Her kommer en indrømmelse, som nærmest ingen mennesker ved: det sidste halve år, har jeg skrevet på et projekt, til en spændende ungdomsroman-konkurrence på Carlsen.
Altså: jeg har skrevet løs i den tid der ikke har været øremærket til job, børn, mand, sygdom, blog, rødvin, toiletbesøg, venner, men det har så primært kun været i min pause på arbejdet, og mens jeg puttede børn om aftenen, og derfor er jeg kun lidt over halvvejs, selv om jeg har det meste af plottet klar…
I onsdags var jeg til konkurrence-workshop på forlaget – meget inspirerende – men det fik også de tre måneder der er tilbage inden deadline, til at stramme en smule over skuldrene.
Så da mit stressfyldte hoved takkede pænt nej til fredagsbar, og mine lækre unge kolleger mobbede mig med, at det var fordi jeg var for gammel til den slags, skyndte jeg mig hjem og legede ung med min ungdomsbog istedet.
Og fik skrevet en hel masse.
Var helt overrasket over hvor meget jeg fik skrevet, og bemærkede ikke, at det muligvis skyldtes at 75% af mit afkom var til skolefest, og de sidste 25% legede godt med en ven, så da jeg lørdag morgen forventede samme skrivero, skete det bare ikke…
Da børnene for titusinde gang væltede ind i stuen, i en velorkestreret kakofoni af brok/glæde/skænderi/vejrmøller brokkede jeg mig over, at det ikke var til at få ro i denne her galeanstalt, hvilket øjeblikkelige medførte fire børn med armene i siden, og anklagende sætninger om at: “du har altså selv valgt at få en masse børn! Hvad havde du regnet med?”
Jeg trak i land, for selvfølgelig er den del jo rigtigt, og det meste af tiden trives jeg godt i al det kaos jeg selv har været med til at producere, så de tilgav mig.
“Bare rolig.” sagde en af dem, viist ” om nogle år er du heeeeeelt alene med far – og så synes du her er for stille!”
Inden jeg nåede at blive trist over den påstand (for det bliver jeg ofte – jeg synes altså det er kedeligt at de en dag bliver store og vokser fra os) begyndte min kære mand;” Bare rolig – jeg kan sagtens tage over hvor i slap! Det bliver helt som det hele tiden har været!”
Og så brugte han den næste time på at skændes med sig selv:” Jeg driller mig! Kiiim, jeg sad der hvor jeg sidder, og nu vil jeg også sidde der! Hvorfor vil du kun hjælpe mig med lektier, når jeg nu også har lektier? Jeg har lige skubbet mig selv, men det var også fordi, at jeg sagde at jeg var en idiot! Se mig slå en kolbøtte! Kiiim, jeg sagde lige noger på en sur måde, til mig selv! Jeg har lige hevet mig selv i håret, og så blev jeg sur og sagde at jeg ikke måtte komme med til min egen fødselsdag! Jeg gider ikke læse for mig, gider du gøre det? ”
Jeg kunne hverken holde masken eller koncentrationen ret hurtigt, så det endte med at vi spiste friturestegte ting sammen, og jeg pakkede ambitionerne i skrivebordet igen, og deltog i det sædvanlige kaos.
Satser på at al den tunge mad vi har konsumeret i dag, giver behov for lange, uforstyrrede toiletbesøg resten af weekenden.
Så kan jeg måske få skrevet lidt der imens – og håbe på at bøger skrevet på toilettet, ikke nødvendigvis er lortebøger!
—-
Edit: en læser sendte mig dette billede på Facebook, for at sparke til min zombiefobi – egentlig synes jeg det ret præcist beskriver hvordan jeg har haft det hele dagen i dag?:
Selvfølgelig skal du skrive en bog, for du er bare god til det. Ungdomsbog? måske skulle jeg gamle kone købe den, når den udkommer…..Køber den nok til et af mine børnebørn for så at låne den.
Held og lykke med skriveriet og udgivelsen, som vi nok hører nærmere om…..ellers ved vi jo ikke, hvad vi skal se efter inden køb.
Hvor er du sød;) mange tak!
Aj, hvor sejt, Kim! Så godt workshoppen på instagram og var da ærgerlig talt en kende misundelig, selvom det ikke er YA-forfatter, jeg drømmer om at blive.
Al mulig held og lykke med skriveriet!
Ih skriver du også,andet end blog? Tror der ligger gode romaner gemt i dig!
HAHAHA! Jeg sad og grinte for mig selv da jeg læste din mands ene-skænderi, så jeg var nødt til at læse højt fordi manden ville vide hvad jeg fnes af. Hold nu op, han lyder sjov! 😀
…og det med at skrive, det synes jeg knapt nok, jeg får tid til med ét barn i husstanden – men han er selvfølgelig også kun lige knap tre.
Det bliver nemmere;)
What Cecilie said!
Jeg griner meget tit højt af din blog (og med 4 sammenbragte børn herhjemme, så er det rart at høre, at andre også har kaos!), og jeg læser tit højt. Manden forstår det vist ikke helt.
Dejligt du læser med!
Hahaha, jeg elsker din mands skænderi med sig selv! 😀
Men åh altså, hvorfor opdager jeg først den konkurrence nu? Det er da så meget noget for mig!
Mega-sejt, at du har kastet dig ud i det projekt!! Jeg vil glæde mig til at læse din bog! Det skal nu nok gå det hele, både med skriverierne og når børnene flytter hjemme fra (om laaaaang tid!!)
God søndag herfra!
Tak!:)
Sejt at du skriver. Trods kaos i livet. Hepper på dig og en færdig bog 🙂 kh Birgitte
Ih tak! Har skrecet fem sider i dag og er meget stolt;)
Sejt! Jeg fik skrevet tre sider på min tre dages tur til Amsterdam som påhæng til min mand, der skulle på konference. Det var de første sammenhængende sider, jeg fik skrevet siden… ja, det kan jeg faktisk ikke huske. Men længe siden. Mindst et år.
Jeg klamrer mig til Julia Camerons råd i bogen “Skriv”: Bøger består af afsnit, og afsnit består af sætninger, og det er muligt at klemme en sætning ud, hist og pist, selv i det mest fortravlede liv (hvis man samtidig slipper ambitionen om at sætningen skal være perfekt).
Jeg bliver nysgerrig på hvad du skriver på, på toilettet. Telefonen? En notesbog? En særlig skrive-app? For et toilet er et godt sted at klemme noget ud, apropos din kloge datters ord for nogle indlæg siden.
Sådan har jeg også skrevet hidtil: et par sætninger om dagen. Nu forsøger jeg at gøre det hurtigere.
Skriver kun på ipad. Den er nem at klemme noget ud på;)
HAHAHAHAHAHA ÅH GUD DA!!!! Kims monolog!!! Jeg ligger og ruller rundt på gulvet. Jeg har lige fundet dig. Og TAK for det.
Ej for at være helt ærlig, fandt jeg dig faktisk for noget tid siden da jeg fik tilsendt en bog med dit blognavn, men resten af info var mine. Ringede til forlaget og forklarede. Og nu blev jeg så nysgerrig på hvilken slags blog du monstro havde:-).
Jeg tænker du kommer på min blogroll af blogs som jeg tjekker ind på med jævne mellemrum.
Især hvis du lover flere Kim monologer!!
God dag.
KH Christina (www.karmamilli.dk)
Er meget beæret over blogroll – mange tak! Kender heller ikke din blog,men må nysgerrige ind og kigge senere.
(der er mig der hedder kim – ikke min mand, iøvrigt;))
Mystisk med bog. Hvad var det for en? Er nysgerrig 😉
Hvor godt med den bog. Jeg hepper på dig …