Om halloween og lidt om autentisk lugt

Mine tre store piger er til forskellige halloweenfester her til aften, og jeg kom træt hjem fra kursus, og blev mødt af et glædesstrålende mindstebarn, der havde ventet spændt på, at vi skulle klæde os ud og rasle…

At blive sminket og gå rundt på mørke villaveje var ikke engang med på min top 20, over ting-jeg-drømmer-om-at-foretage-mig-en-lørdag-aften”, men jeg kunne ikke stå for hendes jubel, og endte med både at sige ja til at gå med hende, OG til at vi begge to blev sminkede som zombier.

Det gik egentlig fint.
Hun dansede lykkeligt foran mig, i sin nye zombie-prinsesse-kjole, med sommerfugle i maven og jævnlige begejstringshvin, og jeg gik med hende op til alle døre, men gemte mkg lidt væk fra døren når folk åbnede, så hun kunne få opmærksomheden alene.
Lige ind til hun ringede på hos en venlig ældre dame, der bemærkede min lurende zombieskikkelse i buskadset, og vinkede mig hen til sig, med et:”du skal da ikke være så genert, lille ven, værsgo!” og overrakte mig to karameller, som jeg befippet tog imod, uden at nævne at jeg ikke er et barn, men en lavstammet 40 årig…

Ved næste dør overvejede jeg at køre barnetricket videre – fristende muligheder for slikhoarding, men endte med bare at gemme mig endnu bedre.

Dette viste sig at være en god beslutning, da den fem årige lidt efter stolt indformerede mig om at hun havde slået en prut inden døren blev åbnet, for:”også at lugte af zombie!”

Hvor imponeret jeg end var over den dedikerede 4D zombieskabelse, var jeg dog også lettet over ikke at have været en del af den.

Især fordi zombielugten hang ved usædvanligt længe, og vidnede om imponerende giftighed…
DSC_0055

(link er affiliate)

4 thoughts on “Om halloween og lidt om autentisk lugt

  1. Imponerende engagement, må jeg sige!!! Så langt rækker mine mor-gener desværre ikke. Heldigvis er raslefænomenet heller ikke så attraktivt for vores drenge (ved ikke helt hvorfor), så vi nøjedes med at bage ‘klamme og ulækre heksefingre’, og min ældste gik ud for at sælge lodsedler for håndboldklubben…
    God søndag ?

  2. Hvor er hun sød:o) Her var det mindstemanden og kammeraten der var ude og skræmme. Manden min var med og gemte sig også;) Prinsessepigen var til overnatning hos en veninde:)

  3. Nu har jeg aldrig..! Hvor jeg dog grinte da jeg læste om den autentiske børnelugt. Din blog er som altid så velovervejet og flot skrevet 🙂
    Mia
    livetmedbrn.wordpress.com

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *