Vind en rejse med det lyserøde juletog, hjem til jul

Konkurrence/sponsoreret.
Konkurrenceb er slut, vinderen blev: Mille. Tillykke. Har sendt dig en mail.

For tredje år i træk kører det fabelagtige lyserøde juletog, sponsoreret af Arriva og Anthon Berg, studerende hjem til jul.

Toget er proppet med chokolade og julehygge, og afgår d.22-12, først fra Aalborg til København, og derefter den anden vej, med stop på Hobro, Randers, Langå, Aarhus, Skanderborg,Horsens, vejle, fredericia, Odense, Nyborg, Korsør, Slagelse, Ringsted og Roskilde, og man har mulighed for at stå af på disse stationer.

Det skulle efter sigende være en fest at være ombord på!

Billetterne blev revet væk, og de var også rørende billige: de koster kun en generøs handling:
har man hjulpet sin syge nabo med indkøb, inviteret en udenlandsk medstuderende med hjem til jul, repareret cykler for faderløse børn, hjulpet sin ven med at flytte, eller noget andet rart og generøst, kunne man få en billet til toget, i bytte for sin handling!

Jeg blev spurgt om jeg ville have en af de eftertragtede billetter, som jeg kunne donere, til jer – og sagde straks ja!

Jeg kan huske de lange rejser i slidte busser, når vi besøgte min mands forældre i Jylland til jul, som unge studerende, og jeg ville have elsket at bytte dem ud med en festlig, chokoladefyldt oplevelse…
Er helt misundelig på jer der skal afsted!:)
117201520348
Hvordan vinder man så sådan en fin billet?
Jo: prisen er stadig en generøs handling.
Hvad med fx at invitere en udenlandsk medstuderende med hjem til jul?

Undersøgelser viser, at 1/3 af alle udenlandske studerende i Danmark sidder alene i julen – hvis du inviterer en med hjem, kvitterer det generøse juletog med en ekstra billet til vedkommende!

Eller hvad med at donere lidt penge, til fattige børns jul?
Jeg er ambassadør for Røde Kors’ indsamling til julekurve til mindrebemidlede familier, og den kan i støtte lige HER – også hvis man ikke ønsker at deltage i konkurrencen.

Skriv en kommentar her nedenfor, og fortæl hvilken generøs gerning du har gjort, så trækker jeg en vinder d. 18-12.

9 thoughts on “Vind en rejse med det lyserøde juletog, hjem til jul

    • Det har du jo. Hvilket muligvis er den smukkeste gestus nogen har gjort for mig nogensinde.
      Er stadig rørt til tårer, nr jeg tænker tilbage…

      Du kørte også ud og drak dårlig hospitalskaffe med mig, på din fødselsdag.
      Og du passede mine uvorne børn.en.hel.weekend.

      Du er rent faktisk kun et enkelt rødhårede fra at være reinkarnation af Mother Teresa?

      Tak.
      Er glad for at have dig i mit lov, og ville sende dig dit helt eget chokolade-og-sko-tog, hvis jeg kunne!

  1. Jeg var generøs i sidste uge, hvor jeg købte kattemad til et par forkomne og herreløse katte, som holder til i gården nedenfor min lejlighed. I juletiden skal man ikke kun vise generøsitet overfor sine medmennesker men også overfor dyr – navnligt dem der sulter i vinterkulden 🙂

  2. Åh jeg synes det juletog der er den fineste ide her op til jul, så billederne fra sidste år og det så fantastisk ud.
    Jeg ved ikke hvor generøst det var når det er en jeg kender. Men en af mine veninder jeg ikke ser så tit blev fyret pr 1 dec, så jeg sendte sidste uge en adventskalender med lyskæder, chokolader og andet hygge til jul og håber den bliver okay for hende trods alt

  3. Jeg synes det er så fin en idé med det her juletog!

    I år tager jeg min tyske kæreste med hjem til jul, da han flytter herop om en uge. Jeg ved godt, at den ikke helt tæller, men jeg ved, at han er meget glad for at skulle fejre jul i Danmark for første gang.
    Ud over det, tænker jeg at bage nogle lækre julecookies til turen, som alle kan nyde godt af 🙂

  4. Jeg inviterede for nyligt min gnavne, og indelukkede nabo, som jeg aldrig havde andet end hilst på og var blevet skældt ud af, på risengrød og julebag – og det viste sig at være enormt hyggeligt!

  5. Først og fremmest vil jeg gerne deltage på vegne af min dejlige og kære tvillingesøster. Og det er vel egentlig lidt generøst? Vi er begge studerende, men forskellige steder i landet, og eftersom jeg bor tættest på “hjem”, så ville jeg elske at kunne glæde min søster med denne lækre præmie.
    Derudover sørger jeg også for at uddele smil, noter på studiet, kys til min kæreste og godbidder til hundene. For selv om det ikke er store generøse gerninger, så synes jeg ofte, at det er de små jævnlige drys af generøsitet, der skaber glæden og overskuddet i en ellers travl hverdag.
    Og nu vil jeg krydse fingre for, at min tvillingesøster får sig en fantastisk lyserød togtur! 🙂

  6. Min kæreste gik fra mig for 3 uger siden, bl.a. med begrundelsen, at “jeg ikke brænder for noget” (av). Jeg sidder nu med en følelse af, at han slet ikke kendte mig, for er der noget jeg brænder for, så er det at kunne være noget for andre – bl.a. ham. Så det tog jeg lidt hårdt og besluttede mig derefter for at være noget for nogen, som ville sætte pris på det, så jeg har tilmeldt mig et frivilligmøde i Dansk Røde Kors. Min plan er at blive besøgsven for en ensom ældre, som har brug for lidt selskab et par timer om ugen. Det glæder jeg mig til!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *