09/14/15
IMG_20150912_103546

Om distraktioner

Tusind, tusind tak for alle jeres søde, kloge og hjælpsomme beskeder til mit sidste, triste indlæg – blev glad for dem alle!

Når sygdom på den måde hiver tæppet væk under livet, som det plejer at blive levet, virker alt resten umiddelbart uoverskueligt.

I torsdags, mens jeg sad og ventede på at min smukke mand skulle vågne fra narkosen, ønskede jeg at vi ikke havde 4000 børn ventende derhjemme på os, men at vi bare kunne forpuppe os alene sammen og lade det hele handle om sygdom.

Og dagen efter, da jeg sad i et rum og så på at min nyopererede, ømme mand blev scannet, i en dims der lignede en gigantisk, blå donut, ønskede jeg at det ikke lige var den dag et af vores 4000 børn havde fødselsdag, og der derfor kom 13.000 gæster til middag.

Men i virkeligheden er der noget forløsende over den måde man bliver distraheret på af børn: mindstebørnene der ville lege vildt torsdag aften; pligter, hverdag; det tindrende glade fødselsdagsbarn fredag, der havde haft en vidunderlig alene-fødselsdags-fridag med sin fantastiske onkel, og var ophøjet ligeglad med at menuen blev ændret fra fars berømte gryderet, til købepizza – ja, al det fjol der generelt er i børn.

Min weekends højdepunkt, må være den video min mindste bad mig optage, af hende selv der synger en selvopfunden sang, med den prosaiske titel:” Mor hun har knaldet, fire gange”.
Meget svært at være deprimeret, når sådan et mesterværk udføres med så megen entusiasme!

At Ninjaman måtte ind og hvile flere gange under fødselsdagen , og blødte ud af munden da han sang energisk med på den sang med instrumenterne (hvor det sære barn havde valgt instrumenterne: “lighter”, “sodavandsbobler” og “råben”), måtte vi tage med,og weekenden endte med at være grundlæggende rolig og god.
IMG_20150912_103546
I morgen har vi 14 års bryllupsdag,som vi fejrer på fredag, hvor alle unger bliver passet ude HELE natten (tak til min søster og moster, der tager en halv flok hver), så jeg vrider min hjerne for hvad vi skal lave.

Det må helst ikke koste for meget, men samtidigt er der nok rigtigt lang tid til vi får muligheden igen, for hans store operation venter lige om lidt – er der nogen der har forslag, til hvad vi skal?