Om moderkager

I bussen sad jeg for nyligt bagved nogle veninder, hvor den ene havde en helt nyfødt, meget nuttet, baby i en bæreslynge.

Jeg smuglyttede til hendes beretning om fødslen – synes den slags er lidt for spændende – men jeg blev overrasket da hun detaljeret beskrev fødslen af moderkagen, og hvordan hun havde grædt af rørelse, da jordemoderen havde fremvist den og udpeget “livets træ” på den.

Til de af jer der ikke har født kan jeg forklare, at livets træ er det jordemødre kalder det mønster som blodårer og navlestreng danner på moderkagen – med lidt god vilje, kan det godt ligne et træ.

Det er min oplevelse, at jordemødre selv er meget begejstrede for moderkager, og altid bruger uforholdsmæssigt meget energi på at stå og fremvise den blodige klump, mens de hiver ud i fosterhinder og smider om sig med entusiasme.

Personligt har jeg altid fundet den del af fødslen særligt makaber: som en slags, meget klam, blodig hånddukke, og min teori har delvist været, at det er noget de har gjort for at gøre gengæld, a la:”nu har jeg set op i dit blodige skridt i flere timer, så nu hævner jeg mig, ved at opføre blodigt show med kødklump”.

Det beroliger mig lidt, at nogle fødende åbenbart finder den slags smukt, for så er det nok grunden til at de gør så meget ud af det.
Selv har jeg aldrig forstået skønheden i sådan en, og her kommer grunden:

Mit første møde med en moderkage, var da jeg fødte mit første barn hjemme i stuen, for 13 år siden.
Jeg lå i sofaen med min knirkende nyfødte på maven, helt overrumplet over at der kom sådan en sag ud, og endnu mere overrumplet over hvor entusiastisk jordemoderen var omkring den.

Vi afviste høfligt at beholde den – den måtte de godt bare tage med sig til destruering – men det blev glemt, og da vi vågnede næste morgen, fandt vi en margretheskål i køkkenet, indeholdende en stor, klistret blodklump…

Ninjaman syntes vi bare skulle tyre den i skraldespanden, men jeg var hormonfyldt sentimental, og holdt på, at noget der havde næret vores fantastiske nye barn, ikke bare kunne blive tyret ud i en klam skraldespand.
Næ nej, når nu det var vi hang på blodklumpen, var vi nødt til at begrave den på romantisk vis, sammen med nogle blomsterløg eller et lille træ, som vi kunne se på og mindes denne smukke begivenhed.

Min mand syntes vist jeg var skør, men gik alligevel ud for at grave et hul. Desværre var det December og jorden var for frossen til at grave, så efter megen diskussion, blev vi enige om at smide den i en pose i fryseren, og vente på foråret.

Resten af vinteren brugte vi på at få chok når vi rodede efter gryderetter i fryseren, og endnu engang fik fat på moderkageposen – og så på at beundre hende her:
DSC_0253
Og så blev det endelig forår, og det blev tid til det smukke begravelsesritual.

Jeg havde købt tulipanløg til at plante sammen med den, og jeg sad med babyen på er tæppe, og beundrede hendes lækre far der gravede.

Han tog moderkagen ud af plastiposen, men den var begyndt at tø, og blod løb ned af hans arm – så istedet for højtideligt at sænke den ned i nygravet hul, tyrede han den derned OG efterfulgte den med en imponerende mængde opkast!

Det virkede lidt omsonst at plante noget som helst på romantisk vis i opkast/placenta-mix, så vi dækkede bare hullet til.

Efterfølgende har vi været meget omhyggelige med at få jordemødrene til at tage moderkager med – så snart de var færdige med blodig-hånddukke-show.

——-
Jeg fandt lige en hjemmeside, der viser hvordan man kan smøre maling på sin moderkage, og lave yndige tryk med den:
placenta
Selv tak.

53 thoughts on “Om moderkager

  1. Jeg har lige gennemskuet vi har en netbaby mødregruppe fortid sammen på den historie :-D. Jeg er indehaver af en december 01 af drenge slagsen.

    Så det er så det i udtryk du efterlader dig i cyberverdenen. At vi kun var Max 10 derinde er en detalje.

    Og til min undren. Med pode 2 og 3 har min ( deres?) moderkage begge gange sat fast og endt noget halvakut skal vi se hvor meget personale der kan komme forbi mit underliv fest. Den her med eeeyy.. Så gik du jo glip af træet bemærkning. Jeg må indrømme at når alt fra overlæge til pedel har moslet rundt i mit underliv har det ikke været livets træ jeg tænkte på!

      • Der var også personalefest ved mit underliv, da min moderkage ikke ville ud! Uden at kende til blodhånddukker var jeg nærværende nok til at joke med, at det var godt, jeg ikke var typen, der skulle hjem og plante moderkage, nu den kom ud i samlesæt.

  2. Har ikke haft problemer med at se på moderkager (mine egne, altså) – måske ikke ligefrem smukt, men i hvert fald fascinerende. Til gengæld synes jeg det var vildt nedern at skulle føde den. Så ligger man der med yndig nyfødt barn og så er der fandeme FLERE veer og en følelse af glop-slop-gele der bliver hevet ud af ens hoohah. Ville hellere presse et barn mere ud.

  3. Er ret sikker på at jeg aldrig har fået min vist, måske jeg bare har fortrængt det… kan dog huske at jeg undrede mig noget, da sundhedsplejersken ved det første besøg fortalte, at hun kunne se i journalen at der egentlig havde været 2 fostre, det havde man åbenbart kunne se på moderkagen .. jeg var meget glad for mit ene barn 🙂

  4. Jeg tror også jeg har fået fortrængt det, hvis jeg nogensinde har fået dem vist. Og godt det samme. Synes også det er lidt klamt (må man godt skrive det? ;-))

  5. Åh, jeg gruer for at jeg får sådan en entusiastisk jordmoder, når jeg skal føde her om 3 uger.. Hverken manden eller jeg har nogen interesse i at se et hånddukkeshow, med den store kødklump baby har været forbundet med! Hun kan bare skille sig af med den, lige så snart den er kommet ud!

    Jeg har det også på samme måde med ‘sen afnavling’. Kan godt se pointen med at baby får de sidste næringsstoffer med, men tanken om at have en baby på maven, der stadig er forbundet til en moderkage, der ligger i en pose ved siden af, er mere end jeg lige kan klare.. Måske fordi jeg konstant forstiller mig, at den ligger i en nettopose ?

    • Ih tillykke med baby! Sen afnavling betyder faktisk bare at man først klipper når den ikke pulserer – og der er moderkagen stadig indenbords!:)
      Det med at have den i en pose er det der hedder lotusfødsel. Det er ret klamt! Der venter de dagevis på at den rådner væk. Ad!

  6. Jeg er så gammel, at det ikke var “moderne” at lave kage-show. Det var i 1970, og der blev bare sagt, at moderkagen så fin ud. Jeg fik godtnok fortalt, at moderkagen kunne være svær at føde

  7. hahaha oh shit altså, moderkagefremvisningsshow bliver aldrig det samme igen! Jeg vil nu for altid se mig selv opføre blodhånddukketeater! Kh fra jordemoderen

  8. OMG en historie… Jeg har aldrig haft særlig meget lyst til at beundre moderkage og min jordemoder var vist helt på linje med mig. Den blev bare taget imod og taget væk uden postyr 😉 kh. Birgitte

    • Måske tager jeg fejl, når jeg tænker at det er standard med blodhånddukke? Måske var det bare mine jordemødre der konkluderede at sådan en urtekussehjemmeføder nok gik op i den slags? Hm…

  9. Nu har jeg endnu ikke nogen børn, men den historie med et forsøg på romantisk begravelse af moderkagen fik mig til at tude af grin 🙂

  10. Har hulkende af grin læst højt for konen. Ved vores søns fødsel ville de også vise frem, og vi ignorerede fuldstændigt showet og gloede på babyen i stedet. Som hævn insisterede jordemoderen på at tage et par billeder med vores kamera af livstræet… Det billede må have skræmt fotobutikken under fremkaldelse… Og skræmte også os igen, da vi genså billederne!
    Jeg er nu temmelig gravid og ser da helt bestemt ikke frem til endnu en opvisning, gemmer kameraet for dem denne gang!

  11. Hahaha, åh, det er hysterisk sjovt!!!
    Da jordemoderen efter min søns fødsel begejstret lagde op til kageshowet, var min første tanke, at intet kunne rage mig mindre… Men kiggede alligevel pligtskyldigt.
    Efter mine døtres fødsel tænkte jeg, at der trods alt var lidt wow-effekt over, at klumpen havde fodret to børn på en gang.
    Men jeg har heller aldrig fattet det. Man skulle næsten tro, at jordemødrene var sponsoreret…af moderkageproducenterne…. Eller…nogen andre, nok…

  12. Endelig noget godt ved akut kejsersnit, hvor det kom som et chok for sønnen at ‘komme ud’, så han ikke reagerede og jeg i løbet af ‘processen’ blev skæv af ketogan, fik styrtende blodtryk og udslet over hele overkroppen. Så var der ingen der tænkte romantiske tanker og symboler om moderkagen ?
    Efterfølgende fik jeg at vide af en sygeplejeske at den var meget stor (“lidt tidligt at forkæle sit barn, hva’r?” – ha ha, meget morsomt)

    Med datteren fik jeg blot at vide at den var fin – og det var rigelig information ?

  13. Har du så nogensinde læst om lotusfødsler?
    Det står for mig som et meget, meget stort mysterium.
    Tak for billedet af moderkage begravet i en byge af bræk. På en eller anden måde passende.

  14. Hahahaha, skriger af grin ved tanken om moderkage-bræk-blandingen! Min mand fik fremvist moderkagen ved vores børns fødsler og var ved at ørle hver gang. Han kunne ikke dele jordemoderens begejstring over ‘her har jeres smukke søn så ligget og hygget sig i ni måneder’.

    Vidste du, at jordemoderforeningens symbol er et træ og at alle medlemmerne har en pin med Livets Træ. Så SÅ glade er de altså for den moderkage. 😀

  15. Kære Superheltemor.

    Kunne man måske være så heldig at du på et tidspunkt vil fortælle om dine hjemmefødsler? Eller har du allerede det? Jeg planlægger at føde første gang hjemme til januar og oplever kun at folk omkring mig synes det er verdens skøreste ide. Så det kunne være fedt at læse om dine forhåbentlig gode hjemmefødsler.

  16. Da jeg læste til dyrlæge, skulle vi en dag kigge på moderkager fra diverse dyrearter…….der lå en masse på diverse stålborde og vi begav os stille og roligt fra bord til bord og blev klogere på livets vidundere…….indtil vi pludselig stødte på én som ingen af os umiddelbart kunne forbinde til nogen dyreart……faktisk lignede det umiskendeligt “livets træ”!!! Til trods for, at vi meget nødigt ville fremstå som idioter, fik vi endelig hevet fat i professoren for at få en forklaring…..og hun blev ligeså forbløffet som os….for det VAR sørme en moderkage fra et menneske. Så trådte den dejligste islandske mandlige dyrlægestuderende frem af gruppen og proklamerede, at HAN var blevet far i nat, og havde taget konens moderkage med!! Da den første forbløffelse havde lagt sig, og vi alle have fremstammet “Stort tillykke”…..skulle alle lige skulle hen og kigge en ekstra gang….også professoren – man er vel nørd 🙂

  17. Haha, tak for historien Superheltemor!
    Men åbenbart er der nogen, der har et helt andet forhold til moderkager end du (og jeg) har. Jeg faldt over en podcast fornylig, hvor en flok kvinder laver piller (og andet spiseligt, så vidt jeg husker) ud af moderkager, fordi de skulle indeholde så mange sunde og livgivende stoffer. Så kan en kvinde gufle sin egen moderkage, når hun kommer hjem fra hospitalet. Den er god nok, hør selv:
    http://www.hbmpodcast.com/podcast/hbm007-placentophagy

  18. Som mor (og kommende fødselslæge) kan jeg ikke lade være med at synes at moderkager er seje. De ser max klamme ud, og en kold en af slagsen er VIRKELIG ulækker, men prøv lige at overvej: ikke nok med at vi som kvinder er i stand til at GRO et andet menneske med alt fra indre organer til kompliceret hjerne osv, så gror vi sgu da også lige et særligt organ til formålet. For bagefter at skille os af med det. Det er da mega sejt!! Thumbs up til kvindekroppen ??

  19. Ha-ha-ha, Tak for et godt morgen-grin 😀
    Da jeg var lille, planlagde jeg at få ni børn, og jeg planlagde også at føde moderkagen med, hver gang, helt samtidigt, basta! Ved ikke helt, hvorfra min angst for den kom, men nu har jeg aldrig fået børn, så jeg er sluppet for Livets Træ/blodig-hånddukke-showet…

  20. Indrømmer at jeg grinede mig igennem – fik nogen meget sjove “indre billeder af ansigtsudtryk m.m. Selv er jeg lidt af en biologi nørd og syntes faktisk det var vildt fascinerende. Allerede dér syntes jeg det var vildt underligt at den lille varme datter som lå i min favn på samme tid havde boet inde i den lillebitte hule. Det eneste “AD!” var faktisk fødslen af moderkagen – sådan en vildt underlig blød-blop-fornemmelse – vild kontrast til min datters faste lille krop som minutter inden var passeret samme vej. Totalt mærkeligt!

  21. Jeg fik akut kejsersnit og fik aldrig set moderkagen, – og det er jeg faktisk sådan helt….æv….over. Er nok indoktrineret af min jordemodermor, men ville sgu godt have set hvor han lå i alt den tid. Well. Næste gang er der forhåbentlig blodhånddukketeater all the way 😀

  22. Nu er jeg sådan et meneske der ofte ser ting i billeder hvilket gør at ting jeg hører eller ser tit bliver meget levende.. TAK for det flotte billede af din ninjamand som kastede op.- min havde gjort det samme 😉 jeg grinede så meget at jeg begyndte at græde.. Tak for den sjovest blog, du forstår at få formuleret lige præcist det bedste ( og sjoveste) man oplever som forældre til dejlige livlige skønne piger <3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *