Om nytår og fødsels-gæstebloggerier

Godt nytår!
Vi havde en seriøst hyggelig og festlig aften hos venner, med drinks, sushi, glade børn og heftig dans til klokken 05.

Vi lagde tjekket nok ud, og startede året med fantastisk morgenbord:
IMG_20160102_104434
Derefter skiftede alle til bløde bukser igen, og fire voksne og en enkelt teenager tilbragte dagen i en bunke dyner, med at intervalsove gennem hele syv nye afsnit af “New girl” på netflix, mens resten af børnene legede eller stenede skærm, og fik ja til alt sukkerrelateret de spurgte om.

Min hjerne, stadig lidt stress-slidt, er fortsat under restaurering i dag efter en uvant selskabelig juleferie, og Ninjaman dansede så meget at hans operationsar på benet begyndte at bløde, så dagen i dag byder, med stor sandsynlighed, på imponerende rutineret inaktivitet.

Så hvis man havde håbet på mere udførlige indlæg fra min hånd, er det HER hos Cana man kan finde den slags i dag – hvor jeg gæsteblogger om fødslen af mit nuttede yngste barn.

Cana har en fin føljeton på sin blog, med fødselsberetninger hver fredag. Personligt elsker jeg at læse fødselsberetninger, og læser ivrigt med.

Hvordsn har jeres nytårsaften/første januar/fødsler så været?
At læse kommentarfelt virker som en god, overskuelig opgave i dag!

12 thoughts on “Om nytår og fødsels-gæstebloggerier

  1. Har ikke børn endnu, så kan ikke berette om fødsler, men her er lidt af hvad jeg lærte fra nytåret 15/16 og den 1. januar.
    – Bliv gerne færdig med at spise før kl. 23. Vi var først færdige 23.45 og det var virkelig lækkert med virkelig mange retter, men der var ikke rigtig plads til kransekagen og vi kunne godt have brugt at slå lidt mave inden nytåret pludseligt dukkede op.
    – Få andre til at lave maden. To venner stod i år for maden (undtagen desserten dog) og det var vidunderligt at de gik i køkkenet, mens vi andre drak vin og pyntede op. At de to også har langt bedre evner i køkkenet end jeg besidder, var også ret meget win.
    – Husk kun sølvfarvede confettibomber. ELSKER dem, de store rør. De er nærmest uundværlige. Men det er fadme træls når der er røde firkantede mærker på trægulvet…
    – Husk tandbørste og nattøj til når du alligevel ikke gider at gå de 300 meter hjem kl. 5.30. Jeg havde for første gang husket ovenstående, lært at tidligere erfaringer og det var sgu ret ok at kunne børste tænder og sove i blødt tøj.
    – Køb for guds skyld nok tømmermændsmad inden. Da vi havde ryddet op fra festen og fjernet de værste konfettifarveefterladenskaber på gulve, indtog vi stuen med dyner, tæpper, netflix og et overflødighedshorn af chips, nok dip (vigtigt!), petite danone, is med chokosovs, frostpizza, blinis med rogn fra dagen før, hjemmelavet burger, ostebord fra dagen før og selvfølgelig hvad der var brug for at væske med masser af sukker.
    Efter at indtaget, hvad der svarer til en uges kalorier og have set When Harry Met Sally, I Love You Man, Switch og Billy Elliot (Hvorfor har jeg ikke set den før?) Trillede jeg hjem i min egen seng.
    Og jeg kan godt sige, at det var den bedste 1. januar nogensinde. Intet manglede, vi var ikke tvunget til at gå udenfor. Vi var bare 4 immobile stykker kød og knogler der forsøgte at forsøde tømmermændende lidt.

  2. Godt nytår. Her blev 1 jan brugt på sofaen uden fødsler 😉 og ret så meget Netflix. Åh elsker bare når et nyt år starter helt roligt op. Kh Birgitte

  3. Åhr, hvor jeg kan synge med på den sang om at intervalsove! Det er da fantastisk! Og skønt at stene foran en skærm uden rent faktisk at følge med i hvad der sker derinde… Det er sådan jeg ser fodbold, når det en sjældent gang sker!… Apropos stressede hjerner, så er det bedste du kan gøre altså bare at acceptere, at krydderen er blevet lidt ristet. Det tager tid, og det værste man kan gøre er at banke sig selv oven i hovedet med det.
    Rigtig godt 2016 til dig og din familie!
    Kærligst, mig.

    • Tak og godt nytår til jer også.
      Synes fortsat det er svært at acceptere stresshjernen. Fornemmer også at det er en dårlig ide at gå tilbage på fuldtid fra på mandag, og har også papir på at min kvarte sygemelding bør vare seks uger mere, men har ikke rigrigt fået talt med ledelse og kolleger og aftalt før ferien, så jeg tænker meget på det og bekymrer mig. Svært at acceptere ikke at være sig aelv

      • Hej igen!
        Er det ikke bare at være ærlig, og sige, at du virkelig har en bekymring om – og er ked af – at der ikke er blevet aftalt nærmere, men at det bare ikke er muligt at vende tilbage fuldtids lige nu?…. Måske spørger jeg dumt. Men det er jo dig og din familie, der er vigtigst, og ikke jobbet! Det, som også kendetegner stress er netop, at man er handlingslammet, så selve det, at du står i det dilemma du gør, er altså også er symptom… Ikke for at være hård ved dig…. Husk det nu: dig selv og din familie!!
        De bedste tanker fra mig!

  4. Fejrede for første gang nytår uden at have ryddet op eller været i bad – og i tøj der mest mindede om nattøj, da min kæreste havde inviteret vores venner til kl. 16 og ikke 18 som jeg havde regnet med og jeg derfor gik fra eftermiddagsluren direkte ind i nytårsaften.

    Det viste sig at være en ret god måde at gøre det på – og lige det jeg trængte til 3 måneders 24/7 knokleri ovenpå resten af 2015 der i den grad har været udfordrende.

    Drengene lavede snacks til dronningens nytårstale, satte mit nye tv op og der blev serveret hjemmebragt tapas – og i går stenede jeg tv med min kæreste og to katte.

    Og jeg satser på at 2016 bliver rigtig meget bedre end det år vi forlod!!

  5. Jeg fejrede nytåret med min mand og vores to drenge. Brætspil, god mad, stopdans og knaldperler indtil jeg tog på arbejde kl 23. D. 1 januar blev to trætte drenge puttet tidligt og vi voksne legede “Nytår Vol. 2” med champagne og netflix 🙂

  6. Vi fejrede Nytår hjemme hos os med min mands søster og hendes mand og deres baby. Vi har selv to unger på 3 og 6. Det var så dejligt afslappende og hyggeligt.
    Kl 23.45 måtte jeg drage mod Hvidovre Hospital til nattevagt og endte med at gå ind i 2016 iført isolationstøj, men fik da set fint fyrværkeri ud ad vinduet.

    Ønsker dig og din familie et godt og afstressende 2016.

  7. Soveposer i stedet for dyner! Elsker min dyne, men vi snuppede vores fire soveposer i stedet, da vi hurtigt skulle ud af døren, to voksne og to børn, til fest hos venner. Vi ente alle fire på en lille to personers madras på gulvet, en efter en landede vi der i løbet af aftenen/natten. Vi måtte ligge omvendt og på langs osv for at få et stykke madras hver, og det var bare SÅ rart at min kære mands fødder var pakket ind i en sovepose i stedet for de lå dampende og stinkende frit fremme, da han lå og gned dem op ad min kind hele natten/morgenen fordi han lå omvendt for at have plads (bevares, så mange timers søvn fik vi heller ikke). Så vi pakker soveposer fremover og lader dynerne blive hjemme 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *