Månedens anbefalinger, juli 2015

Her en lille liste, over ting jeg har optur over, som jeg derfor er nødt til at dele med jer.

Kjoler:
Til de af jer der også elsker kjoler: jeg har fundet en ny favoritshop, nemlig denne hollandske shop, der leverede mine bestilte kjoler i løbet af tre dage, pænt pakket ind i lilla silkepapir, og endda med en lille gave vedlagt.

Jeg bestilte bl.a denne fine kjole, i blå, som jeg skal have på til bryllupsfest i morgen, hvor min smukke veninde Maria gifter sig, med sin søde argentinske kæreste, og fejrer det med havefest og argentinsk asado.

Kjolen er af det svenske mærke miss candyfloss , som jeg ikke kendte i forvejen, men allerede har planlagt hvad jeg skal eje af!
image

Den sidder supergodt, med sus i skørt og moderat kig til barm, og jeg glæder mig til at danse rundt i den i morgen!
Mangler bare at beslutte om det passer bedst med mine sorte, høje sandaler, mine røde, høje sko, eller mine flade brune sandaler – og om det er for krukket at tage en lang hestehale af falsk hår på til, eller om jeg er for gammel til den slags?
(som fire ondsindede børn, jeg bor sammen med, hævder…)

Bryllupper:
Totalt yndlingsfester! Folk skulle gifte sig noget oftere – jeg er kæmpefan af fejring af kærlighed!

Mofibo:
Da jeg skrev om hvilke bøger der skulle med mig i sommerhus, anbefalede flere af jer at læse bøger fra iPads.
I et anfald af kedsomhed og regnvejr, hentede jeg Mofibos program, hvor man for ca 100 kroner om måneden kan læse løs – første måned er endda gratis, så man kan lige prøve det af først.

Jeg foretrækker stadigvæk rigtige bøger, med duft og fornemmelse af papir, men derudover synes jeg stadig det er overraskende smart: man kan læse, uden at forstyrre andre sovende med lys ,og man har et stort udvalg af bøger ved hånden hele tiden.

Der jeg var gladest for den, var da vi var i Djurs sommerland, og jeg formåede at læse en kvart roman, mens jeg sad utålmodigt og ventede på at min familie prøvede aktiviteter – så smart, når man alligevel sidder alene og keder sig!

image
Fik bl.a læst Stephen Kings nye roman, (der er fortsættelsen til “ondskabens hotel” og uhyggeligt velskrevet); en ungdomsbog som flere af mine venners teenagere havde talt om , og Jens Andersens fascinerende biografi om Astrid Lindgren – og børnene hørte “brødrene løvehjerte” som lydbog, mens de tegnede.
(og nej: jeg har ingen aftale med mofibo, er bare meget begejstret og nødt til at prakke andre det på!)

Orphan Black” og “bloodline” -serier på netflix:
Vi havde oprindeligt aftalt serie-fri sommer, men regnvejrsdage i sommerhus bliver lange, så vi snublede i de her to gode serier.
“Orphan Black”
er en rigtigt spændende serie, hvor man følger en kvinde, der opdager at hun er en klon.
Tatiana Maslany har hovedrollen – der består af hele 11 forskellige personer, som hun spiller fuldstændigt forrygende!
image

“Bloodline “ følger fire voksne søskende og det hotel deres forældre driver, og der er masser af hemmeligheder og intriger.
Har foreløbigt kun set halvdelen af første sæson, men er meget hooked!
Kan varmt anbefale begge serier!

At opfinde baggrundshistorier til lerfigurer:
Min børn kan tit lokke mig med til at male eller lave lerfigurer, men det er ikke altid jeg selv finder det lige inspirerende.
Det her projekt, hvor vi er ved at beklæde en æske med små figurer har vi dog allesammen siddet og hulkegrinet over:
image
Ikke så meget på grund af figurernes udseende, men fordi vi opfandt navne og interesser for dem alle, og det blev ganske absurd: Børge blåbær holder således meget af øl og countrymusik, men er så genert at han aldrig taler; Ella appelsin starter hver dag med at drikke sin egen tis, fordi hun har hørt det er sundt, og er stor fan af den nordkoreanske diktator Kim Jung Un; turbo og weekend er kirsebær og tvillinger: turbo elsker at hækle tøj til små hunde, er en talentfuld riverdancer, og har en mild hjerneskade, mens Weekend hader Turbo mere end noget andet i verden, samler på knive og går med kilt…

Hm, ja – måske skulle man have været der selv, beklager hvis det ikke lyder sjovt på skrift – det var seriøst sjovt i går!

(Visited 117 times, 1 visits today)

12 thoughts on “Månedens anbefalinger, juli 2015

  1. Hvor….surrealistisk!? :O Den kjole sad jeg og kikkede på i går på tablet’en, samtidigt med at jeg så 3.sæson af…Orphan Black!? Hun spiller rigtigt godt, jeg husker ikke at ha’ set en film før, hvor samme skuespiller spiller flere roller, som var SÅ overbevisende. Man glemmer faktisk til tider, at det er den samme skuespiller. Til gengæld må jeg sige, at historien i sæson 3 ikke lever op til ét og to. Desværre.
    Mht kjole kan jeg i øvrigt anbefale min nye drømmeshop; Karto.dk.
    De er meget søde og gider godt både sy ind & op, eller sy en helt ny fra bunden til samme pris i rette størrelse og med dén længde og de dér ærmer og så lige i dén farve, og måske en stribe i det der stof..?
    Jeg har allerede fået syet et par kjoler, som er mine yndlings nu (halvdyrt, jo, men…), og i sidste uge scorede jeg mig en anden til halv pris, som de sørme også kunne overtales til liiiige at lægge lidt ind…

    • (Halv pris, fordi der var udsalg. Det er der vist stadig i butikken på Frederiksberg)

    • Hvor er det vildt mærkeligt!
      Er enig, mht Orphan_Black. De to første sæsoner var bedst – men synes også sæson tre var spændende. Hvad kan du ellers anbefale? Lyder jo til du har god smag!;)

  2. Top Vintage er min favorit butik!
    Pt. har Collectif som de også sælger 50% på alt med koden summer50 og når man vågner 4:40 så er det jo fint lige at smutte ind og købe tre kjoler plus det løse. Har allerede sparret mere end en dagsløn og kl. er ikke engang 7 endnu. http://www.collectif.co.uk

    • Tusind tak for tip!! Fik købt en kjole med kirsebær, en strikbluse og noget hårpynt!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *