Om at spise – og rigtigt meget om sygdom

Engang havde jeg en lang samtale med nogle venner, om hvor smart det kunne være, hvis man kunne gøre ting på forhånd: sætte sig på toilettet i fire timer i træk dagen inden man skulle på Roskilde festival, og derved helt spare toiletbesøg på hele festivalen – eller sove en hel uge, hvor man alligevel var sløj, og så have 54 timers vågenhed til gode, man kunne bruge på et sjovere tidspunkt.

De sidste par uger har vi spist forud.
Drænet vores opsparing, og spenderet den på lige det vi – og særligt min Ninjaman – har haft lyst til.
Spist og spist, som forsøg på at tænke på noget andet.

Den dag lægerne på Rigshospitalet sagde at de troede det kunne være kræft han havde i kæben, gik vi på cafe’ og spiste burgere.

Den dag de sagde at det var kræft, og at hans halve underkæbe skulle amputeres og erstattes med stål, skinnebensknogle og væv, spiste vi bøffer.

Om aftenen lavede vi brunch til aftensmad, til børnenes udelte glæde, og fortate dem det bagefter. Vi spiste is, mens vi trøstede dem…

Weekenden efter spiste vi kyllingespyd over bål, og hjemmelavede tærter i en skov, til familiefest.

Min moster inviterede på running sushi dagen inden vi skulle ril møde og aftale tid til operation – og vi 7 mennesker delte imponerende 102 tallerkener sushi.

Den dag vi fik dato på operation, spiste vi bøffer igen.

I weekenden har vi lavet livretter: tarteletter med høns i asparges, og bøffer (aner man et mønster?) med bearnaise.
IMG_20151006_122106
I går var Ninjaman og jeg på hospitalet hele dagen, hvor han var til røntgen, fotos, blodprøver og et hav af samtaler med en masse forskellige mennesker.
Han fik tildelt en seng ved vinduet, med udsigt til pik-legepladsen.
IMG_20151005_204559
Pigerne var blevet hentet af familie, der lovede at fodre dem af, så vi gik på indisk restaurant, hvor vi vendte dagens mange samtaler, og informationer om risici og gener ved operation – og skiftevis lavede morbide jokes om seje wrestler-navne han kunne få, med ny stålkæbe, og smågræd ned i vores butterchicken…
Det sidste rigtige måltid mad han kommer til at spise, i månedsvis – og så sad vi der og oversaltede den med tårer.

Vi kyssede farvel foran rigshospitalet. Mange gange.

Han skulle op og tage hospitalstøj på, og jeg skulle hjem og putte vores piger, der havde sms’et mig bekymret en milliard gange, og gerne ville have mig hjem.
Jeg havde lige meget lyst til at være begge steder…

Jeg måtte holde bilen ind til siden et sted på Frederiksberg, og tude færdig.

Kom hjem, puttede børn, talte med min fætter, kollapsede i en bunke børn, der alle fire lå i min seng, eller på madras op af.

Skrev godnat med min Ninja.
Skrev godmorgen da vi vågnede, inden de kørte ham på operationsgangen.

De opererer på ham endnu, og er først færdig i aften.
Jeg ved ikke helt hvad jeg skal gøre af mig selv.
Har ikke lyst til at se nogen mennesker.
Tog ud på hospitalet og gik rundt.
Tog hjem igen og tog et langt bad.
Henter børn om lidt.

Alt det som mad har fyldt den sidste tid – med præ-operations opfedning og “lad-os-bare-du-kommer-ikke-til-at-spise-længe”-undskyldninger – og i dag har jeg ikke haft lyst til andet, end en håndfuld slik jeg har stjålet fra mine børn.
De burde lære at gemme den slags bedre…

76 thoughts on “Om at spise – og rigtigt meget om sygdom

  1. Fy for pokker. Jeg kom helt til at græde af at læse det indlæg.

    Jeg krydser alt, hvad krydses kan for, at I om et år æder en kæmpe lagkage hver, for at fejre, at det hele gik lige som det skulle:-*

  2. Åh, altså, den lortesygdom! Kan godt forstå trangen til at gå i cirkler. Og til at græde, joke, spise og ikke spise. Krydser også fingre for jer. Han hedder ikke Ninjaman for ingenting, vel? <3

  3. Åh kære, krydser alt jeg kan for det går som det skal. Mad var også vores trøst i lang tid. Mad er godt. Sender tanker, knus og alt der er godt jeres vej. Knus og tanker herfra.

  4. Tog lige en tudetur sammen med dig da jeg læste dette indlæg. Øv, hvor må det være hårdt. Tanker til jer.

  5. Åh stærke kvinde, som jeg overhovedet ikke kender, men holder af at følge.

    Jeg føler virkelig med jer!

  6. Den værste dag der bare skal overståes – mere er der ikke at sige om det. Mit råd er – få set ham så hurtigt som muligt. Ofte har man vilde forestillinger om hvordan de ser ud efter så omfattende operationer og det er godt at få afmystificeret tingene lidt. Så har man noget konkret at forholde sig til. Min far var igennem en 9 timers kræftoperation på riget i vinters, og det hjalp ihvertfald min mor meget. Håber og krydser alt muligt for jer…

  7. Hvor forfærdeligt. ? Jeg håber, det går rigtig godt med ninjaens operation. Godt, I er superhelte hjemme hos jer.

  8. Øv for pokker hvor er det ikke sjovt, jeg håber at I kommer ok igennem og at du og dine passer på hinanden og Ninjamanden. Sender alle de varmeste knus jeg har. Kram Lene

  9. Alt det bedste for jer! Mad hjælper på rigtig mange ting, specielt de ting man ikke kan ændre. Krydser alt hvad jeg har for jer!

  10. Jeg krydser alt, hvad krydses kan! Pyh hvor er det er ubehagelig situation, og hvor må det være svært! Det er godt, I har spist og nydt, og det bliver godt, når I kan gøre det igen – med stålkabel og sejt Ninja-wrestler-navn! Tanker herfra

  11. Åh hvor ville jeg bare gerne kunne skrive det helt rigtige til dig (-og Ninjamanden), så det hele blev lidt nemmere og lidt mindre skræmmende, men faktum er, at det er en pikkeåndsvaglorteuretfærdig ting, I skal igennem nu, og jeg kan kun forestille mig, hvordan det river i hele kroppen hos dig, fordi du ikke kan være to steder på én gang – og nok indimellem ville ønske, at du kunne gå et tredje sted hen og lade som om, at det der kræft i kæben slet ikke eksisterer.

    Jeg har læst din blog i laaaang tid efterhånden, og udover de fantastiske beskrivelser af livet med børn, så bobler din blog også af kærlighed til dine unger og din mand, og derfor er jeg også sikker på, at I kommer godt ud på den anden side – måske lidt mere bulede, rundtossede og skrøbelige end før men stadigvæk som en familie fyldt med kærlighed til hinanden.

    Masser af kram

  12. Hvad fanden kan man sige!? Andet end, at jeg sender al mulig varme, knus og virtuel moralsk støtte af sted til jer!! ❤?❤

  13. Åh hulk…og 1000 krammer herfra. Sådan en stærk mor. Sådan en sød familie. Sådan en dejlig far. 1000 knus til jer allesammen. Kan ikke holde op med at tude.

  14. Du får lige en kærlig og stærk tanke herfra.
    Hvor er det bare godt, at han ligger ved Pik-legepladsen, det er der da helt sikkert en mening med.

  15. Indlægget trak også tårer på bibliotekets p-plads. Hvor er det godt I har hinanden. Kærligheden overvinder alt. Jeg håber snart operationen er vel overstået og du kan komme tilbage til hans side.

    Andre Bloggere har haft en bidragsknap og jeg synes altså du skulle overveje det! Fonden til velfortjent livsnydelse (eller bare terminen, tag over hovedet er ikke overvurderet) bør oprettes.
    Jeg har brugt timer på at nyde dine indlæg, som du har lagt masser af arbejdskraft i. Jeg ville hjertens gerne give et bidrag den anden vej. Det er ikke almisse, det er bare et kæmpe rygklap fra alle dine læsere som holder af jer alle 6.

    Kæmpe pøj pøj og en lille bøn herfra <3

    • Helt enig!! Jeg ville også gerne smide et bidrag! Er der noget man kan gøre? Evt. starte en indsamling?
      Jeg føler virkelig med dig, superheltemor. Min kæreste har haft kræft og slap endda heldigt fra det… Og vi har ikke 4 børn… Og jeg synes stadig det var så svært og stressende at komme igennem.
      Jeg vil meget gerne hjælpe, hvis det er muligt.

  16. Det gør mig så ubeskriveligt ondt at læse dette på jeres vegne. Hvor er livet dog skrøbeligt.

    Min svigerfar havde den samme slags kræft (vil jeg gå ud fra) i kæben for ca 10 år siden. Han fik også helt ny kæbe af metal og gebis og hele svineriet. Det er vist en temmelig sjælden form for kræft… så hvis I har brug for kontakt med nogen der har oplevet det samme, sætter jeg jer gerne i fodbindelse med hinanden. Mange knus til dig og dine ?

  17. Kan ikke skrive noget som hjælper jer igennem denne hårde tid.
    Ønsker jer det bedste med knus og tanker til jer ❤️

  18. Snøft altså !! Puhhh det er en hård omgang i er igennem… Sender alle de bedste tanker og god karma jeres vej, håber alt er gået som det skulle med operationen
    Stort knus

  19. Har ingen helt rigtige ord – men sender en masse kærlige tanker og vibes i jeres retning! Jeg tilslutter mig ideen om bidrags-knappen! Vil så gerne give noget tilbage for alt det, jeg har modtaget fra dig/jer 🙂

  20. Sender jer alle masser af gode energier,kram og tanker. Det er voldsomt det din mand lige nu går igennem, men der er mindst lige så hårdt at være bekymret hustru og børn

    Ønsker jer det aller bedste fremover og håber det går præcis som det skal mht operationen

    Kram Heidi

  21. Åh, hvor er det bare ikke i orden med det sygdom! Come on, Gud, det skulle du have lavet bedre!
    Sender masser af varme tanker og krydser fingre for, at operationen er gået så godt som muligt. Puha, tårer i øjnene her også…

  22. Så mange tanker til jer alle, krydser fingre for at alting går, som det skal. Og så glæder jeg mig til at læse, om alle de kager, I skal fortære på La Glace, når I skal fejre gode nyheder snart. For jeg tror på, at der er godt nyt forude!

        • Jeg er i princippet totalt enig. Men det er jo et tilbud som vores sociale konventioner som udgangspunkt altid vil byde os at takke nej til. Og hvad er så løsningen?

    • Dejligt initiativ. Hun har dog til information sagt flere gange ved forespørgsel, at hun ikke havde lyst til at tage imod donationer 🙂 så måske skal du lige vende den med hende.

      • Supertøserne og Ninjaen har fortjent en biotur eller god mad (eller en betalt regning) som tak for alle de gode indlæg, de har stået model til. Det er meget udansk at turde sige ja til hjælp. Men når nu vi ikke kan troppe op med en gryderet eller blomster på adressen er det min/vores måde at sige tak på ved at give et bidrag. De pt indsamlede 755,- skal nok vække glæde. Det er ikke almisse, men anerkendelse <3 Og det bliver forhåbentlig modtaget og brugt på noget som glæder familien i samme ånd.

        • Kære alle.
          Jeg synes Annas initiativ er noget så sødt.
          Og ret grænseoverskridende, fordi jeg generelt er dårlig til at tage imod hjælp…
          Men mine veninder har overbevist mig om at det kan jeg godt; at det ikke er tiggeri ; og at folk bliver glade af at kunne gøre noget.
          (og min bankmand burde overbevise nkg om at parkering og frokost på riget, koster mere end vi egentlig har til rådighed pr dag….)
          Så jeg siger rørt og overvældet ja tal, og bruger jeres penge til et spil til Ninjaman og en ny tshirt eller en is til hver af pigerne. Tak for jer!

          • <3 <3 <3 Det har du fuldkommen ret i. Husker stadig hvor ruineret jeg blev af at parkere ved Riget flere gange om ugen i mange måneder da min datter var i behandling som baby. I har så meget fortjent ….et eller andet….hvad som helst….at vi kunne bære lidt af det tunge engang imellem. Bare noget af det. Kæft hvis man bare kunne give folk som jer der er under sådan et mega pres, et frikvarter engang imellem. Tænker på jer rigtig meget.

  23. Tanker og knus til hele familien. Og super ide med indsamling. Der er bare et problem med caremaker lige nu. Jeg forsøger senere, for jeg vil gerne støtte familien, tænk, hvis der kunne blive nok til et rekreationsophold til hele familien et fedt sted, eller sko eller mad eller andet trøst.

  24. Den største cyperkrammer og al god karma til den sejeste Superheltemor og Ninjaen. F… det bliver/er hårdt, men der er kun en vej og det er igennem…Pas godt på jer selv og hinanden.

  25. Ej, hvor er jeg ked af at høre det.

    Rigtig god bedring.

    Sig ja til al den hjælp du kan få. Hvis du orker. Da min mand var syg syntes jeg nogle gange det var lettere for vores fire børn og mig, at der ikke var en masse andre mennesker at forholde sig til. Men at vi selv gjorde det, vi orkede, og at resten sejlede.

    Varme tanker herfra.

  26. For fanden da – lortesygdom – godt dine børn er så dårlige til at gemme slik! Mange kærlige og varme tanker fra en, der godt kender til det at vente og vente… Og spise og spise op til og bagefter. Men under er slik det mest trøstende. Især chokolade.

  27. Jeg ved at det er ligegyldigt hvad man prøver at trøste med i disse dage.
    Men jeg arbejder hos en tandlæge og har med egne øjne set hvad de kan præstere på Rigshospitalets kæbekir.De er fantastisk dygtige! De har de sejeste kirurger man kan tænke sig og de elsker deres arbejde, det er virkelig Danmarks ekspertise.
    Din mand er ung, stærk og sej, de laver ham.
    Ja de gør.

  28. Kære Kim.

    Jeg har ikke været så aktiv bloglæser på det sidste, og det er fuldstændig gået min næse forbi, at din mand er syg. Det er jeg virkelig virkelig ked af at høre. Jeg håber på det allerbedste for jer.

    Mange kram og tanker,
    Signe

  29. Mine varmeste tanker til jeres søde familie og ønsket om at det går godt for Ninjaman!
    Krydser alt hvad krydses kan <3

  30. For pokker sødeste Kim – får først set dine indlæg nu og hvor det dog rammer mig lige i hjertet <3
    De varmeste varmeste tanker til jer alle. Hvor gør det mig ondt alt det I skal igennem, men I er stærke som bare fanden og I klarer det sammen <3 Ligesom I altid har gjort ;0)
    Alt det bedste til jer og rigtig god bedring til superhelte-manden ;0)

    Kram fra Pernille

  31. Pingback: Om sygdomsstatus og travlhed |

  32. Pingback: Om forsinkede reaktioner |

  33. Pingback: Om sygdom, der fylder det hele |

  34. Pingback: Om kærestetid og sygdomscrap |

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *