, og jeg tror det koster 40 kroner. Det er kun mig og min mor der gider museer, de andre siger at det er keeeeedeligt, men vi kan godt lide det!
Vi plejer at lave nogle virkeligt fjollede ting, hvor vi finder et billede vi kan male på, eller klippe mærkelige ting ud på.
Denne her gang lavede vi et fødselsdagskort til min storesøster, hvor der er dyr vi har klippet ud og givet tøj på.
Vi havde det rigtigt sjovt imens, og brugte så lang tid på det, at vi ikke engang gad se på malerier bagefter, men bare gik i torvehallerne og åd kage!
Jeg vil give det 4 ud af 5 stjerner.
Det er hvad man kan lave der er kreativt. Jeg håber at i synes det lyder sjovt!
Hvis man ikke gider være kreativ, er det også sjovt at tage i Rødovre centeret og købe feriebilletter.
Eller gå i biografen – vi har lige set “Villads fra Valby”, og den var god.
Man kan også bare være hjemme og lege, eller lave mad eller noget andet hyggeligt.
Eller – hvis ens forældre ikke er helt vildt strenhe, og hele tiden siger at man ser for meget på skærm – så kan man spille “sims” på en computer, eller se Netflix med sine søstre.
Jeg siger det bare!
Jeg er vist en af de strenge forældre, som hele tiden siger, at mine drenge ser for meget på skærm 😉 åh klassekommentar og helt sikkert sand 🙂 Rigtig god ferie. Kh. Birgitte
Influenza har haft lagt mig ned og det er først nu at jeg kan koncentrere mig om at læse indlæg på din blog. Men det er egentlig ikke helt dumt at have været væk. For sikke en fornøjelse. Det føles lidt ligesom at åbne flere låger på én gang i ens chokoladejulekalender, at læse flere indlæg i streg på din blog. Som en dejlig opsparing der har ventet på en:)
Hurra for reklametegningen – den er udtryksfuld. Indlægget om rotters læsefærdigheder, så sødt! Og mandagstip.! Gid jeg var kreativ og boede på sjælland. I stedet vil jeg nyde at jeg er voksen og derfor bestemmer over eget netflix forbrug – ihvertfald mens babyen sover sødt på altanen.
Hvor er du sød! Dejlig, dejlig kommentar, tak!
Vildt godt tip! nu sidder jeg og savler efter at prøve det der keramikmaling, selvom jeg vidst skal fylde en sparegris først 🙂
Det er ret hyggeligt!
Gode ideer… der er også en aktivitetsliste her http://farberedt.dk/25-naesten-gratis-ting-i-kan-lave-i-ferien/
(ikke kreative… men ting, man kan lave)
Fedt, tak!
Jeg kom lidt til at læse “det er også sjovt at tage i rødovrecenteret og købe ferietabletter”. Det var heldigvis ikke det der stod.
Ud over narkotika i centeret også udemærkede forslag til den polterabend jeg skal have brygget sammen. Tak for godt mandagstip.
Hahaha – kunne ellers gøre ferien mere afslappende?
Elsker mandagstips og det lyder som sådan nogle hyggelige ting. Min datter er desværre ikke helt stor nok til noget af det endnu – eller måske SMKs børneværksted. Jeg ved ikke hvad din erfaring er, men synes godt det kan være lidt svært hvad man skal lave med børn under tre år? Legeplads osv. er altid godt, men udover det?
Måske du har lyst til at kigge forbi min (relativt) nye blog? Der er blandt en boganmeldelse på vej.
Børneværkstedet er ret fint for de små også. Bare de har kluns på, der må få maling.
Da mine var mindre, var vi konstant på Nationalmuseet: deres børneafdeling må man pille og lege med alt, og de kunne få time til at gå, med at lege de var vikinger, mens jeg sad og så på. Så hyggeligt!
Helt gratis, og virkeligt noget de gider. Helst en hverdag formiddag, hvor man har det for sig selv.
Arbejdermuseet koster lidt, og ikke det hele er sjovt for de allermindste, men de har en by, fra ca 1930, hvor man må gå ind i butikkerne, flytte rundt på ting og lege – det elsker børn, i alle aldre! Mine mellempiger vil stadig gerne derhen, når vi skal på museer.
Rundetårn, Rosenborg slot, anemone teateret – andre gode indendørs aktiviteter.