En lille feriehilsen fra det kolde jyske kan jeg lige snige ind, trods løfter til mine familie om blogfri ferie – men hey: jeg har faktisk ferie i to uger endnu, og får altså blogstinenser!
Vi låner sommerhus på Helgenæs hvert år, men i år har manglen på sommer bevirket at vores økonomi blev kraftigt udfordret, for tiden går så langsomt når man sidder og småfryser indendøre, så vi har spenderet flere penge på både biografture, restaurantbesøg, og nye spil i stedet, end vanligt.
Resten af tiden har vi opsøgt gratis aktiviteter, og har været til noget så eksotisk (for os byboere) som Helgenæs fest – komplet med havetraktortræk, kokassebingo og svinevæddeløb – deltaget i arkæologisk udgravning af jernalderlandsby i Mols bjerge; hængt ud i Rønde by night; og fisket en hulens mængde krabber, da den gode krabbebro nede ved Brugsen viste sig at være det eneste sted med læ på hele Mols.
“Jeg tror godt jeg ved hvad vandmænd er lavet af” oplyste den 8 årige vigtigt, mens hun inspicerede et nyfanget eksemplar “det er 99 % vand, og 1 % mand”.
Muligvis havde hun mere ret i den påstand, end hendes begejstrede søster havde da hun konstaterede: “se!! Det der hus har bakspejle! Jeg tror det er fordi det kan flyttes!”
Vanen tro har jeg fotograferet byskilte, og fneset barnligt over dem, mens mine børn og mand tog sig opgivende til hovedet.
Røved – byen der lugter, præcis som man forestiller sig.
Basballe – har et ekstra stort forbrug af kål.
Vi vender snuden mod storbyen igen om nogle dage, når vi har fyldt hovederne helt op, med lagre af pæne udsigter, bølgelyde og stilhed.
Der skal være lidt sommerminder at tærre på hele vinteren jo…
Er spændt på om jeg – ligesom sidste år – igen har et barn, der eksalteret udbryder:” nej se mor! De planter kul!” nåt vi kører forbi afbrændte marker.
Den bemærkning fnes jeg over hele sidste vinter.
Jeg har også noget med sådan nogle skilte. I get you! 😀
Tak!!
Nu bo Jeg tilfældigvis tæt på Røved og tro mig, jeg har grint af det mange gange. Vejen jeg bor på skrifter faktisk navn til Røvedvej 100 meter fra hvor vi bor, vi bor dog på det mere idyllisk klingende Ågade, tak for det siger jeg bare. For enden af vores vej er der et vejskildt mod Røved og det griner vores gæster stadig af selv om vi nu har boet her i 4 år! Så jeg kan sagtens følge dig med hensyn til sjove navne.
Ej, hvor sjovt, at I også fanger krabber med spegepølse! Det har min kærestes børn også lært mig, at man gør.
Griner. Jeg tænker også på at tage et billede hver gang jeg kører fordi et mærkeligt bynavn her i det jyske. Min familie ryster også på hovedet hver gang. Hvordan har de dog fået de mærkelige navne…..?
Ha ha jeg var også til sommerfest på Helgenæs, dog kun i kort tid da vores bettemand ikke lige var i humør til sjov den dag. Jeg har selv boet på Helgenæs de første 20 år af mit liv, så lidt sjovt at I holder sommerferie der – Men så igen, det er jo også et dejligt sted. Dejligt at læse din blog efter en god sommerferie.
Elsker helgenæs! Så fedt et sted! Hvor boede du?
Jeg boede i Kongsgårde, og har arbejdet i både brugsen og på tanken da jeg var teenager. Jeg er virkelig også vil med stedet! Så skøn natur.
Hilsen en 6. generations Helbo
Sjovt! Vi låner et sommerhus ikke langt fra Brugsen i kongsgårde, og det har vi gjort de sidste 18 år, uden undtagelse!:)