Om skilte

“Mor?” spurgte den 10 årige, mens hendes far og jeg forsøgte at få alle fire unger helskindet igennem svenskernes svar på helvede: IKEA (komplet med svedglinsende kødboller af tvivlsom oprindelse, hidsige gravide kvinder, og bjerge af billige møbler med sære navne) “Hvad betyder “morgen-pik” egentlig?”

Se DET var et spørgsmål jeg aldrig havde forestillet mig at skulle svare mit barn på – og hvis jeg skulle, ville jeg i givet fald have forventet at det var en samtale vi først havde om 10 års tid, og i andre rammer,end IKEAs afdeling for servietter og andet dims.

Min hjerne løsrev sig fra den svære beslutning: at vælge servietter, og gav sig famlende til at lede efter et passende svar.

Heldigvis opdagede jeg barnets pegende finger før jeg (igen) fik rodet mig ud i en forklaring, der egentlig ikke ville egne sig til børneører:
DSC_0149

Sædvanligvis lyder mine ikea-samtaler (som også blogget om før) sådan her:
Mig:”hahaha! Den her skammel hedder knep!!! Haha!”
Ninjaman:” ja, den har du altså bemærket før…”
Mig:” haha knep! De er skøre, de svenskere!”

Ellet:

Mig:”haHAHA! De her tupperware-dimser hedder pruta! Er det ikke sjovt?”
Ninjaman:”hm…”
Mig:”skal vi ikke købe den der knep med hjem, hva?HAHA!”

Og nu kan jeg så føje “morgen-pik” til repertoiret!

Missiion “køb-håndvask-skab-og-random-crap” lykkedes iøvrigt til fulde, og nu er vi snart klar til at få lavet badeværelse færdigt.
Jeg glæder mig vanvittigt til at få badekar!! Det har altid været min store drøm at eje sådan et, og hver eneste dag, der ikke lever op til den kvalitet jeg synes dage burde (og det er overraskende mange for tiden!), fantaserer jeg om hvordan jeg – lige om lidt – kan trøste mig selv, ved at krybe ned i et varmt kar, med en bog i hånden, rødvin på kanten og ro i hovedet.

Overvejer at investere i lidt morgen-pik.
Bare til at lyse rummet op?

20 thoughts on “Om skilte

  1. Hahaha (indsæt smiley der græder af grin)! Hold op, det er sjovt. Morgen-pik *fnis* Gå klart efter morgen-pik til belysning af badeværelse.

  2. Engang imellem glæder jeg mig over at jeg kun fik drenge, alle de spørgsmål blev straks videregivet til deres far, som overhovedet ikke havde nogen blufærdighed når det kom til den slags.
    Jeg husker at stort set alle svar startede med . ” Det skal du kun være glad for”.
    Morgenpikken ikke så sjældent diskuteret ved morgenbordet.

  3. HAHAHHAHAAHHAHAHA! Priceless! Jeg har også altid drømt om badekar. Har haft det i halvandet år og stadig ikke været i det. Altså hvorfor?!??? Tager du ikke en for holdet når det er installeret? Inklusive rødvin?

  4. Elsker! Elsker, elsker, elsker!
    Gad også godt have et badekar. Håber at få overtalt Manden, som bare synes, det er noget, man altid skal gøre rent (??!), når vi engang skal lave badeværelse. Om 10-20 år. Håber, jeg kan holde livet ud indtil da 😉

  5. Hahahahaha… Jeg undrer mig over, hvorfor de der svenskere er så bange for Zulu lakridser og negerkonger og alt muligt andet, der for én med meget livlig fantasi kan opfattes fornærmende og racistisk…. når de virkelig slår sig løs i Ikea med både knep og morgenpik…

  6. Guldkorn!!!!

    Gad vide om vi skal have sådan en herhjemme…..

    Minder mig i øvrigt om da min søn som 8-10 årig spurgte mig om hvad et blowjob var – vel at mærke da vi stod på en rulletrappe i Lyngby Centeret!
    Der blev fuldstændig stille omkring os og samtlige andre på trappen (og den ved siden af) kiggede forventningsfuldt på mig ?
    Jeg valgte at være en total grænseløse mor og gav han en malende og deltajeret beskrivelse, hvortil han svarede “arrrrgdddddd”.

    PS: efterfølgende har han aldrig spurgt mig om seksuelle og evt. pinlige ting i det offentlige rum – han valgte det sikre og spurgte mig kun når vi var alene i bilen ???

  7. Jeg vil give HVAD SOM HELST for at komme på besøg i det badekar. Nævn din pris – du får det.

    Fik overtalt ex til at få badekar, da vi boede sammen og renoverede badeværelse. Han hadede det, men jeg brugte det nærmest hver eneste dag. Og jeg elsker ham stadig for, at jeg fik lov til at få det badekar for hold nu kæft, hvor hjalp det meget.
    Er dødmisundelig på dig!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *