Om postoperations-humor

Ninjaman er endelig kommet hjem fra hospitalet, hvilket hjælper en del på vores begge tos humør.

Han har stadig ondt i både mund, kæbe og det ben der er blevet brugt som reservedel til opbygning af ny kæbe – og han må hverken gå eller spise andet end suppe, så jeg har taget et par dage mere fri for at hjælpe ham – men det er rart at komme væk fra hospitalslivet, og pigerne er også vildt glade for at have ham hjemme.

De lokkede ham til at hjælpe med græskarhovedudskæring forleden, hvilket han gik til med stor iver, og en bemærkning om at det var fedt, ikke at være den eneste i huset der var blevet snittet i ansigtet.
image

Så alt i alt går det fremad.
Vi mangler bare, at lægerne kan bekræfte at operationen fjernede alle spor af kræft, og så må de næste 4-5 måneder gerne gå hurtigt, med heling og de sidste par småoperationer.

Skulle jeg brokke mig over noget, er det hans morbide postoperations-humor, der er skyld i, at jeg konstant har denne her sang på hjernen.

Ja, operationen har gjort ham følelsesløs i halvdelen af ansigtet, men ER det seriøst nødvendigt at han konstant synger:” I can’t feel my face when I’m with you”, hver gang jeg kommer ind i rummet?

9 thoughts on “Om postoperations-humor

  1. Ha! I er simpelthen så sjove – jeg er sikker på, at med den indstilling, som kommer I lettere igennem. Græd i øvrigt en lille smule om dit indlæg med madpakkerne. Der var så meget kærlighed i det indlæg, at en Danielle Steele-novelle kom fuldstændig til kort! Det er altså kærlighed der vil noget!!! *smiley med hjerteøjne*

  2. Shrek to the rescue?
    Og velkommen hjem til jer begge to 🙂

    And then I saw HIS face
    Now I’m a believer
    Not a trace
    Of doubt in my mind
    I’m in love

  3. I er søde – og megarådne 🙂
    Den sangtekst har ikke givet mening før nu – tak Ninjaman.

    Jeg kender jer ikke (rigtigt), men tænker en masse på jer. Kram hinanden (alle 6) fra mig.

  4. Muhaha Elsker ninjaman ‘ s humor. I har bare i den grad fået en jeres sang ( indsæt selv kvalme søde ikoner her)

    Jeg var en god ven der lige har gået fjernet en kugle pga kræft, men det har desværre bredt sig til ret meget ud over det hele. Jeg sender ham konstante med virkelige problemer er….. beskeder. Helt ærligt cancer eller at snakke mængden af sukker morgenbørnene må få på deres havregryn i fritteren til et forældre møde ( og jeg kom enda for sent til grov eller finvalset + økologisk eller ej delen) eller cancer i hele kroppen vs en 8 årig dreng der vil være Justin Bieber når han bliver stor?
    Tænker der er større chance at vinde over cancer en over mødre der kan debattere havregryn i næsten en time. Justin Bieber delen har jeg for nu kureret med mine gamle Depeche Mode CD’ER.

    Tror morbid humor er løsningen på alt der er vigtigere end havregryn

  5. Har fulgt din blog i mange år og sender jer mange tanker (Kom forleden til at læse “Superspeltemor” istedet for Superheltemor, også et meget godt domænenavn 🙂 )

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *