11/29/15

Om nostalgi og julehygge

Sidste år fortalte min yngste om julepynt, i et mandagstip.
Jeg bliver lidt nostalgisk når jeg genlæser det, for der sker virkeligt noget med børns sprog og logik fra de er fire til de er fem, og selv om hun stadig siger nuttede ting, er hun blevet mærkbart større siden.

Pigerne har fundet julepyntekassen frem fra kælderen, og giver den så meget gas med pynteri og julemusik, at deres lækre far, jeg selv og en dellet hund vi har lånt, har måttet fortrække til soveværelset.

Jeg nåede dog lige at blive nostalgisk over noget af det hjemmelavede julepynt de pakkede frem:
10292015113014
Den skumle ske-nisse, den gniskede kapsel-snemand, den psykotiske æggebakkeengel og den freaky pap-engel, er fremstillet af langt yngre versioner af mine børn, og jeg ærgrer mig ober at jeg ikke lavede mere julepynt med dem, mens de var så små at de lavede så funky, grimme ting.

Det famøse nisselandskab – som jeg for flere
Har begrænset den til en enkelt vindueskarm, der nu bugner med pladevat, og sære opstillinger.

Fx denne, hvor en flok lernisser stirrer intenst på et overdimensioneret, nøgent jesus-barn:
DSC_0073
Ligner lidt en form for sygt jule-ofrings-ritual, og jeg stiller spørgsmålstegn ved, hvor sundt det er for børnene at se på den slags i hele december?

Det får Ninjamans eneste bidrag til julepynteri til at se helt hyggeligt ud i forhold til:
DSC_0081
Og mine upassende kugler, med nøgne nisser, til at virke normale:
foto-736007-150x150
Nå, nu må jeg hellere ind og supervisere lidt.
Min egen barndoms-keramik-nisse skal jo stå på den rigtige måde, og ikke drukne i skyer af pladevat.
DSC_0077
Nogle traditioner er vigtige nok.

11/23/15

Om dobbeltmoral, julekalendere – og vind playmobil-julekalender, med modeshow

Konkurrence/sponsoreret.
Konkurrencen er slut: vinderen blev snepingvinen. Jeg sendee en mail, tillykke!

Jeg har altid holdt hårdt på, at pakkekalendere under ingen omstændigheder må åbnes forud, og dengang mine små mellempiger delte hele deres storesøsters chokoladekalender, blev der talt med store bogstaver…

I efterårsferien vandt mellempigerne en dyr chokoladekalender, da de svarede på spørgsmål om førstehjælp i Rødovre centeret, og efter megen debattering, blev de enige om, at den ville de forære til deres syge far.
Han blev meget rørt, da de overrakte ham den på hospitalet, og jeg fik den med hjem for at gemme den til december for ham.

Problemet var bare, at jeg selv syntes mine dage var hårde i den periode, med pendulering mellem hospital og forskellige steder pigerne skulle passes, og en aften hvor jeg sad alene, fik jeg overbevist mig selv om, at alle ville kunne forstå det, hvis jeg åbnede en enkelt lillebitte låge, og lånte et ganske lille stykke chokolade.

Desværre var det et kedeligt stykke, så jeg var nødt til at åbne en ny låge i stedet – og pludselig havde jeg åbnet alle 24 låger, og spist halvdelen…
Det ville ingen have vist forståelse for, hverken de stolte vindere eller den syge far, så dagen efter købte jeg en ny og har ikke fortalt dem om fadæsen.

Da playmobil sendte mig to modeshow Playmobil-julekalendere – en til mine mindste børn til deling og en til konkurrencepræmie til jer – plagede mindstebarnet intenst om lov til at åbne den.
udklaedningsparty-playmobil-princess-julekalender-box-p

Jeg har holdt på mit nej hele ugen, med den dårlige samvittighede over chokoladekalenderfadæsen siddende i baghovedet – og i går gav jeg efter…

Ninjaman og jeg havde været vågne siden kl 04, hvor naboens store grantræ tabte en kæmpegren på taget over vores seng, med et kæmpebrag – og da vi vågnede havde vægten fra sneen væltet både halvdelen af hækken ind til naboen, og halvdelen af hegnet om til bagboen…
DSC_0039
Bandende af ærgrelse over al den tid og penge det vil koste at fikse de ting, gik vi alle seks ud i kulden, og forsøgte forgæves at børste sne væk og rejse ting op igen, og endte med at smide lidt sne på hinanden, og gå ind og lave te.

Pludselig virkede det som en ok ide at lade pigerne skiftes til at åbne en låge i Playmobil-kalenderen: hey, det ville jo være nemmest for mig at blogge om, hvis jeg vidste hvad der var i, ikke? –
Resten af dagen gik med hyggelig leg, for der ER mange fine ting i kalenderen, og den er på alle måder pengene værd!
DSC_0043DSC_0045DSC_0046
Kalenderen findes også med Pirattema og med bondegårdstema, og man får utroligt meget for pengene.

Har i lyst til at vinde en modeshow-kalender? Så smid en kommentar her nedenfor inden d.28-11, så trækker jeg en heldig vinder!

udklaedningsparty-playmobil-princess-julekalender-box-pp
Links er affiliate, og playmobil har sponsoreret kalendere.

11/22/15

Om teatergængeri

Jeg har faktisk både skrevet teatermanuskripter og spillet rigtigt meget teater selv, men har aldrig været den store teatergænger.
Nogle ting er bare sjovere, at være med i end at se på…

Når skuespillerne skændes indlevende; knalder grundigt; eller føder eksplosivt, synes jeg det føles pinligt, at man sidder en masse fremmede mennesker i mørket og smuglytter til noget så privat – og de teaterstykker mine børn og deres venner tvangsindlægger mig til at se, er af seriøst svingende kvalitet.

Jeg har dog set flest teaterforestillinger der var virkeligt gode, og ikke aktiverede min pinlighedsradar, men generelt er teater ikke noget jeg opsøger, af frygt for tåkrumning.

Denne uge har jeg været i teateret hele fire gange – og det har været usandsynligt godt!

Både mandag og tirsdag, så jeg min ældste datters skole opføre et fremragende teaterstykke, hvor min datter havde stået for endnu mere fremragende scenografi (i al upartisk beskedenhed), og i går, lørdag, havde Bellevue teatret tilbudt mig fribilletter til “Folk og røvere i Kardemommeby”.

Jeg havde egentlig tænkt mig at have mine tre yngste med til det, men mellempigerne skulle noget andet, så mindstepigen og jeg fik følgeskab af min søster, og hendes fem årige datter.

De to kusiner var meget, meget spændte; måtte hvine af fryd da de så hinanden og kastede sig straks over teaterets opsatte tegneborde, hvor de kreerede smukke kameler til en tegnekonkurrence – og efter forestillingen kom der en ægte, levende kamel, som de måtte klappe!
10222015172959
Hvor god forestillingen var, kan jeg ikke udtale mig 100% skråsikkert om, for det meste af mit udsyn var blokeret af mindstebarnets voluminøse hårbøjle (hun fandt tante Sofie så skræmmende at hun måtte sidde på mit skød), men sangene gjorde mig helt nostalgisk, og sendte mig tilbage til dengang i 1980, hvor jeg sad med min ven Daniel og hørte dem på grammofonplade,mens vi drak maj-drik og spiste amagermadder.

Jeg var vild med den plade, og det var virkeligt hyggeligt at opleve den live!
IMG_20151121_135815

Pigerne var godt underholdte, og jeg tror stykket vil hitte godt hos de fleste 3-7 årige børn, og deres nostalgiske forældre eller bedsteforældre.

Bagefter spiste vi frokost sammen, hvor min søster og jeg talte om,at det muligvis kunne blive tidskrævende, hvis man konstant skulle opføre sig så ekstremt anerkendende over for andre mennesker, som de gør i Kardemommeby.

I Kardemommeby bliver der skrevet hyldestsange til en, hvis man passer sit job bare nogenlunde middelmådigt, eller ser flink ud, og hurra-råbene sidder generelt særdeles løst – overfører man det til en almindelig dansk arbejdsplads, kunne det blive en anelse distraherende, med al den anerkendelse:

“Lad os allesammen mødes, og råbe et trefoldigt hurra for Birte, der lavede en ny kande kaffe, efter selv at have taget den sidste slat!! HURRAHURRAHURRA!”

“Allesammen: jeg har skrevet en sang til Jan, bare fordi han er sådan et flinkt og hyggeligt menneske – hvem henter instrumenterne?”

“Anette, du er så god med en kopimaskine, at vi har skrevet en sang på otte vers, om hvordan du kopierede referatet fra sidste møde, helt uden at lave fejl!Hurra!”

Min søster kørte os hjem i det tiltagende snevejr, og tilbød mig og ældstebarnet et lift ind til Tivoli, hvor vi havde været så heldige at vinde to billetter til Beatles teaterkoncerten “Come together”, som hun havde ønsket sig til sin fødselsdag, men de havde været uden for budget.
Følte mig som den sejeste mor, da jeg kunne vise hende de vundne billetter!
10212015231118
Vi var i god tid, tre timer, hvilket virker som ret længe i sjapsne og jakker der viste sig ikke at være særligt vandtætte, men tivoli er så fint pyntet og koncerten var helt vild, med svævende og flyvende sangere og musikere, der sang og spillede blændende.

Det var første gang jeg var væk fra min mand en hel aften, siden hans operation – det var både befriende og lidt skræmmende – og hyggeligt at have et barn der er blevet stor nok til at dele den slags oplevelser med.

Kan totalt anbefales!

11/17/15

Vind den bedste adventsgave, til en adventure time fan

Konkurrence.
Konkurrencen er slut, vinderen blev tina blum rasmussen. Jeg har mailet dig, tillykke!
.
“Hvis der nogensinde er nogen der spørger om du vil lave konkurrencer på bloggen om noget med adventure time, så SKAL du sige ja!!” beordrede min næstyngste mig for længe siden, og noget i hendes bydende, alvorlige blik fik mig til at sværge på at gøre det.
Adventure time er nemlig noget hun tager særdeles seriøst!

Hun er den mest passionerede fan af serien nogensinde, og hendes værelse er overplastret med krus, bamser, og figurer købt for lommepenge eller fået i fødselsdagsgave, og hjemmelavede perleplader og lerfigurer af karaktererne fra serien – sammen med sin søster er hun endda ved at fremstille en adventure time stol henne i skolen.
IMG_20151115_161702
Her i November viser Cartoon network adventure time hver eneste dag (til de tre underligste af mine børns store glæde), og i den anledning sagde jeg ja til en konkurrence på bloggen, hvor vinderen får en vildt smart skuldertaske med enten Finn eller Jake, og lidt andet smart adventure time merchandise – perfekt til søndags-adventsgaver!

Alt man behøver gøre for at deltage, er at skrive en kommentar her nedenfor,med hvilken adventure time figur man selv (eller et barn man kender) bedst kan lide, så trækker min adventure time fan en vinder d. 23-11.
S78620_landscape_GE-1442717760316
Indlægget er en konkurrence, skrevet under moderat pres fra mit lykkelige barn, der selv fik en taske og en hue med sine helte foræret af cartoon network. Hun anbefaler tingene varmt, og er helt overbevist om at en lignende fan ville blive lykkelig for præmien her!

11/13/15

Om gode ting at læse

Det allerbedste jeg har læst i lang tid, er denne fine seddel, som jeg fandt i går på rigshospitalet, en hilsen til et ukendt, sygt barn, hængt op i et legeområde:
IMG_20151112_164848
Jeg er vild med kombinationen hjertelighed/stavefejl (selv ordet “bedring” har fået sneget et ekstra, random h ind), og blev helt rørt af den.

Lige nu sidder jeg og venter på at Ninjaman bliver færdig med operation (han skal have transplanteret hud fra lår til skinneben, hvor såret desværre heler forkert), og den eneste bog jeg fik med mig i morgenens hektiske væk-påklæd-fodr-aflever-fire-unger-og-vær-på-hospital-klokken-tidligt, er en science fiction roman, som jeg ikke helt ved hvad jeg skal synes om.
Der er lidt for meget krig og tjubang, og jeg savner en fornemmelse af hvem personerne i den er.

Til gengæld har jeg læst nogle andre gode bøger på det sidste, som jeg vil anbefale videre til jer:
101220151799
“Trange tider i Hope river” er efterfølgeren til “Jordemoderen i Hope river”, som jeg også var ret begejstret for, men bøgerne kan sagtens læses uafhængigt af hinanden.

Sygeplersken Becky Myers flytter til Hope river, sammen med sin katatoniske, tidligere arbejdsgiver, i 1934.
Depression, fattigdom, hårdt arbejde,fødsler og ulykker, venskab og kvindeskæbner.
Jeg synes Patricia Harmann skriver medrivende og underholdende, og jeg læste begge bøger imponerende hurtigt, og med stor iver.
Forlag Rosinante .

“Kvinden i toget” er en af de hurtigst sælgende thrillere i nyere tid, og jeg sagde nysgerrigt ja til at låne den af min moster, selv om jeg sjældent læser den slags.

Den er seriøst spændende, og fyldte mine søvnløse nætter mens min mand var indlagt, ud med helt andre tanker.

Bogen følger den alkoholiserede, nyligt fraskilte, kvinde Rachel, der hver dag kører med toget, og fantaserer om livet hos de mennesker hun ser fra vinduet.

En dag ser hun noget chokerende hos et par hun følger, og kort efter meldes kvinden forsvundet.
Rachel blander sig i efterforskningen, men hun er så ustabil, at man som læser skiftevis har ondt af hende og mistænker hende.
Kan anbefales, særligt til distraherende læsning i svære stunder!
Forlag Gyldendal, forfatter Paula Hawkins.

“Isla og jagten på lykken” er en ungdomsbog skrevet af Stephanie Perkins, der også har skrevet bl.a “Lola og det franske kys”, som jeg anbefalede i forsommeren..
Jeg ved ikke hvad det er præcist hun kan, hende Stephanie Perkins, men hun skaber sådan nogle søde karakterer, at selv en sur gammel halvkyniker som mig, der aldrig rigtigt har læst kærlighedsromaner, faktisk interesserer sig ægte for, om nogle teenagere får hinanden.
Jeg har foræret denne serie bøger til flere teenagere nu, som blev smaskbegejstrede, og jeg har lånt mine egne eksemplarer ud til mine jævnaldrende veninder, der måtte give mig ret i at de er ualmindeligt søde, de bøger.
Forlaget er Lindhardt og Ringhof.

“Furiously Happy” er en selvbiografi, skrevet af den fabelagtige Jenny Lawson, aka The bloggess.
Den, eller dens forgænger “lets pretend this never happened” er desværre ikle oversat til dansk endnu, men kan købes ret billigt på Amazon.
Hun skriver forrygende morsomt, uforudsigeligt og gakket, om tunge emner som angst, depression og socialfobi – og aparte emner, som udstoppede dyr med tøj på, og virkeligt random ting hun selv eller hendes familie har gjort.
Jeg er kæmpefan!

Nå – det var mine læseanbefalinger.
Kan i smide nogen i min retning? Trænger desperat til inspiration!

Link er affiliate.

11/9/15

Om at knalde

Den der snak om blomsterne og bierne har vi taget relativt tidligt med de tre ældste piger, fordi de stillede spørgsmål hver gang jeg var gravid med en ny lillesøster.

Detaljerne har de måske ikke helt forstået: således observerede jeg engang mellempigerne, da de var 3 og 4, og legede med barbie-dukker.
“Her Barbie! Her er nogle haletudser!” sagde Ken, og gav hende noget i hånden, som hun takkede for, og straks efter gik i fødsel.
Personligt husker jeg tilblivelsen af mine børn som noget mere romantisk end den form for sædcelle-transaktion Barbie blev udsat for – men noget af det havde de da forstået.

Det med hvordan babyerne kom ud, har de klart fundet mere spændende, og vidst mere om, end hvordan de kom ind (de kloger sig fx lidt om fødsler i et gammelt mandagstip, HER.), og min ældste datter har set to af sine yngre søstre blive født, hvilket hun stadig taler om som en stor, god oplevelse.
109201511916
Her er hun som hhv fire og otte årig, med nyfødte lillesøstre.

Min yngste datter har ofte hørt historien om dengang hun blev lynfødt hjemme i stuen, og har derfor godt styr på det med fødsler, men hun har ikke stillet spørgsmål om forplantning, og jeg havde ikke tænkt over, at hun aldrig havde fået en forklaring.

For nyligt fik vi Trine Bundsgaards nye bog fra forlaget Lindhardt og Ringhof:” “Blev jeg til ved et knald?”” tilsendt med posten, og SÅ fik hun lært noget nyt, der gjorde stort indtryk!
trine-bundsgaard-2015-blev-du-til-ved-et-knald-bog-med-haard-ryg
Bogen handler om børnene Sofus og Viola, der sætter sig for at finde ud af hvordan små børn kommer ind i maven.

Tegningerne er fine, og sjove; og teksten indeholder nogle ret friske ord, som min fem årige måtte skrige af grin over.

En god,lærerig og fræk bog, som man sagtens kan bruge til at forklare mindre børn om livets mysterier.
Skærmbillede-2015-08-27-kl.-15.19.40

Eneste ulempe ved at barnet nåede at blive fem år før hun lærte den slags, er at hun er stor nok til at have en mening om det – og den mening er at det er klamt, men sjovt.
Meget, meget sjovt, og meget, meget klamt.

Første gennemlæsning af bogen, medførte at hun skrev en sang, med mange vers, og titlen:”Mor, hun har knaldet fire gange!”.
Umiddelbart ikke en sang der har det store hitpotentiale, selv om den blev skrålet med stor entusiasme flere uger i træk…

“Lad være med det der, det er klamt!” sagde jeg til hende, da hun slikkede på dørhåndtaget til bilen.

“Haha – det er dig der er mest klam, mor: du har KNALDET!” kom det fnisende svar.

Så summa summarum: bogen kan anbefales, den har vakt megen glæde her hjemme – men man får lidt ødelagt sit image…

11/5/15

Om sygdomsstatus og travlhed

Arh, men for pokker: hvor ER der bare seriøst få timer i døgnet for tiden!

At jeg de sidste par uger har formået at jonglere syg mand, fire unger, en 40 timers arbejdsuge, indkøb, aflevering, forældrekonsultationer, weekendkursus og al resten, uden at få et hysterisk anfald, skyldes udelukkende min nye bedsteven:
IMG_20151105_175600
Jeps. Det er et badekar.
Sådan et har jeg ønsket mig hele mit liv – og det er awesome!

Oprindeligt havde vi aftalt noget fornuftigt med et karbad om ugen pr mand, for ikke at få en uoverskuelig vandregning, men lige nu er jeg komplet ligeglad med om jeg bliver nødt til at sælge mine nyrer, eller køre nat-taxi for at få råd til vandmisbrug: det er det værd!

Følelsen af at synke ned i varmt vand, i et mørkt rum; helt ned, så vandet dækker ørerne også, og det eneste man kan høre, er sin egen vejrtrækning; og pulsen der bliver langsommere, for første gang hele dagen.
Jeg kan overskue meget mere, bare ved tanken om det; kan gå og glæde mig hele dagen til aftenbad; og – når der engang ikke kun står røde tal på kontoen – skal jeg storshoppe badesalt og al den slags!

Meeeen… Selv om jeg er meget glad for min nye porcelænsven, savner jeg efterhånden gevaldigt mine andre venner, og håber på snart at kunne forlade menageriet her hjemme et par timer, til fordel for rødvin og snak, om alt muligt andet end sygdom.

Udover luksusbaderi, har jeg ikke noget tid til overs, og får ikke skrevet meget.
Der ligger en stor stak blogindlægs-emner og rumsterer i et hjørne af min rodede hjerne: en hel masse boganbefalinger; to konkurrencer; noget om hvor de små børn kommer fra; noget føljeton og nogle stykker mere, som jeg håber på snart at få tid til at skrive ned, men ind til da kan i følge med på instagram – der ligger bl.a en fantastisk sjov film, af min næstældste, der får en stolpe i fjæset.
Den har jeg set mindst 20 gange, og grinet af hver gang.
(Kommer, som sagt, meget lidt ud…)
IMG_20151105_094541
…og dette er Jabba the Hut, med kaninører, som Ninjaman spottede inde ved rigshospitalet. Selv tak.

Jeg har, med smådårlig samvittighed, modtaget bekymrede mails fra flere af jer læsere, der ville høre om de lange mellemrum mellem blogindlæg, og nylige mangel på sygdomsopdatering, var tegn på dårlige nyheder.

Det er det ikke: det er tværtimod endelig begyndt at gå lidt fremad med Ninjaen, der nu kan gå forsigtigt rundt i huset med kun en enkelt krykke; kan spise blød mad; og er begyndt at tegne skitser til et maleri, som han vil male, så snart han bliver i stand til at sidde helt op.

Han får pip af at sidde alene hjemme ni timer om dagen og se tv, og vil derfor til at male igen – hvilket vores piger synes er totalt hyggeligt, for det plejer at være mig der gider sidde og dimse med krea-ting med dem, og de glæder sig til at kunne sidde og male med far også.

De penge i så sødt har samlet ind til ham, kommer til at dække en stor del af den gæld vi har fået samlet mens han var syg, men der bliver også rigeligt tilovers til maling, lærreder og is til unger.
Tak igen!

Og så den bedste nyhed: prøverne viser at kræften heldigvis ikke har bredt sig til lymferne, så han slipper for stråler!
Yay!!

11/4/15

Vind to Bobles Tivoli-fugle

Konkurrencen er slut, vinderen blev: Katrine s.
Tillykke!!

Konkurrence.
For nogle uger siden var jeg og mine superpiger inviteret i Tivoli af Bobles, for at beundre deres nyeste skud på stammen: de fine Tivoli-fugle.

I samarbejde med Tivoli har Bobles skabt dette års juleprodukt, Bobles Tivoli Fugle: flotte, harlekinsformede tumledyr, der styrker balance- og koordinationsevne.
Limited Edition, som kun fås i begrænset oplag.
image
Pigerne glædede sig helt vildt, både fordi Tivoli-ture er en meget, meget sjælden begivenhed, men også fordi Bobles laver de hyggeligste events, og vi alle seks er store fans af alt de laver – men ak: samme dag skvattede et af børnene ned fra et legestativ, så turen blev aflyst, og de skuffede børn blev trøstet med Netflix og sofahygge…

Heldigvis sendte de søde mennesker bag Bobles et sæt med to Tivoli-fugle med posten, hvilket vakte ganske stor begejstring!
Mindstebarnet, den lille balancemester, har kapret dem til sit værelse, hvor hun både bruger dem til balancetricks, og til at lave opstillinger af playmobil på, når hun leger med sine veninder.
Jeg er ret vild med farvekombinationen, og synes de passer rigtigt godt ind hos hende.

imageimage
Vi har efterhånden bobles tumlemøbler i alle rum, og de bliver brugt til alt muligt forskelligt, konstant og hele tiden.
Børnene bruger dem både til rumdeler, stole, afsætningssteder og tumlelege, men møblerne kan også være glimrende til andet: min nyopererede mand, bruger en bobles orm til at sidde på når han bader, og har også brugt tumlebrættet til sindrige transportløsninger, så han kunne transportere mad ind i stuen, selv om han gik med to krykker.

Øverst på ønskesedlen hos mine tre yngste lige nu, er den seje Donut-gynge fra Bobles.

Har du lyst til at vinde en pakke med to Tivoli fugle i?
Pakken har en værdi af 799 kroner, og vil være julens bedste gave!

Bare skriv en kommentar her nedenfor, og beskriv enten hvordan du planlægger at bruge Tivoli fuglene, eller hvordan du allerede bruger Bobles møbler, så trækkes der en tilfældig vinder d. 20-11.
Vinderen kan selv vælge farve!

Tivoli fuglene kommer i tre flotte farvekombinationer: blå/lilla, pink/grøn, grøn/lilla
DSC_0045
Links er affiliate, og Bobles har sponsoreret produkter til konkurrence og til test.
Begejstring over produkter er ægte nok – som altid:)